Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
«Man kan ikke have alle Fuldkommen-
heder,» svarede Marianne.
Hun saa’ ikke paa Børje, men desuagtet
kunde hun mærke, at Ordene pinte ham. Hun
mindedes noget, som Paul havde fortalt om
Fortiden.
Aa, hvor hun holdt af ham! Havde hun
dog blot kunnet slaa sine Arme om hans Hals
og sige ham det!
Nej, rolig — blot rolig!
Da Soøgnefogden var gaaet, kom Børje
ind igen.
«Du skal have Tak, Marianne,» sagde han,
«du var prægtig; den gamle blev helt indtagen
i dig. Og du kan ikke tro, hvad han er for
en Hædersmand, og han er saa hjemme paa alle
Omraader! Der er såa meget, man kan lære
af ham, han er saa klog i alt, hvad der an-
gaar kommunale Anliggender. Og saa er det
altid morsomt, at de, som har været her; kan
komme hjem og sige, at jeg har en flink Kone,
skønt hun er et Købstadsbarn. »
Marianne lagde sine Hænder om Børjes
Arm, de stod henne ved Vinduet i Halv-
mørket.
«Jeg ønsker blot, at du tiere vilde sætte
mig paa paadanne smaa Prøver,» sagde hun
lidt undselig.
Børje tav lidt, saa sagde han kort:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
