Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Hvorfor holder I mig fangen, hvorfor piner I mig.
I ryggesløse?» hørte man pludselig ostjaken Timoschkas
brægende stemme, og den pinlige spænding opløste sig
paa engang i en skingrende latter.
Denne vending var alle aldeles uventet. Ostjakens
pibende, svage stemme stod i saa latterlig modsætning til
Jaschkas kraftige organ, at hans ord syntes som en
sørgelig parodi paa Jaschkas «anklager». Det var en
sund, hjertelig, almindelig latter, som Timoschkas særegne
indfald havde fremkaldt; inspektøren lo, hans gamle
haandlanger lo med plirende, halvblinde øine, den
rødskjeggede, tykke officier lo, saa han rystede, den «ældre»
slutter lo, soldaterne, som stod der som vokslys og «ved
foden gevær» lo, og selv Micheïtschs lange, graa knebels
bart bevægede sig til et sagte, spodsk smil . . .
Dagen derpaa forlod ogsaa vi fængslet og vandrede
videre til vort forvisningssted.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
