Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76» —- , ·· ·J
· · Skabning, at føre det gradviis til Fuldkommen-
hed. JGudehar da ikke heller nægtet det den Hielp,
som det behøvede, saa viidt den var muelig, og
Menneskets Natur tillod det. , Og hvor stor vi
end forestille os Menneskets medfkabte Fuldkoni-—»··
menhed, kunde det-dog, uden saadan en besynder-
. lig Hielp og Bestyring af Gud, ikke vaere lyksaligt.
Det første Menneske kunde hverken være alvidende
eller altn«æg«tigt. Det var en jordisk Skabning ,
fuldkomnere end Dyrene , men ringere end Eng-
. lette. Det havde ypperlige Ævner og Formuerk
men det var tillige nyt iBerden, og skulde nu først
. begynde at bruge disse Evner til at gjøre sig Be-
greb om Tingene, til at ’ftslieenne og dømme. Disse-
Bcgreb «sik det igiennem«Sandserne, fom kun fore-
stille det Udvortes af Tingene , og som let kunde
forlede Fornuften til—at overile sig i sine Slutnin-
ger.. Forstandeti var vel endnu frie for Vildfa–
"— relfe , den havde en stor Evne til at skionne og døm-
me; men den kunde og feile. Villien var· endnu
ikke befoengt af onde Baner og Begierlighederz men
den kunde blive det, naar den lod sig indtage taf
Tingenes udvortes·—Anseelse, -Den bedste Siel,
som endnu ikke er øvet-, behøver en vioTid for-. ati .
komme
N-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
