Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C - conjonctif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
conjonctif 74 conserve
conjonc|tif [ks3sk-] a. forbindende, binde-;
gr. particule -ve = -tion (3); locution -ve
sammensatt bindeord; pronom relativt
pronomen, -tion f. 1. forbindelse, forening.
2. g konjunksjon. 3. gr. konjunksjon, bindeord.
-tive [-ti-v] f. øiets bindehud. -ture [-tyr]
f. sammentreff (av omstendigheter), (sakers)
stilling; leilighet, forhold, konjunktur.
conjug|aison [ko3yg-] f. gr. konjugasjon,
bøining.
conjugal [ks3ygal], pl. -aux, a. ekteskapelig.
conjugu|é [kojyg-] a. forbundet; samvirkende;
#< feuilles -es motsatte blader, -er v. gr. kon
jugere, bøie.
conjungo [ko3ogo] m. F ekteskap, vielses
formidar.
conjur|ateur [ko3yr-] m. (ånde)besverger.
-ation f. 1. sammensvergelse. 2. (ånde)besvergelse.
-é, -ée, s. sammensvoren. -er v. 1. sverge,
beslutte (n.) i fellesskap; (se) sammensverge
sig. 2. besverge (ånder), mane bort; avvende
(ulykke). 3. besverge, bønnfalle (de om at).
connaiss|able [konæs-] a. kjennelig; til å
kjenne igjen, -ance f. 1. kjennskap (de til),
kunnskap (de om); pl. kunnskaper; avoir de
ha, få kjennskap til; vite, få beskjed om; &
ha, få landkjenning; (jakt) ha, få teften av
prendre de undersøke, skaffe greie på; å,
de ma så vidt jeg vet; (en) de cause med
kjennskap til saken; C- des temps meteorologisk
tidende. 2. skjønnsomhet, vett; étre en age de
v. kommet t. skjels år og alder. 3. bevissthet;
perdre miste b.-en; perte de besvimelse,
bevisstløshet; sans bevisstløs. 4. bekjent
skap; (personne de) kjenning, bekjent;
figure de kjent ansikt; étre en pays de
føle sig hjemme (p. stedet, i n.). 5. jur. de
rett t. å dømme i. 6. (jakt) spor, teft. -ement
[-mÅ] m. "Jr konnossement, -eur, -euse, s. & a.
kjenner(-); ceil, regard k.-øie. connaitre
[konæ-tr] v. 1. kjenne; lære å kjenne; de
nom, de vue k. av navn, av ytre; q. å qc.
k. en på n.; qc. de kjenne, skjelne, skille
n. fra; se faire gi sig til kjenne; gjøre sig
(bli) kjent; vise hvad man duer til; je ne lui
-ais pas de défaut jeg vet ikke at han har nogen
feil; je ne le -ais ni d’Eve ni d’Adam jeg kjenner
ikke det grand til ham; je ne -ais que cela
det er det eneste rette; (ogs.) det kjenner jeg
ut og inn; cela me -ait det skjønner jeg mig
på; -u! det kjenner vi nok! ni vu ni -u aldeles
ukjent! vekk er det! vi later som ingenting!
2. kunne, forstå sig på; désir de vitelyst.
3. anerkjenne, godkjenne: il ne -ait pas de
maitre (ingen herre); la justice ne -ait personne
rettferdigheten kjenner ingen persons anseelse.
4. jur. de dømme i, kjenne i. 5. se være
kjente; kjenne sig seiv; il ne se -alt plus han
er ute av sig seiv, vet ikke til sig; depuis que
je me -ais så langt jeg husker tilbake; se å,
en skjønne sig på; se faire gi sig til kjenne;
gjøre sig kjent.
connétabl|e [konetabl] I. m. konnetabel,
(riks)marsk. 11. f. konnetabels hustru.
connex|e [konæks] a. (nøie) forbundet (å med);
sammenhengende, -knyttet. -ion f. forbindelse,
sammenheng. -ité f. sammenheng.
conniv|ence [ko(n)niv-] f. stor overbærenhet,
det å se gjennem fingrene med, å lukke øinene
for; étre, agir de spille und. dekke med
hverandre. -ent a., f- & i bøid mot hver
andre.
connu [kony] I. part. & a. (be)kjent (pour
for); se connaitre. 11. m. det kjente; ty kjent
størrelse.
conoide [konoi(-)d] a. kjegleformet.
conque [ko-k] f. 1. muslingskall, konkylie;
mytol. (tritons)horn. 2. f ørehulheten. 3. (stor)
musling.
conquér|ant [koker-] I. a. erobrende; erobrings
lysten; F lapset, hjerteknusende. 11. s. erobrer;
hjerteknuser. -Ir v. erobre; fg. (ogs.) vinne.
conquéte [kokæ-t] erobring, landvinning; faire
la de = conquérir; pays de hærtatt
land.
consacr|ant [kosakr-] m. biskop som inn
setter (en annen); prest som innvier hostien.
