Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - appesantir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
appesantir 19 aqueux
appesant|ir [apQzÅt-] v. 1. gjøre tung, tynge:
sa main la sin h. hvile tungt. 2. s’- bli tung,
s’- sur hvile tungt på; dvele ved. -issement
m. tunghet, tyngde.
appét|ence [apet-] f. drift, attrå, begjær.
-issant a. appetittlig, appetittvekkende, tillok
kende, innbydende. -it m. 1. drift, attrå, lyst;
å 1’- de for å spare . . .; av lyst til. 2. appetitt
cadet de haut ingen kostforakter; demeurer,
rester sur son spise med måte; holde m.;
il n’est chére que d’- hunger er den beste kokk.
-itif a. drifts-, begjær-, -ition f. attrå, begjær.
applaud|ir [aplod-] v. 1. (å) q. klappe til,
applaudere en, tiljuble en bifall; (å) qc.
bifalle, beundre n. 2. s’- (de) være stolt (over).
-issement m. applaus, bifall, klapping, -isseur
m. klapper, lovtaler.
applic|able [aplik-] a. anvendelig, brukelig
(å på, til) -ation f. 1. anbringelse; (broderte,
dentelle d’)- påsydd broderi, knipling. 2. f
bandasje, omslag. 3. anvendelse, bruk; faire
1’- de bruke (å på); école d- (høiere) fagskole.
4. energi, flid. appliqu|e [aplik] 1. beslag (til
pynt). 2. lampett, -é a. 1. flittig. 2. anvendt:
science -e. -er v. 1. anbringe; un soufflet
gi en ørefik. 2. anvende (å på, til); son esprit
å legge sig efter, legge vinn på. 3. q. påkalle
ens opmerksomhet. 4. s’- anbringes; anvendes;
tilegne sig, anvende på sig seiv; være flittig;
s’- å beflitte sig på, legge sig efter, legge vinn på.
appoin|t [apwæ] m. restbeløp, saldo; faire
1’- komplettere en sum; par net pr. saldo;
tirer par trekke (en veksel) for restbeløpet,
-tements [-tmÅ] m. pl. gasje, -ter [-te] v. I.
gasjere. 11. 1. tilspisse. 2. tråkle (neste) sammen.
appor|t [apo-r] m. 1. marked. 2. bidrag; inn
skudd; det (i fellesbo) medbragte. -ter [-te]
v. 1. ha (ta) med. des facilités å lette;
des obstacles legge h. i veien; des preuves
komme med beviser. 2. bruke, vise: du soin,
du talent. 3. skyte inn (i en forretning). 4. føre
med sig.
appos[er [apoz-] v. 1. anbringe, sette; sa
signature å s. sitt navn under. 2. tilføie. -ition
f. 1. tilføielse, tilsetning. 2. gr. apposition.
appréci|able [apresj-] a. som kan bestemmes,
opfattes; tenkelig, -ateur m. vurderer, bedøm
mer, -atif a. vurderende; etat overslag.
-ation f. vurdering, bedømmelse; question d’-
smaks sak. -er v. 1. vurdere, bedømme. 2.
sette høit, skatte, sette pris på.
appréhen|der [apreÅ|de] v. 1. (au corps)
gripe, sette fast. 2. frykte for (de, que ... ne
at), -sif a. fryktsom, redd. -sion [-sjo] f. 1.
pågripelse, arrestasjon. 2. opfatning. 3. frykt,
engstelse.
apprendre [aprÅdr] v. 1. lære: le fran
cais, å lire (å lese). 2. erfare, høre: une nou
velle. 3. qc. å q. (å q. å m. inf.) lære en (å
gjøre) n.; meddele en n.; on lui —dra å vivre
vi skal lære ham levemåte. apprent|i [aprÅt-]
-ie, s. 1. lærling, læregutt: macon murer
lærling. 2. begynner, -issage m. lære(tid);
se mettre en gi sig i lære; faire son stå i 1.,
øve sig; faire 1’- de lære; école manuelle d’-
teknisk skole.
apprét [apræ] m. 1. pl. forberedelse, tilbered
nmg. 2. pt. grunning. 3. appretur. 4. affektasjon,
søkthet. apprét|age [apræt-] m. appretering.
-é a. 1. (til)beredt; cartes -es falske kort. 2.
affektert, ,søkt. -er v. 1. (til)berede, lage. 2.
(malerk.) grunne. 3. appretere. 4. s’- belage sig
(a på); forberedes, nærme sig. -eur m. appretør.
appris [apri] a. lært, erfaret; bien, mal
(ogs. s.) vel-, uopdragen.
apprivois|ement [aprivwaz|mÅ] m. temming.
