Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske sjømænds bidrag til de arktiske egnes geografi. Ved professor H. Mohn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORSKE SJØMÆNDS BIDRAG TIL DE
ARKTISKE EGNES GEOGRAFI.
Ved professor II. Mohn.
Det felt, paa hvilket norske sjømænds opdagelser og undersøgelser
har udvidet kundskaben om de arktiske egnes natur, strækker sig
fra Grønlands østkyst til Sibiriens nordkyst, fra den 27de længdegrad
vesl for Greenwich til den 86de længdegrad øst, altsaa gjennem 113
længdegrader.
Det er hovedsagelig førerne af fartøier, udrustet til ishavsfangst,
som paa sine reiser har havt sans for og benyttet ledigheden til at
gjøre geografiske iagttagelser, hvem geografien skylder det udvidede
kjendskab til lande og have paa grænsen af den hidtil ukjendte
egn omkring nordpolen, om hvilke her skal gives en kort meddelelse.
Disse færder begyndte vel antagelig allerede i forrige aarhundrede,
da væsentlig til Spitsbergen. De var indtil slutningen af 50-aarene,
da de svenske Spitsbergs-ekspeditioner tog sin begyndelse, lidet
paaagtet, men har dog været af den betydning, at det for enkelte dele
af Ishavet til og med maa siges, at de norske fangstskippere
har indledet et nyt afsnit i vort kjendskab til disse
util-gjængelige trakter.
At det særlig er fra slutten af 50-aarene, disse fangstreiser
begyndte at faa stor betydning for den geografiske videnskab, havde
sin naturlige grund blandt andet deri, at ved denne tid var
fangstskipperne nødt til at søge sig nye felter for jagten paa sæl og hval-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