-é a. (inn)viet, helliget; (om talemåte) stående.
-er v. 1. (inn)vie, hellige; fg. (ogs.) bestemme,
anvende (å til). 2. stadfeste, slå fast, gi hevd;
le souvenir de bevare minnet om.
consangu]in [kosÅg-] a. beslektet p. fars
siden; frére —, sæur -e halvbror, -søster p.
farssiden; pl. (m.) halvsøsken, -inité f. slekt
skap p. farssiden.
conscienc|e [kosjÅ-s] f. 1. samvittighet; sans
samvittighetsløs; large rummelig s.; (en)
avoir la nette h. en god s., h. sin s. fri; (se)
faire (une) de gjøre sig en s. av; c’est (une)
—, il y a å le faire det kan en ikke gjøre
m. god s.; en (bonne) samvittighetsfullt;
m. god s.; (ogs.) opriktig (talt); en sureté de
m. god s.; la main sur la (med) hånden p.
hjertet; mettre la main sur la prøve sig seiv,
være ganske opriktig; F se mettre qc. sur la
sette n. til livs. 2. bevissthet; avoir de qc.
være sig n. bevisst, -ieux a. samvittighetsfull.
conscient [kosjÅ] a. (filos.) bevisst; étre de
qc. v. sig n. bevisst.
conscr|iption [ksskr|ipsjo] f. X før (årlig)
utskrivning; tomber å la bli utskrevet;
tirer å la trekke lodd. -it I. m. rekrutt; fg.
grønnskolling. 11. a. péres -s forsamlede fedre,
(romerske) senatorer.
consécrjateur [kosekr-] m. = consacrant.
-ation f. innvielse; fg. stadfesting, hevd.
consécut|if [kosekyt-] a. 1. på hv. følgende.
2. efterfølgende. -ivement [-ivmÅ] av. i trekk,
efter hv.
conseil [kosæ(-)j] m. 1. råd, vink; prendre
de rådspørre; rette sig efter, følge; prendre
de son oreiller (son bonnet de nuit) sove
på det; étre (homme) de (bon) kunne gi gode
råd. 2. beslutning, bestemmelse, vedtak. 3.
rådgiver; (retts)konsulent. 4. råds(forsamling);
d’Etat (fr.) statsråd (lovforberedende og
dømmende i administrative saker); de
guerre krigsråd; (ogs.) krigsrett; des prises
priserett; (des ministres) minister-, statsråd;
municipal kommunestyre. conseill|er [kosæj-j
1. v. 1. gi råd, råde (en). 2. qc. å q. rå(de)
en til n. 11. s. (f. -ére) 1. rådgiver(ske). 2. råds
medlem; rådmann (overretts-, høiesteretts)-
assessor; d’Etat medlem av (fr.) statsråd;
general medlem av fylkesstyre; privé
geheimeråd, -eur m. rådgiver; les -s ne sont
pas les payeurs det er lett nok å gi råd.
consent]ement [kosÅt|mÅ] m. samtykke; de
son med hans s.; du de tous efter alles
mening. -ir v. samtykke, gå med på (å qc,
jur. qc. i n.); qui ne dit mot consent den som
tier, samtykker.
conséqu|emment [kosek-] av. følgelig, altså;
å ifølge, -ence f. 1. følge, konsekvens; (logisk)
slutning; tirer å dra følger efter sig; kunne
tjene t. precedens; en i overensstemmelse
med det; en de i overensstemmelse med.
2. betydning, vekt, viktighet; de la derniére
av største v.; de viktig; sans uviktig,
übetydelig, -ent I. a. følgeriktig, konsekvent,
logisk; å, avec overensstemmende med. 11.
m. (log., ty & gr.) følgesetning; par følgelig,
altså.
conserv|ateur [kosærv-], -atrice, s. & a. 1.
bevarer, opholder; bevarende; konservativ.
2. (m.) konservator, kustode, inspektør; des
foréts skogdirektør, -inspektør, -ation f. 1.
bevaring, opholdelse; vedlikehold, konservering;
personnelle selvopholdelse. 2. konservator-,
inspektørembede; forestiére skogdistrikt.
-atoire I. a. jur. bevarende, sikrende. 11. m.
1. konservatorium. 2. museum, -e f. 1. pl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
