Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - barbeyer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
basilic
32
barbeyer
barbeyer [barbæje] v. slå, smelle i vinden,
skjelve. , , _ „
barbich|e [barbij] f. 1. tynt skjegg. 2. fipp
skjegg, -et, -on m. liten puddel, barblier m.
barber; un rase l’autre den ene kollega
hjelper den annen. -Ifier [-ifje] v. barbere.
-illon m. I. i (liten) barbe. 11. 1. i skjegg-,
føletråd, hudlapp. 2. hake (på pil, krok).
-on m. gråskjegg.
barbot|age [barbot-] m. 1. plaskmg, snadrmg
i søledam (om ender). 2. sørpe, melgrøp (til dyr).
-e [-] f. lake(fisk). -er v. 1. plaske, snadre,
rote (i sølen): le canard marmote. 2. vasse i
søle. 3. vase sig bort. 4. rapse; q. kvarte fra
en. 5. & hugge i sjøen, -eur m. 1. (tam) and.
2. lommetyv. -euse f. gatepike, tøite.
barbouill|age [barbuj-] m. 1. tilklining, over
stryking. 2. smøreri. 3. vrøvl, vås. -ée f. se
moquer de la —la munnen løpe; la folk snakke.
-er v. 1. bemale, overstryke. 2. smøre sammen.
3. søle til. 4. (frem)stamme; vrøvle. 5. sverte,
nedsette. 6. proppe, overlesse. 7. forvirre,
-eur, -euse s. 1. bygningsmaler. 2. klattmaler,
dårlig kunstner; (de papier) blekksmører.
3. vrøvlehode, vasekopp, -is m. -age.
barbu [barby] I. a. 1. skjegget. 2. #> håret.
11. m. & skjeggfugl. -e [-] f. h rødspette.
barcarol(l)e [barkarol] f. barkarole, gondol
sang.
bard [bar] m. bære-, trillebår.
bardane [bardan] f. <#> borre.
barde1 [bard] m. barde, skald.
bard|e2 [bard] f. 1. kløvpute. 2. brystpanser
(til stridshest). 3. spekkestrimmel. -eau m. 1.
takspån. 2. mulesel, -er1 v. 1. pansre. 2. spekke.
3. utstaffere.
bard|er2 v. lesse (bære, kjøre) på en bår.
-eur m. en som bærer, drar en bør.
bardit [bardit] m. bardekvad, krigssang.
bardot [bardo] m. 1. pakkesel. 2. mulesel.
3. syndebukk.
barége [baræ-3] m. barege (tynt ullstoff).
baréme [baræ-m] m. regnebok (med facit).
barge [bar3] f. I. & myrsnipe. 11. flatbunnet
båt.
barguign|age [bargiN-] m. vakling, -er v.
tøve, være übestemt, -eur, -euse nøler.
baril [bari] m. (mindre) tønne, anker, fjerding,
dunk. -let [-jæ] m. 1. liten tønne, dunk, kagge,
åtting. 2. fjærhus (i ur). 3. pumpestøvel. 4.
magasin (i revolver). 5. valse (i lirekasse).
bariolj age [barjol-] m. brokethet. -é a. broket,
-er v. male (gjøre) broket.
bar|long [-15], -longue [-10-g] a. lengere på
den ene siden enn på den andre.
barnache [barnål] f. & ringgås.
baro|métre [baro-] m. barometer; å cadran
hjulbarometer. -métrique a. barometer-.
baron [bars] m. friherre; baron; les -s de la
finance de største pengemenn, baronnje [baron]
f. baronesse, -lal pl. -aux a. friherrelig, barons
-ie f. baroni.
baroque [barok] a. barokk; uregelmessig,
besynderlig, løierlig.
barqu|e [bark] f. båt; conduire bien sa
styre sakene godt; å la —! østers! -ée f. båt
ladning. -erolle [-Qrol] f. robåt, pram. -ette f.
liten båt, jolle.
barrage m. 1. avsperring; X (tir
de) sperreild. 2. bom; demning, dam. 3.
bompenger. barr|e [bA-r] f. 1. stang; barre:
d’or: c’est de l’or en det er gull verdt;
-s paralléles (gymnastikk)bar; fixe rekk,
svingstang. 2. tverrtre, skate, bom, bolt;
d’appui rekkverk, gelender; (d’écurie) spiltau;
de justice (straffe)bøie. 3. (retts)skranke;
mander å la stevne for retten. 4. (sand)bar,
revle; brenning. 5. stripe, strek; faire une
trekke en s.; <T taktstrek. 6. skråbjelke (i våben).
