Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
dens hviskende Leg i de tørre, gule Græsstraa,
der dækker Kosakkernes Gravhøje.
Nej, min Dreng, saadan spiller man ikke
mere, og efter hvad Folk fortæller, ikke alene
de, som bor i vor egen Egn, Polesjen*), men
ogsaa de, som kommer langvejs fra, helt henne
fra Tschigirin, Poltava og Kijev, saa hører man
aldrig Pandoraen mere hverken paa Markederne
eller Basarerne. Se, min hænger ogsaa paa
Væggen nu, jeg rører den næsten aldrig, og
nåar jeg først er død, saa er jeg vis paa, at
dens Strænge aldrig vil klinge mere. Ak ja,
saadan gaar det i denne Verden! Ak ja!
Naa, og saa sang Opanas sin Vise, sagte
og med en tungsindig Røst, der gik lige til
Hjærtet. Men Visen havde han selv gjort, og
i den sagde han sin Herre hele Sandheden og
fortalte ham, hvad der vilde ske med ham, og
den naadige Herre græd, ja Taarerne rendte
ham helt ned ad hans lange Overskjæg, og dog
forstod han øjensynlig ikke et Ord af Sangen.
Ja, den hele husker jeg ikke, men kun et lille
Stykke, dér, hvor Kosakken sang om sin Pan **),
om Ivan :
Ohøj Pan ! Ohøj Ivan !
Den kloge Pan, han alting véd,
Véd, at Høgen paa Kragen slaar ned .
Ohøj Pan! Ohøj Ivan!
*) De udstrakte Sump- og Skovstrækninger paa begge
Sider af Pripet, Dnjeprs Biflod, kaldes Polesjen. O. A.
**) Pan = Herre. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
