Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - agence ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aiguille
11
agence
bas __ lite barn; bel —, fleur de 1’- blomstrende
å • d’un certain —, un homne déja d’un
en mann til års. entre deux -s, d’- moyen mid
delaldrende; de raison skjels år. 2. tidsalder;
tid; il y a bel for lenge siden; d’- en fra
slekt til slekt; le moyen middelalderen, -é a.
til års, sammel; de 6 ans 6 år g.
agence [a3Å-s] f. 1. (d’affaires), bureau
d’- agentur. 2. byrå, kontor.
agenc|ement [a3Ås|mÅ] m. ordning, innret
ning, opstilling. -er v. ordne, innrette, opstille.
agenda [a3É6da] m. lommebok, notisbok.
agenouill|er [a3nuj-] v. s’- knele, -oir m.
knele-, bedeskammel.
agent [a3Å] m. 1. (virkende) kraft; middel;
-s chimiques kjemikalier. 2. agent, fullmektig
d’affaires agent, forretningsfører; de
change vekselmegler; comptable regnskaps
føres 3. embedsmann, betjent; de la force
publique, de police ordenshåndhever, politi
betjent.
agglomér|at [aglomer-] m. R konglomerat,
klump, -ation f. sammenhoping. -er v. hope
sammen.
agglutin|ant [aglytin-], -atif a. (& m.) sam
menklebende; (emplåtre) heftplaster; langue
ante agglutinerende sprog. -ation f. sammen
klebing; agglutinasjon, -er v. klebe sammen,
agglutinere.
aggrav| ation [ågrav-] f. forhøielse, skjerpelse:
de peine. -er v. forverre, skjerpe; circon
stance -ante graverende omstendighet.
agil|e [a3il] a. vever, rask, smidig, lett. -ité
f. behendighet, smidighet, raskhet, letthet.
agio [a3Jo] m. opgjeld, kursforskjell. agiot|age
[a3Jot-] m. børsspill. -er v. drive b. -eur m.
børsspiller, jobber.
ag|ir [a3-] v. 1. virke, handle; optre; inn
virke. 2. il s*-t (de) det dreier sig om, det gjelder;
il s’-t bien de cela jo, der har vi det! -issant a.
virksom. -issements m. pl. ferd, optreden;
renkespill.
agit|ateur [a3it-] m. urostifter, agitator.
-ation f. 1. bevegelse, røre, uro. 2. agitasjon.
-er v. 1. sette i b., ryste; tumle, svinge, vifte
med. 2. forurolige, ophisse, gjøre forstyrret.
3. drøfte. 4. s’- sprelle; være i b., i uro, i oprør;
drøftes.
agn|eau [aN-] m. 1. lam (f.; -elle). 2. lamme
kjøtt, -elage [-la-3], -element m. lamming.
-eler [-le] v. lamme, få lam. -elin [-læ] a. lamme
agnés [aNæ-s] f. naiv ung pike, gudsord;
faire 1’- spille den uskyldige.
agnus [agnys] (dei) m. Guds lam (ogs. del av
messen).
agon|ie [agon|i] f. dødskamp; étre å 1’- =
agoniser (1). -ir v. plage, ta livet av. -isant
[-izÅ] a. døende. -iser v. 1. drages med døden,
ligge for d. 2. = agonir.
agouti [aguti] m. fe gullhare.
agraf|e [agraf] f. 1. hekte; spenne; porte
d’- malje. 2. (jern)krampe, hake. -er v. 1. hekte,
hake fast. 2. gripe; arrestere.
agraire [agræ-r] a. aker-, utskiftnings-.
agrand|ir [agrÅd-] v. 1. gjøre større, utvide;
høine. 2. overdrive. 3. s’- vokse, utvide sig;
høines. -issement m. forstørreise, -økning, ut
videlse.
agré|able [ågre-] a. behagelig, tiltalende;
faire 1’- gjøre sig lekker; avoir pour finne
behag, finne sig i. -er v. I. 1. motta; ez I’assur
ance (I’expression) de mes sentiments respectu
eux, de ma parfaite considération ærbødigst,
med høiaktelse; - ez que tillat at. 2. anta, bi
falle (utnevnelsen av). 3. behage, tiltale. 11.
& takle.
agrég|at [agreg-] m. agregat, sammensatt
masse, -ation f. 1. sammenhopning. 2. optagelse
i et samfund, konkurranse om dosent-, adjunkt
plasser. agrég|é [ågre 3-] m. (privat)dosent;
adjunkt, -er v. 1. hope sammen. 2. op-, anta.
agrémenjt [agremÅ] m. 1. behagelighet, ynde;
avec behagelig. 2. fornøielse; d’- til f.;
forskjønnende; lyst-; se pousser de 1’- more sig.
art d’- selskapelig talent. 3. pl. prydelser;
ornamenter; agramaner; <T koloratur; note d’-
forslag. 4. samtykke; avoir de 1’- få bifall.
