Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Paköm begyndte at blive træt. Han saa’ op mod
Solen: det var just lige i Middagsstunden. „Saa
er del paa Tiden at hvile sig lidt" tænkte han og
satte sig. Han spiste lidt Brød og drak Vand til;
men han lagde sig ikke. „Hvis man lagde sig,
kunde man gjerne falde i Søvn med det samme."
tænkte han. Efter at have siddet lidt. rejste han
sig op og gik videre. I Begyndelsen faldt det ham
lettere at gaa, da Maaltidet havde hjulpet paa
Kræfterne; men Heden tog mere og mere til, lige
som ogsaa Søvnen begyndte at tynge paa ham;
ikke desto mindre vedblev han dog at gaa, medens
han tænkte: „Man holder nok det Par Timer ud,
og saa har man jo hele Livet for sig til at
udhvile og have det godt i."
Som et Hus altid har -fire Vægge, saaledes
mente ogsaa Paköm, at hans tilkommende Jordlod
ligeledes skulde have fire Sider. To af dem havde
han nu sikret sig, og da det var et forsvarligt
Stykke, tænkte han allerede saa smaat paa igjen
at dreje af til venstre, da der pludselig viste sig
en dejlig Eng for ham fuld af yppigt Græs. Det
gjorde ham ondt ikke at tage den med. „Den maa
kunne give udmærket Hør" tænkte han og vedblev
endnu at gaa lige ud til det Sted, hvor Engen
hørte op. Her gravede han et Hul og mærkede
det andet Hjørne. Da han var færdig hermed,
saa’ han sig om efter Højen. Luften, som var
bleven helt diset af Heden, havde lagt sig som et
bølgende Taageslør over Steppen, og det var med
■ 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
