- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
7

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pludselig lyste bag vinduet et par glødende øine, og
et vidt, skjegget ansigt viste sig. Straks derpaa
drønnede døren af tunge, voldsomme slag.

Det var Jaschka, som med foden slog saa heftig
mod døren, at dens jernhager knirkede og bøiede sig.
Ethvert slag gav gjenlyd mod det høie tag og fremkaldte
et sterkt echo i korridorerne. Slutterne for forskrækket
sammen. Den ældste, en graaskjegget, liden olding af
jødisk herkomst, med stirrende, smaa øine, som
ondskabsfulde lyste frem under de nedhængende øienbryn, rynkede
vred sit ansigt, trykkede sig op til væggen og tilkastede
den bankende et blik, fuldt af ærgrelse og raseri.

«Hold op, Jaschka, er du gal?» sagde den «yngste»
slutter, en alvorlig gammel mand med lange,
nedhængende knebelsbarter, i en rolig tone. «Ser du ikke, hvad
her er paafærde? Man har bragt arrestanter».

Jaschka, med hvilket navn slutteren havde benævnt
indvaaneren af den mørke celle, begyndte at mønstre os
opmerksomt. Han syntes allerede at have overbevist
sig om, at vi trods vor «frie» klædedragt dog var
arrestanter; thi han hørte op at banke og mumlede noget i
skjegget der indenfor døren. Vi kunde ikke forstaa, hvad
han sagde. Vi befandt os allerede indenfor de kolde,
graa vægge i vor celle. Slaaerne blev skudt til, laasene
klirrede, og slutternes skridt gjenlød i den anden ende
af korridoren. I afdelingen for varetægtsfangerne var alt
igjen som før.

Fem skridt i længden, halvfemte skridt i bredden,
det var størrelsen af vort nye hjem. Ruderne i det lille
omtrent en kvadratalen store vindu var ituslaaede; i en
afstand af to favne saa man den graa fængselsmur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free