Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
læne sig op til nogle store Kaserner af Rege
ringsbygninger, hvis lange lige Linjer stemmer
Sindet til Melankoli. Videre kjører man, over
en knirkende Bro, der vakler som en affældig
Olding, og ind i Jødegaden med dens mange
Butiker og Boder. Paa Fortovet under store
Solskjærme sidder de jødiske Handlende ved
deres Smaaborde Side om Side med Koner,
der sælger Kringler og Hvedebrød. Alle Vegne
Stank, Snavs og en Mylr af skidne Unger, som
kravler omkring i den støvede Gade. Endnu
et Øjeblik — og saa er man ude af Byen.
Birkene hviske sagte hen over Kirkegaardens
Grave, Kornet og det høje Enggræs bølger
frem og tilbage, og Telegraftraadene langs
Landevejen synger deres bedrøvelige, evinde
lige Sang.
Den omtalte Bro fører over et Vandløb,
som har sit Udspring i den ene af Dammene
og falder i den anden. Begge disse store Bas
siner, der staa i Forbindelse med uoverskue
lige Mosestrækninger, ere nu næsten helt til
groede. Allerede i min Barndom fyldtes de for
hvert Aar, der gik, mere og mere med Mudder
og Grøde, og saa man hen over dem, mødte
Øjet kun et eneste bølgende Hav af Siv. Midt
i den ene af Dammene laa der en 0, og paa
denne, Ruinerne af et gammelt Slot.
Jeg mindes endnu med hvilken hemmelig
Rædsel, jeg altid betragtede disse Fortidslev
ninger, om hvilke der gik alle mulige uhygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
