Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - augural ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
augural 26 autre
auglural [og|yral] pl. -aux, a. augur-, spådoms-,
-ure m. I. augur (romersk spåprest). 11. varsel;
de bon, mauvais lykke-, illevarslende; oiseau
de mauvais ulykkesfugl, -urer [-yre] v.
ta varsel, spå; bien, mal dra en gunstig,
ugunstig slutning.
august|e a. 1. hlstoire Roms keiser
historie. 2. ophøiet, ærverdig, majestetisk, -in,
-ine s. augustinermunk, -nonne.
aujourd’hui [o3urdiji] av. 1. i dag; au jour d’-
den dag i d.; tout hele dagen (i d.); pour
demain hvad øieblikk det skal være. 2. nu
(omstunder), i våre dager; les hommes d
nutidens mennesker.
aulique [olik] a. hoff-; conseiller h.-råd.
auln . . . [o(-)n-] = aun . . .
aulof(f)ée [olofe] f. & tilloffing.
aumdne [omon] f. almisse; faire 1’- gi a.;
faire 1’- å q. de qc. unne en n.; réduire å I’-
bringe til tiggerstaven. -erie [-ri] f. almisse
utdelers, feltprests embede, bolig; grande
hoffprests embede. -ier m. a.-utdeler; fattig
forstander; hoffkapellan; prest (ved en institu
sjon); grand— hoffprest. -iére f. pung, taske,
veske.
aumusse [omy(-)s] f. pelsverkskappe (for
domherrer), p.-lue (for geistlige).
aunage [ona-3] m. måling (med alen); bene
fice, bon, excédant d’- tilgift; faire bon
måle godt.
aunaie [onæ] f. oreskog, -kjerr.
aune [o-n] I. m. oretre. 11. f. alen; tout le
long de 1’- så det kan forslå; je sais ce qu’en
vaut 1’- det kan jeg tale med om.
aunée [one] f. # alant.
auner [one] v. måle (med alen); I’habit de
q. varme ryggstykkene på en.
auparavant [oparavÅ] av. tidligere, før;
Fannéc d’- året før.
auprés [opræ] av. tett ved; de pp. 1.
tett ved, ved siden av, hos; 6ter d’- de fjerne
fra. 2. i sammenligning med.
auquel [okæl] smtrkn. av å (pp.) og lequel.
auréol|e [oreol] f. 1. glorie. 2. (himmelsk)
herlighet. 3. lysende ring. -é a. omgitt med
en glorie, (lys)ring.
auric|ulaire [orik|ylæ-r] a. øre-; confession
hemmelig skriftemål; (doigt) lillefinger.
-ule f. 1. ytre øre. 2. f aurikkel.
aur(icul)iste [or(ikyl)ist] m. ørelæge.
aurifére [orifæ-r] a. gullførende, -holdig.
aurif|ication [orif-] f. gullplombering. -ier, v.
plombere m. gull.
aurochs [oroks] m. urokse.
aurore [oror] I. f. 1. morgenrøde; boreale
nordlys; australe syd(polar)lys. 2. (leve)dag.
3. (poet.) øst. 11. a. brandgul, orangefarvet.
auscult|ation [oskylt-] f. f auskultering,
undersøkelse med hørerør. -er v. auskultere,
lytte til.
auspice [ospis] m. auspisium, varsel; sous les
-s de q. under ens ledelse, beskyttelse.
aussl [osi] av. 1. (like) så; ... que like så . ..
som; bien que såvel som. 2. også, likeledes;
dessuten. 3. derfor (. . . også): il m’a insulté;
sera-t-il puni; bien dessuten, da også,
jo også: bien est-il trop tard det er jo også
for sent.
aussitåt [osito] av. 1. likeså snart (que som);
dit, fait som sagt, så gjort. 2. straks. 3.
que (kj.) såsnart (som). 4. (ell.) la lettre
recue straks efter å ha mottatt brevet; le
jour like i grålysningen.
aust|ére [ost-] a. streng, alvorlig: mæurs -s,
architecture —. -érité f. 1. strenghet. 2. pl.
streng levevis.
austral [ostral] pl. -aux, a. sydlig, syd(polar)-.
-ien a. australsk; A- s. australier.
austro- [ostro] (i ss.) østerriksk.
autan [otÅ] m. sydveststorm.
autant [otÅ] av. 1. i (like) så høi grad, (like)
så meget (que som)); j’aime me taire jeg
vil like så gjerne tie; vaut . . . man kan like
så godt . . . (mon travail est fini) ou vaut
eller så omtrent; dire man kan like så gjerne
si; c’est dire rien det har ingenting å si;
... like så meget som . . . like så meget.
