Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
lænderne, hvem baade heldet og uheldet med deres første
nordostfærd, som dels forulykte, dels kom til at knytte en engelsk-russisk
forretningsforbindelse, bragte bort fra denne rute lige indtil kaptein
Wiggins’ dage, afløstes her af hollænderne. Willem Barents fra
Terschelling, en af de nordhollandske øer, indleder rækken af, hvad
man kunde kalde de store arktiske felttog, ved sin heltemodige kamp
mod den polare vinter.
En arktisk overvintring hører nu ikke længere til det
usedvanlige, ikke engang til det frygtede, vel at merke, naar den er forberedt,
omhyggelig forberedt. Men det er med det som med nutidens
overvindelse af mange af de øvrige vanskeligheder, som møder under
arktisk færden og ophold: foruden den umaadelige fordel, som
dampmaskinen og forbedrede skydevaaben og provianteringsmaader yder
nutidens farmand, saa er det netop summen af hine ofte med sit
liv betalende foregangsmænds erfaringer, som giver ham midlerne til
at gaa seierrig ud af farerne.
Over Barents kom overvintringen som julekvelden paa
kjærringen. I ti maaneder laa han og hans mandskab, sytten i alt, isfast paa
nordosthjørnet af Novaja Semlja. Der havde de tømret sig et hus
paa land, tildels af drivved, som de fandt i stor mængde. Allerede
i september var isen saa fast, at de ikke kunde begrave en død
kamerat og havde sin store nød med at tømre huset op; naar de
paa tømmermandsvis tog naglen i munden, frøs den straks fast og
tog den blodige hud med. De bygged, kan man sige, med vaaben
ved lend, — for de paagaaende isbjørnes skyld, som de med sine
tungvindte skydevaaben ikke havde saa let for at holde sig fra livet.
Merkelig nok skjønte de sig ikke paa at nytte sig deres kjød; fedtet
derimod brugte de til lamperne. Thi til alle den arktiske vinters
frygteligheder hører den lange nat, tre maaneder lang paa denne
breddegrad. »En lampes synskreds er for mennesket da den hele
verden«. Isen laa to tommer tyk paa de indre husvægge, og
klæderne, de havde paa, var saa hvide, »som bøndernes kapper hjemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
