Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sste af sine Skabninger,s uden til deres eget Veste,
havde end og deri Menneskets jordiske Lyksalighed
til Hensigt. Hvilke eevige Traclles skulle de sleste
Mennesker blive, dersom ikke alle Nationer havde
visse- Høitider, "- paa hvilke Religionen forbed end
og Slaver at arbeide! Det er-meget mærkeligt, at
alle Folk iEVerden ,· end ogsde-, som ikke Vide no.
«get· af Skabelsens Historie, sere eenigei at regne
ksyv Dage til en Uge-, en, Jnddeelings af Tiden , som
sikke Har nogen Grund iNaturen saaledes som Jndgk
deelingeni Maaneder og Aar efter Solens og Maak
nens Gang.- Det er derfor meget troeligt, Verten
ældgammel Beretning om den ferste Sabbatrk’ eller
Hviledags—Jndstift«else har Veeret Aarsag til den al-·
Tmindeli’ge Inddeeling af Ugerne. Alle de Folk, som
have-bevaret denne Historie , hellighsolde endnu eeii
afsdes syv Dageiugem «—Jødernses Sabbat er til :-
UErindring aerkabningen den- syvende Dag eller
Leverdagenz de Christne have· til Jhukommelse af
Christi Opstandelse forandret den til den førstei
Ugean « · – – — -«
" Gud«saae·; at alt det, Han Havde giort, var
«stn«eget godt. « Fitldkommenheden af et Værk"ber
s·d·emmee af den Brug, hvortil enhver Deel er be-
«" ’ C A - stemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
