- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
60

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makar, som drak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tartaren aabnede døren, bragte Makar paa benene og gav
ham et saa kraftigt spark, at han fløi i en stor bue hen
i en stor snefonn.

Det er vanskeligt at afgjøre, hvorvidt Makar følte
sig krænket ved vertens behandling. Han havde en
følelse af, at hans ærmer og krave var fulde af sne.
Med møie reiste han sig op af snefonnen og vaklede
langsomt hen til sin brune.

Maanen stod høit paa himlen, og den store bjørn
bøiede sig med sin akse mod jorden. Frosten skar
Makar formelig i ansigtet. Henimod midnat hævede sig
fjernt paa horisonten fra tid til anden bag en mørk,
halvrund sky, de brogede ildtunger af det opstigende
nordlys.

Brunen forstod sin herres stilling og travede ganske
rolig hjemad. Makar vaklede frem og tilbage paa slæden
og sang fremdeles sin ensformige sang. Han havde
udvidet teksten og sang nu, at han havde drukket op
fem læs ved, og at hans gamle derfor vilde prygle ham.

Igjen kom han forbi de to fremmedes jurte, og hans
sang lød saa mørk og trist i vinterens stilhed, at den
ene af de fremmede, som just havde besteget taget paa
jurten for at dække til skorstenen for snefogets skyld,
blev endnu tyngere og mere beklemt om hjertet.

Brunen havde imidlertid trukket slæden op paa en
høi, hvorfra man kunde overskue omegnen. I maanens
glans skinnede de vide snemarker i herlig glans. Fra
tid til anden forsvandt maanen bag en sky, da blev
snemarkerne mørkere, og nordlyset lagde over dem et magisk
skin. I denne lysveksel syntes landskabets høiderygge
og urskoven i nærheden snart at nærme sig, snart at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free