Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«t47
IBegyndelsen, og saa længe saadan«e overordent-
lige sVirkninger-skeedessielden« og sparsom, kunde
de opvække Menneskene til Eftertanke og Agtsome
bed ; men saasnart de bleve almindelige og sædvan-—
lige ,- giordede ikke meere Indtrt)k. See vi det
ikke for vore Øine ide Folk, som boe ved ildspru-
dende-Bierge, som vove deres Liv paa Bølgerne;
og som i Krigen see Døden daglig for deres Øine?
De ere derfor ikke bedre end andre, s og de vænnes
saa iange til at see disse forskrækkelige Ting, at
at de blive til sidst endog føleslekse. Det samme
skulde skee, dersom Gud ofte lod Jld fare ned af
Himmelen ,· og Jorden aabne sig. Saa fornø- —
dent altsaa, som det var paa den ene Side , at
. Gud opvakte de første uerfarne og meget sandselige
Mennesker til Eftertanke ved overordentlige» Virk-
ninger og Aabenbaringer, saa fornødent var det
og tillige, deri-at bruge en vis Forsigtighed , at
holde en vis Maade, som den Alviise aleene kunde
tresse. Vi maae derfor, naar vi læse Historien
af Guds Huusholdning med de første Mennesket-,-
lige saa lidt forundre os derover-, at Gud ikke»"
altid aabenbarede «ssg· og giorde Underveerk, Atsom
at difse skeede undertiden, og i de første Tider of-j
K 2 — et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
