- Project Runeberg -  I Kamp for Lykken : Livsbilleder /
398

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mørkrets Magt eller Giver Du Fanden en Finger, da tager han hele Haanden. Drama i 5 Akter - Femte Akt - Tiende Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398

Nikita.

Kom hid med Rebet.

Mitritsch.

Nej, Du faar det ikke, siger jeg! Aa, Mikischka,
Du er saa dum som en Hest, naar man ser rigtig
paa Dig. (ler.) Men jeg holder dog af Dig alligevel,
saa dum Du er! Du tænker nu, at jeg igjen har
slaaet mig til Flasken. Men jeg giver Dig Døden
og Djævlen, gjør jeg! Du tænker, at jeg har Dig
nødig . . . Men se rigtig paa mig! Jeg er
Underofficer, er jeg! Dit Fæ, Du forstaar ikke engang
at sige: „Underofficer ved Hendes kejserlige Majestæts
allerførste Grenadér-Regiment". Jeg har svoret
Kejseren og Fædrelandet Huldskab og Troskab.
Men hvem er jeg vel? Du tænker, jeg er en
Krigsmand. Nej, jeg er ingen Krigsmand, men en
fattig Lus, et stakkels skabet, forvildet Faar, det
er jeg! Jeg har svoret højt og dyrt paa, at jeg
ikke vilde drikke mere. Men nu har jeg igjen
givet mig til at svire. Du tror maaske, at jeg er
bange for Dig? Jo vist! Jeg er ikke bange for
nogen, hvem det saa er! Svirer jeg, saa svirer
jeg! I hele fjorten Dage skal jeg nu tylle i mig
fra Morgen til Aften. Jeg skal drikke til den store
Guldmedalje! Alt, hvad jeg ejer og har, skal drikkes
op, lige til Korset, som jeg gaar med om Halsen ! Jeg
er slet ikke bange for nogen! Ved Regimentet
høvlede de mig, saa det knagede efter, for at jeg
skulde lade være med at drikke. De høvlede og
høvlede . . . „Vil Du saa la’e være?" sa’e de.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:42:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlykken/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free