- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
19

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grund af hans uhøflighed og grovhed. Kommer
politimesteren eller en anden, endog guvernøren — mod alle
er han den samme. Altid heder det: «I ryggesløse! I
antikrists tjenere!» Derfor sidder han her... tidligere
fik han gaa ganske uhindret frem og tilbage i
fængslet...»

«Og hvorfor banker han altid?»

«Ja, hvad skal man sige? Ogsaa det sker kun for
at anklage myndighederne...»

Merkuri forlod vor celle. Vi lavede vor te, og der
paa begav vi os ud i korridoren for at «forfriske» os
lidt. Fra en fjerntliggende korridor lød vagtmandskabets
skridt sagte over til os. Jeg saa hen til Jaschkas vindu
og blev var hans skjeggede ansigt i det; det saa ud, som
han ventede nogen.

Pludselig drønnede døren til hans celle under
voldsomme stød.

«Hvorfor banker du da, Jakov?» spurgte jeg. «Der
er jo ingen der».

«Se der!» svarede Jaschka alvorlig, idet han med
hovedet viste i retning af gaardsrummet, hvor just
revisionen kom tilsyne i gjennemgangen til den ligeoverfor
liggende bygning. Da den sidste vagtsoldat var
forsvunden, afbrød Jaschka sin banken og vendte sig nu til
mig. Med opmerksomme blikke mønstrede han mig
gjennem det lille dørvindu. Jeg kunde kun se en del af hans
ansigt; over de graa, udtryksfulde øine laa et let slør,
ligesom efter en svær udmattelse. Hans høie pande trak
sig fra tid til anden i svære folder, hvilket gav ham
udtryk af mørk trods. Han saa ud til at være høi og
bred af figur og kunde vel være en femti aar gammel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free