Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 5
Hvad sagde-· da Mennesket for at undskylde sig»T
» det, som de fleste sige endnu.· Det lagde Skyl-
den paa andre, som havde forført det, paa den
Tilstand, i« hvilken Gud havde sat det, og den
Anledning til Fristelser, som det fandt for sigiVer-
den. Er det ikke saaledes endnu , at vi besmykke «
vore Feil? « Qvinden, sagde Adam, som du gav
-« at være med mig, hun hun gav mig af det
« Træe, og jeg aad «. Da Gud spurgte Qvin-
den, hvorfor hun havde giort det, svarede hun-
« at Slangen havde forført hende «. Naar vi
’ ville undskylde vore egne Feil ved at lægge Skyl-
den paa andre, og paa de Anledninger til Fristel-
ser, som der findes i Verden, falder denne Skyld
tilsidst paa Gud selv: det var ham, som havde
givet Adam den Qvinde , som havde forført ham,
det var ham ,— som havde skabt den Slange, som
forforte Qvinden. Af- saadane Undskyldninger, ·
hvormed vi ville besmykke voreA egne Feil, komme
tilsidst alle Klager over Forsynet. Vi ville, ar
Gud skulde have skabt en Verden, hvori der vars
slet ingen Anledning til Fristelse; og vi betænke lige
- saa lidjet som Adam, hvor daarligtdette Ønske, hvor
formastelig denne Paastand er. « Naar Gud skulde ,
- udryd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
