- Project Runeberg -  Framgutterne /
156

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fra nytaar 96 til det vaares

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vore spaserture paa dækket og talte kun det
allernød-vendigste indbyrdes.

Et ganske pudsigt udslag fik denne sygelige
øm-findtlighed, naar vi om kvælden var samlet nede i
sa-lonen, og der var f. eks. to af os, som begyndte at
diskutere et spørgsmaal, som tilfeldigvis interesserede dem
begge. Der var nemlig etpar iblandt os, som havde en
slig kjæphest, som de gjerne red sammen. Da skulde
man seet paa os andre. Da vi sad tause, optaget af
vore egne funderinger, og de to snakkede højt,
efter-haanden højere og højere, ivrigere og ivrigere, var
det jo en fysisk umulighed for os at undgaa at høre
paa dem. Vi holdt det gjerne ud en stund uden
at si noget, skjøndt dette snak op ad stolper og
ned ad vægge — som det ialfald i det humør, vi
be-fandt os i, forekom os at være — plagede vore
tromme-hinder noget forferdeligt. Men tilsidst, naar det aldrig
vilde holde op, blev det os uudholdeligt. Og da
kunde man se først en, saa en til, saa endnu en, først
begynde at vride paa sig, som laa de paa en pinebænk,
saa pludselig rejse sig med et energisk ryk og et
ud-tryk med øjnene til de snakkesalige, som ikke var at
misforstaa, og derpaa rende ind i sin lugar og smelde
døren i efter sig.

Hele januar maaned havde vi føjelig vind, og den
31te viste observationerne os, at vi nu befandt os paa
84° 51’ n. br, og 290 59’ ø. 1. Stemningen ombord var
derfor i denne tid idetheletaget meget god. Vi var
-nemlig nu drevet over til samme længdegrad, som Vardø
ligger paa. Naturligvis var ikke dette ensbetydende
med, at vi nu bare simpelthen kunde stikke sydover og
hjem. Aa nej 1 Det var nok saare langt ifra det endnu ;
endnu vilde vi ha et langt stykke vej at drive og faa
meget at kjæmpe med, før vi kunde haabe at faa bryde os
ud. Men noget var vundet, og vi fik være glade for det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free