- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
23

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


«Hos os her nede er det aldeles ikke saa værst»,
sagde Merkuri engang om vore celler, «her kan ogsaa et
anstændigt, dannet menneske holde det ud en tidlang.
Men hos tyvene deroppe — Gud bevare os! Der er det
mørkt og fugtigt, og en luft... et virkeligt helvede!»

For i nogen grad at erstatte «tyvene» mangelen paa
lys og luft, indvilgede man dem i andre henseender mange
lettelser. De blev f. eks. ikke indespærrede i sine celler
om natten, men fik spadsere frit om i sin etage, hvilket
i meget væsentlig grad bidrog til udvikling af det
selskabelige liv blandt dem. Det gik da ogsaa rigtig herlig
for sig deroppe om natten; bestandig hørte man larm og
høirøstet samtale, som ikke sjelden udartede til rasende
kiv og strid. Ethvert øieblik maatte «øvrigheden» skride
ind, endog vagten maatte ofte vise sig. Da fløi «tyvene»,
som sedvanligvis spillede kort og drak brændevin, fra
hin anden som spurve, forsvandt i sine mørke hul, og
nattero var igjen tilveiebragt for en stund.

Micheïtsch havde godt og vel aabnet døren, og den
«ældre» slutter var allerede i begreb med at betræde
den smale trappe.

«De sidder ved kortene», hviskede Micheïtsch til mig,
«han vil overraske dem».

I dette kritiske øieblik syntes dog Jaschka
instinktmæssig at have gjettet de «ryggesløses» nærværelse; thi
han begyndte paa engang at tordne løs paa døren. Som
truffen af lynet for den gamle sammen; et smerteligt,
nervøst træk for over hans ansigt. Aldeles ude af sig
selv af ærgrelse over den uventede forstyrrelse stampede
han med foden. Uvilkaarlig vilde han fortsætte sin vei,
men maatte dog tilslut tilstaa for sig selv, at tyvene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free