-e a. tam. -er v. 1. temme. 2. s’- bli tam; s’-
avec venne sig til.
approb|ateur [aprob-], -atrice I. s. en som
tilfaller. 11. a. bifallende, bifalls-. -atif a. =
-ateur (II); signe nikk. -ation f. 1. billigelse,
samtykke, minne; f des comptes decharge.
2. bifall. 3. (tryknings)tillatelse, tillatelse til å
preke.
approchjable [apro/-] a. til å komme nær,
tilgjengelig, -ant I. a. 1. (de) lignende. 2.
omtrentlig. 11. av. (de) omtrent, -e [-] f.
1. komme; frembrudd: 1’ de la nuit. 2. X
adgang (til en stilling); fremrykking; pl. appro
cher (løpegraver); lignes d’-s angrepslinjer.
3. lunette d’- kikkert, -er v. 1. nærme, flytte
nærmere (de til). 2. q. nærme sig, ha adgang
til, komme i berøring med en; difficile å
lite tilgjengelig. 3. (s*) - de nærme sig til; komme
nær, ligne.
approfond|ir [aprofgd-] v. 1. utdype. 2. gå
til bunns i, utforske, -issement m. 1. utdypning.
2. forskning.
appropri|ation [apropri-] f. 1. tilegnelse. 2.
tillemping, innretting, -er v. 1. tilegne, -dele.
2. tillempe, innrette (å efter). 3. gjøre ren,
i stand; pynte. 4. s’- qc. tilegne sig n.; s’- å
lempe sig efter.
approuver [apruve] v. billige, godkjenne,
bifalle; un livre tillate trykning av en b.;
-é (ogs.) (be)funnet riktig.
approvisionn|ement [aprovizjon|mÅ] m. 1.
proviantering. 2. proviant, -er v. proviantere,
forsyne, -eur m. leverandør, proviantforvalter.
approxim|atif [aproksim-] a. tilnærmelsesvis;
calcul overslag, -ation f. omtrentlig beregning;
ty approksimasjon.
appu|i [apu-] m. 1. støtte; rekkverk, gelender,
karm; mur d’- brystmur; hauteur d’- brysthøide.
2. (stavelse)trykk: sur une syllabe. 3. støtte,
hjelp, bevis; å 1’- de til s. for; piéces å 1’- bilag.
-i-main m. malerstokk. -yer [-ije] v. 1. støtte;
le doigt, le pistolet sur sette fingeren på,
pistolen mot; I’éperon å un cheval gi en h.
av sporen; des deux bruke begge sporer.
2. sur hvile, tynge, trykke på; legge (efter-)
trykk på, betone, fremheve: sur un mot,
une raison; sur la droite, å droite rykke
(sammen), holde t. høire. 3. (under)støtte,
hjelpe: q. de son crédit (med sin k.).
åpre [A-pr] a. 1. ru, ujevn, knudret. 2. besk,
skarp. 3. barsk. 4. å grisk efter; å la
curée grådig (om hunder), fg. grisk; au gain
pengegrisk.
aprés [apræ]. I. pp. 1. (tid, rekkefølge) efter:
le départ; l’un I’autre; cela deretter;
og (hvad) så? quoi hvorefter; tout når
alt kommer til alt; coup baketter, for sent.
2. efter: courir løpe, jage efter; étre
(q., qc.) henge over, (stadig) beskjeftige sig med,
være på nakken av. 3. F bak på. 4. d’- efter,
overensstemmende med, ifølge: tableau d’-
Raphaél, d’- votre ordre. 11. av. efter: un mois
—, le mois d’-; (eh bien,) ? (nå), og (hvad)
så? 111. kj. que el. med inf.: efter at.
-demain av. i overmorgen. dine, diner
m. ettermiddag. midi m. & f. ettermiddag
(efter 12). soupé, souper m. (tid efter)
aften(smaten).
åpreté [Aprote] f. 1. ruhet, ujevnhet. 2. besk
het, skarphet. 3. barskhet. 4. griskhet (å efter).
å-propos [apropo] se propos.
apte [apt] a. egnet, duelig, skikket, jur. habil.
aptére [aptæ-r] a. & m. vingeløs(t insekt).
aptitude [aptityd] f. duelighet, anlegg, kvalifi
kasjon; jur. habilitet.
apurjement [apyr|mÅ] m. revisjon, klarering,
opgjør, godkjennelse. -er v. revidere, klarere,
gjøre op, godkjenne.
apyre [api-r] a. usmeltelig, ildfast.
aqua|fortiste [akwa|fortist] m. raderer, -reile
[-ræl] f. akvarell, -relliste [-rælist] m. akvarell
maler. -rium [-rjom] m. akvarium. -tinta
[-tinta], -tinte [-æ-t] f. akvatinta, tusjtegning.
-tique a. vann-.
aqujeduc [ak|odyk] m. vannledning. -eux a.
vannholdig, vann-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