2. que (for) så vidt (som): que je sais
så vidt jeg vet; que faire se peut så vidt
mulig; qu’il est en moi s. v. det står til mig.
3. (de) (like) så meget, (like) så mange (que
som); c’est toujours det er alltid noget;
c’est de fait så er det ialfall gjort; c’est
de pris sur l’ennemi det er alltid så meget
vunnet; en faire, dire gjøre, si det samme.
4. d’- plus, mieux så meget mere, bedre; d’-
(plus) que så meget mere som; (rire) d’- av
full hals; boire d- drikke tett.
autel [otæl] m. alter; sacrifice de 1’- messe;
vivre de son leve av sitt embede.
auteur [oto-r] m. 1. ophav(smann), skaper;
opfinner, anstifter. 2. fortåtter; (femme)
forfatterinne; droits d’- forfatterrett, -honorar.
3. hjemmelsmann, kilde: citer son —. 4. over
drager, selger.
authent|icité [otÅt|isite] f. 1. ekthet, pålitelig
het. 2. rettsgyldighet. -ique a. 1. autentisk,
ekte, pålitelig, troverdig. 2. rettsgyldig. 3. J
mode oprinnelig kirketone.
auto [oto] f. (el. m.) = automobile.
auto|blograpbie [oto|biografi] f. selvbiografi.
-bus [-bys] m. motorbuss. -chtone [-kton] a. & s.
oprinnelig (innbygger), ur-(innbygger). -clave
[-kla-v] a. & m. hermetisk lukket (kar), -crate
[-krat] m. selvhersker; tyrann, -cratie [-krasi]
f. enevelde, -cratique [-kratik] a. eneveldig.
autodafe [otodafe] m. autodafe, kjetterav
straffelse, -bål; faire un de brenne op.
auto|didacte [oto|didakt] I. s. autodidakt,
selvlært. 11. a. autodidaktisk, selvlært. -graphe
I. a. egenhendig (skrevet). 11. m. autograf,
egenhendig skrivelse. -graphie f. autografering.
-graphier v. autografere, -graphique a. auto
grafisk. -mate [-mat] m. & a. automat(isk).
-matique [-matik] a. automatisk, mekanisk,
uvilkårlig.
automédon [otomedo] m. kusk.
aut|omnal [ot|omnal] pl. -aux a. høst-. -omne
[on] m. (el. f.) høst.
auto|mobile [oto|mobil] a. & f. (el. m.) (voi
ture) motorvogn, automobil, -nome [-nom]
a. selvstendig, uavhengig, -nomie [-nomi] f.
selvstyre, -stendighet. -nomiste [-nomist] m.
tilhenger av selvstyre. -plastie [-plasti] f. "f
autoplastisk operasjon.
autopsie [otopsi] f. 1. selvsyn. 2. liksyn, legal
obduksjon. 3. (religiøs) ekstase.
autori|sation [otori|zAsjo] f. bemyndigelse,
tillatelse, samtykke, -ser [-ze] v. 1. q. å
qc. bemyndige. 2. (qc.) autorisere, anerkjenne,
billige; gi myndighet til, berettige til. 3. s’-
få myndighet, hevd; s’- de påberope sig, støtte
sig til. -taire [-tæ-r] I. a. 1. autoritets-, regje
rings-. 2. autoritetstro. 3. bydende, herskesyk.
11. m. 1. autoritetsdyrker. 2. herskesyk person,
-té f. 1. autoritet, myndighet; anseelse, inn
flytelse; par de justice ad rettens vei; d’-
bydende, uten å spørre om lov, uten videre;
coup d’- makthandling, -bud; de pleine
av maktfullkommenhet; de son (privée) egen
mektig; je joue d’- j. spiller uten å kjøpe. 2.
(ofte pl.) øvrighet, autoriteter. 3. hjemmel;
citer ses -s anføre sine kilder; faire gjelde
som autoritet, regel, norm.
autour| [otu-r] I. av. (tout) (rundt) om
kring; ici her i nabolaget. 11. pp. (tout)
de (rundt) om(kring); tourner du pot (de
la question) gå utenom spørsmålet.
autour| [otu-r] m. & hauk (høk). ordinaire
duehauk.
autre [o-tr] pr. I. a. annen; chose noget
annet; chose ... chose ett . . . et annet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
