Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makar, som drak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skinnende støvskyer op med hovene. Desuagtet
indhentede Makar, omendskjønt han var tilfods, dog til sin
egen forbauselse den bortjagende tartar.
«Ha, din skurk!» raabte han, «saa har jeg dig
endelig. Det er min hest, afsted med dig til starosten».
«Hvorfor til starosten?» sagde tartaren, idet han
beredvillig blev staaende. «Er det din hest, saa tag den.
En forbandet hest — fem aar har jeg redet paa den og
kommer ikke af flekken».
Han vilde allerede stige ned af sadlen, Makar greb
allerede efter hestens tømmer for at stige op paa den,
da popen aandløs styrtede til og rev ham tilbage.
«Ser du ikke, ulykkelige», raabte han, «at tartaren
vil bedrage dig? Ved du ikke, at ordsproget siger:
«Man kommer ikke langt paa en stjaalen hest?»
Makar begyndte at forstaa. Han havde oftere hørt
dette ordsprog; men da han kjendte mangen en hestetyv,
som var kommen meget langt paa en stjaalen hest,
havde han ikke fæstet nogen lid til det. Nu forstod han
med ét meniogen af det; tartaren var virkelig ikke
kommen langt med hesten.
«Et slu folkefærd er I tartarer», sagde Makar,
«førend man faar seet sig for, bedrager I En. Du kan nu
sidde endnu tusinde aar der paa hesten».
Tartaren var ærgerlig over, at popen havde gjort
ham en streg i regningen; den store herre havde nemlig
virkelig dømt ham til i evighed at ride paa hesten og;
aldrig komme af flekken. Det vilde have været ham
ret tilpas, hvis Makar havde afsonet denne straf for ham.
«Giv mig idetmindste et blad tobak», vendte han
sig ærgerlig til Makar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