7. jeu de -s høk og due (lek); ne faire que toucher
-(s) bli bare et øieblikk; avoir -(s) sur ha fordel
fremfor. 8. •& de cabestan spillbom; du
gouvernail rorpinne; étre å la sitte til rors;
de hune saling; de perroquet stengesaling;
de cacatois bramsaling. -eau, pl. -x, m. 1.
liten stang, pinne, tremme; jernstang (for
vindu); sous les -x i fengsel. 2. advokatens
plass i retten; (avocat) au de . . . ved retten
i . . .; advokaturen, sakførerstanden; il se
destine au han vil være sakfører. -er v. 1.
forsyne med tverrtre. 2. (av)stenge, (av)sperre;
le chemin å q. (fg.) krysse ens planer;
une veine underbinde en åre. 3. overstreke,
stryke; écu -é våben med skråbjelke. 4. & holde
roret, styre (båt), -ette1 f. pinne, stift.
barette* [baræt] f. 1. barett, (flat) lue. 2.
(rouge) kardinalhatt, -verdighet.
barreur [bAro-r] m. 1. fuglehund. 2. rormann.
barricad|e [barika(-)d] f. barrikade, forskans
ning. -er v. 1. barrikadere, forskanse, sperre.
2. se forskanse sig; lukke sig inne.
barriere [barjæ-r] f. 1. bom, led, skranke. 2.
(by)port; cabaret de forstadskneipe. 3. aksise
bod. 4. hindring, vern, skranke.
barrique [barik] f. (stor) tønne, oksehode.
barrir [bari-r] v. skrike (om elefanter).
bartavelle [bartavæl] f. i rød rapphøne.
baryton [baritS] m. <T baryton.
bas [bA] I. a. (f. -se [bA-s]) 1. lav. 2. lavere
(liggende), nedre, nederst: les degrés d’un
escalier: la -se Égypte Nedreegypten; måt,
se voile undermast, -seil; dans ce monde
her nede (på jorden); chapelle -se kapell under
kirken; del, temps skyet vær; le jour est
det er sent på d. 3. ringere, lavere, lavest:
les -es dasses; le bout nederste (bord)ende;
le peuple almuen; au mot i det minste,
godt og vel. 4. f lav, i lav pris; au prix
lavt regnet. 5. «T dyp: ton —, corde, voix -se.
6. sakte: å voix -se. 7. lav, simpel, plump;
terme platt uttrykk; latin, -se latinité
middelaldersk latin. 11. av. 1. lavt; nede; lå
der nede; der borte; hé, lå hør De der!
plus (ogs.) nedenfor (i en tekst); lengere
frem (i tiden); boiter halte sterkt, være låg
halt; chapeau med h. i hånden; h. av! (il
est) bien (han er) på knærne, meget dårlig;
les fonds sont det er ebbe i kassen; mettre
nedlegge (se armes 1); kaste (jakken); kaste
t. jorden, rive over ende; opgi; fø, kaste (unger);
felle takkene; mettre le pavillon, les volles
stryke flagget, seilene. 2. dypt: saluer, tomber
—; i dypt, lavt: chanter trop —. 3. sakte:
parter —; tout (ogs.) ved sig seiv, i sitt
stille sinn. 4. å ned, omkull; å le tyran
ned med t.; mettre, jeter å velte, styrte;
å du lit ut av s.; en ned, nedenunder;
par en nedentil. 111. m. 1. det nederste,
grunnen, foten; étre au v. næsten tom, på
hellingen; 2. det lave, simple. 3. J- de lave toner.
4. strømpe; cela va comme un de soie sitter
som det var støpt.
basalt[e [bAzalt] m. basalt, -ique a. basalt-.
basan|e [bAzan] f. (garvet) saueskinn; reliure
dos et coins velskbind. -é a. brun, solbrent.
-er v. gjøre brun, solbrent.
bas-bleu m. blåstrømpe.
bascul[e [baskyl] f. 1. vippe, -bjelke, -bom;
cheval å gyngehest; jeu de vippe(brett);
faire la vippe (over ende), velte; jouer å la
vippe, huske. 2. (balance å) desimalvekt;
se pont (1). 3. (ovn)spjeld. 4. (fiske)kvase. -er
v. vippe.
bas|e [bA-z] f. 1. grunn(voll), fot; grunnflate,
-linje. 2. (fg.) grunnlag, -prinsipp. 3. d’opéra
tions operasjonsbasis. 4. hovedbestanddel; (J
(salifiable) base. -er v. 1. sur (fg.) grunne,
støtte, basere på. 2. se sur støtte sig, hvile på.
bas-fond m. 1. fordypning, lavtliggende parti.
2. & grunne. 3. fg. les -s de laveste lag (i sam
fundet).
basil|ic [baziljik] m. 1. basilisk (ogs. &).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
