Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mørkrets Magt eller Giver Du Fanden en Finger, da tager han hele Haanden. Drama i 5 Akter - Fjerde Akt - Tredie Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Halvandet Hundrede, — jo det har noget at sige i
de Tider, som vi nu lever i.
Fjodor.
Vi er heller ikke misfornøjede; men det er dog
altid ens eget Barn, og man vilde gjerne indrette
alt saa godt som mulig.
Matröna.
Tro Du mig, min Ven: hvis jeg ikke havde
været, skulde Du aldrig i Livet have fundet Dig
en saadan Svigerdatter. Kormilin’s havde ogsaa
Bud; men jeg blev ved, hvad jeg engang havde
lovet: at 1 skulde have hende. Hvad Pengene
angaar, saa er det, som jeg siger. Den afdøcle
-Gud være hans Sjæl naadig! — befalede i sin
Dødsstund, at Enken skulde tage Mik’ita til sig i
Huset, — for jeg véd det hele .fra Sønnen, — og at
Pengene, ser Du, skulde gaa til Akul’ina. En anden
i Mikitas Sted skulde nok have sørget for at mele
sin Kage; men han er ikke af den Slags. Han
udbetaler hele Summen paa ét Brædt. Og det vil
sige noget: saadan en Bunke Penge!
F j ö d o r.
Rygtet gaar, at der skal være flere Grunker
endnu med Tøsen. Fyren glemmer nok ikke sig selv.
Mik’ita er ikke saa tosset.
Matröna.
Aa, Du kjære Guds Lam! Andres Penge er
svære at tælle; en Kopek bliver saa let lavet til en
Bubel. Vær Du rolig for, I faar, hvad I skal have.
Jeg siger Dig, lad Du de Regnestykker fare, og sørg
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