-ter [-te] v. pryde; forskjønne, -bedre.
agrés [agræ] m. pl. 1. takkelasje, rigg. 2.
apparater.
agress|eur [agræs-] m. angriper, -if a. angreps-,
uteskende. -ion f. (første) angrep.
agreste [agræst] a. 1. udyrket, vill. 2. udannet,
plump.
agricole [agrikol] akerdyrkende; landbruks-.
agricult|eur [agrikylt-] m. jordbruker, landmann.
-ure f. jordbruk, landbruk.
agriffer [agrife] v. 1. slå Moen i. 2. s’- hake,
hense sig fast.
agripper [agripe] v. 1. rapse, kapre. 2. s’-
hake, henge sig fast; ryke i hårene på hverandre.
agronom|e [agronom] m. agronom, jordbruks
kyndig. -ie f. jordbrukslære, -ique a. jordbruks-.
aguerrir [agæri-r] v. gjøre krigsvant, herde.
aguet [agæ] m. bakhold; aux -s på lur.
ah [a(-)] int. å; akk! —, ha, ha!
ahan [ahÅ] m. anstrengelse, slit.
ahi [aj] int. au, akk!
ahur|ir [a(h)yr-] v. forbløffe, -virre, -issement
m. forbløffeise, -fjamselse.
ai [ai] m. I. fe dovendyr. 11. champagne (fra
Ai).
alde [æ-d] I. f. 1. hjelp; å 1’- til h.; a 1’- de
ved h. av; étre en å hjelpe; venir en komme
til h. 2. pl. (hjelpe)skatt, cour des -s skatte
domstol; aller å la cour des -s (fg.) søke hjelp
hos andre; ha elskere. 11. s. (med)hjelper(ske);
de camp (general)adjutant; de cuisine
underkokk; koksmat. -chirurgien, -major m.
korpslæge. -macon m. handlanger, -memoire m.
hand-, lommebok, alder [æde] v. 1. q. hjelpe
en (å med); å monter, å descendre h. op,
ned; q. de qc. støtte en med n.; Dieu aidant
med Guds hjelp. 2. å q. være en behjelpelig,
stå en bi. 3. (å) qc. h. på, støtte, fremme;
å une hlstoire pynte på en h. 4. s’- de h. sig
med, bruke.
aie [aj] int. au! (til hester) hypp!
aieul, -e [ajol] s. 1. bestefar, -mor. 2. stam
(me)far, -mor. 3. pl. -s bestefedre, -foreldre;
aleux [ajø] forfedre, aner.
aigle [æ(-)gl] I- m. 1. ørn (ogs. som ordens
tegn). 2. geni. 3. notestol (i kirken). 11. f. 1.
hunørn. 2. ørn (som felttegn, våben).
aiglefin [æglQfæ] m. fe kolje.
aigl|on [ægl-], -onne s. ørnunge.
aigre [æ-gr] I. a. 1. sur; tourner å 1’- bli s.;
tirer sur 1’- være syrlig. 2. skarp: vent, voix,
parole —; grell; couleur —. 3. bisk. 4. skjør:
fer 11. m. (syrlig) saft doux [ægrodu]
a. sursøt.
aigrefin [ægrofæ] m. I. plattenslager. 11. =
aiglefin.
aigrelet [ægrglæ] a. 1. syrlig. 2. gretten.
aigrette [ægræt] f. 1. sølvheire. 2. fjærtopp,
-busk; -f- fnugg. 3. bevrenål (hårsmykke). 4.
stråleild, -bunt. 5. avoir son være på en
kant.
aigr|eur [ægr-] f. 1. surhet; avoir, prendre de
1’- være, bli sur. 2. fg. bitterhet. 3. skjørhet.
du fer. 4. pl. opstøt. -ir v. 1. gjøre (el. bh)
sur. 2. forbitre, -verre.
aigu, -e [egy] a. 1. spiss. 2. skingrende, skarp,
høi. 3. stikkende; pinlig; f akutt, hissig. 4.
(gr.) accent (tegnet ’)•
aigu|ade [æg-] f. * vannfyllingssted. -ayer v.
vanne, bade (hester); skylle (tøi). -e [-] -marine
f. akvamarin (edelsten), -iére f. vannmugge.
-iérée [-jere] f. kannefull.
aiguillfade [egqij-] f. piggkjepp. -age m.
sporskifting. -at m. pigghai. aiguille [egui(-)j]
f. 1. nål; (å coudre) synål; travailler å I’-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
