Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3o —
andre blev mindre og mindre, og hvad da? Vi var jo
blit enige om, da faren nu var lige stor for alle, at
den som blev efter, ham skulde de andre bare lade ligge;
det kunde jo ikke nytte at opofre alle for den enes’
skyld.
Ved solnedgang kom vi fra dalen op paa en
høi-slette foran os, og nu fik vi pludselig se Tymmofjeldene
langt nærmere end vi før havde tænkt os. Om
morgenen havde det set ud som om der laa mange
dags-reiser mellem dem og os; nu tegned deres linjer sig
saa klart og skarpt mod himmelen, at en skulde tro de
længst maatte være en dagsreise borte. Mit haab steg
paa ny, endda jeg næsten var fra mig selv af
udmattelse. Da stødte vi, midt paa den øde nøgne høislette,
paa en liden dalsænkning som var dækket af græs og
urter. Og nu, da Tymmo syntes saa nær, mente Bu
Ze’id og den unge tubu at det var bedst at stanse her
en stund og lade kamelerne styrke sig ved et godt
maaltid. Vi kasted os ned i græsset; kamelerne beited
tilfredse rundt om os, og i fornemmelsen af det nye
haab som var vakt, faldt jeg i søvn, en søvn saa sød
og forfriskende, saa dyb og fast, som en bare sover
naar en er rigtig træt efter et langt dagverk.
Efter henved tre timers forløb havde kamelerne
gnaget af hvad der var at finde af grønt, og jeg
vaag-ned med nye kræfter. Nu tvilte jeg ikke mere paa at
jeg skulde naa Tymmo, og jeg begyndte med friskt
mod paa vor nattevandring. Jeg opdaged ogsaa at jeg
havde lagt mig til en ny og forunderlig evne; jeg gik
nemlig stadig i forveien, og styrked mig saa med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
