Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s·137
sat de ikke skienne. Dyrenes Unger lccre snart at
gaae og søge deres Fode; men et Barn, hvor lidt
kan det hielpe sig, hvor sildig kommer det til Bru-
gen af sine Lemmet·, og endmi langt sildigere til at
—·bruge sin-·Forntift! Hvilket Undervaerk» at saadan
( en Skabning bliver i Live, naar den tilig forlades
af sine Forældre, og udkastes i Skovene! De
medfødte Evner ere i det mindste i den nærværende
Tilstand saa svage, at Mennesket uden en udvor-
- tes og fremmed Anfesrfel enten døde strax efter Fød-"
« selen, eller og blev stedse et nøgent, · trængende,
· nmoelende, vildt, grnmt, og frem for alle andre
Kreature ulyksaligt Dyrz» det blev aldrig fornuf-—
.· rigt og selskabeligt , det lærte hverken at giere sig-
; Klæder eller Hnnse, og endnu mindre at tænke—,
at uddrage almindelige Begreb af sine Erfaringer,
; sog at bygge derpaa siden rigtige Fornuftslutninger.
Saadant et Kreatur er Mennesket i den, nærværen-
. de Tilstand; og det første Menneske, som ingen
· Hielp eller Anforsel kunde have af andre Menne-
« « skee, hvorledes skulde det uden en besynderlig Med-
szvirkning· af Gud være kommen til Brugen af sine :
Evner? Den menneskelige Natur trænger til saa-
dan-en udvortes «og fremmed Hjelp ikke aleene for
« . ( . J - F hat .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
