Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
—«» 87x
en Færdighed i at regiere Begierlighederne kunde
Menneskets Lyksalighed ikke blive bestandig."
Denne Færdighed kunde ikke opnaaes uden Øvelse. ·"
For at komme i en Tilstand, hvori ingen Misbrug
af Frieheden meere var at befrygte, maatte altsaa-«
de høiere Siele- -Kracfter have opnaaet saadant et ·
Herredømme over de nedrige, at Fornuften ikke; i
dømmer om Tingene efter de første udvortes og sand-
; selige Forestillinger, men er altid Herre nok af sig
selv for at kunne opsoettet sine Domme , - indti·l den
har anstillet en neiere Preve og Undersegningz og
endelig , at Villien har faaet saadan en Vane og
Færdighed i at begiere efter disse Grunde, atdet
’ koster Sielen intet at opofre et sandseligt og nærvæ-
. rende Gode for et andet, som er større og bestan-»
. digere. Uden saadant et Herskab over sig selv ,
kan ingen sand Friehed , ingen fuldkommen Lyksa-
» flighed, ingen Bestandighed i det Gode være til..
Jegi stger,. ingen Friehed , fordi de Handlinger
aleene ere ret frie, · som vælge-3 efter fornuftige
» Grunde, og ikke de , som skee af en uimodstaaelig
Drift eller Passion.. Om Gud og havde givet et
fornuftigt Væsen saadanne Drifter , som ikke kunde·
feile, handlede detxdog ikke fornuftigt eller frit, saa-
F 4 . viidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
