Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - diffamant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
diffamant 106 dire
i enrum; selon D- Gud velbehagelig; selon D
et raison som rett og høvelig er; D- sait (si)
G. skal vite (om, at); (cela va) comme il plait
å D-, D- sait comme som det kan best; se
plaire (2); å D- va(t) Gud i vold; il est devant
D- han er hos G.; sur mon D- så sant der er
en G.; mon D- (du) min G.! sannelig, virkelig;
mon D- oui (non) ja (nei) bevares!
diffamjant [di(f)fam-] a. ærekrenkende. -ateur,
-atrice, s. æreskjenner. -ation f. bakvaskelse.
-atoire a. baktalersk, smede-. -er v. bringe i
vanry, bakvaske, æreskjenne, vanære.
différ|emment [difer-] av. p. forskjellig måte;
anderledes (de enn), -ence f. forskjell, skilnad,
(v7 & "f) differens (de ... å, avec mellem . . .
og); faire, mettre de la entre gjøre f. på,
mellem; å la de til f. fra, anderledes enn.
-encier [-Åsje] v. 1. skille, gjøre forskjell på,
skjelne fra. 2. y = -entier. -end [-Å] m. 1.
uenighet, tvist, mellemværende. 2. "f differens
(mell. forlangt og tilbudt pris); partager le
(fg.) møtes på halvveien. -ent a. forskjellig;
pl. (ogs.) adskillige; c’est (bien) det er en
annen sak. -entiel [-Åsjæl] a. •v’ differensial-.
-entielle [-Åsjæl] f. differensialstørrelse.
-entier [-Åsje] v. ty differensiere, -er v. 1. op-,
utsette; sans straks; ce qui est -é n’est
pas perdu gjemt er ikke glemt. 2. være for
skjellig (de, en i; de, d’avec fra); (d’avis,
d’opinion) være uenig(e).
difficile [difisil] a. vanskelig, besværlig; (om
pers. ogs.) nøieregnende, fordringsfull, stor
nøid, kresen (sur med); å vivre uomgjengelig;
faire le gjøre sig kostbar; optre fordringsfullt,
kritisk. difficult|é [difikylt-] f. 1. vanskelighet,
bryderi, mas. 2. innvending; se plein (I. 1).
3. tvist, noget utestående. -ueux a. vanskelig
å ha med å gjøre, som volder vanskeligheter.
difform|e [diform] a. vanskapt, heslig, -ité f.
vanskapthet, heslighet.
diffraction [di(f)fraksjs]"f. (lys)brytning.
diffus [di(f)fy] a. 1. spredt. 2. (om frem
stilling) vidløftig, (altfor) bred. diffus|ément
[di(f)fyz-] av. vidløftig, -ion f. 1. utbredelse.
2. vidløftighet, bredde.
digérer [dizere] v. 1. fordøie; fg. (ogs.) gjen
nemtenke. 2. døie, finne sig i. digest|eur [di3æst-]
m. (J" digestor (kokekar), -if a. 1. fordøielses-.
2. (ogs. m.) fordøielsesmiddel. -ion f. fordøielse
(ogs. fg.); de dure vanskelig å fordøie; visite
de takkevisitt (efter selskap).
digit|al [di3it-], pl. -aux, a. 1. finger-. 2.
fingerformet. -ale f. $ fingerbøl, revebjelle.
-aline [-alin] f. (J digitalin. -é a. fingerformet;
# fingret. -igrade [-igra(-)d] a. & m., J» (som
er) tågjenger.
dign|e [diist] a. 1. de qc. verdig til n.; étre
de (ogs.) fortjene. 2. de q. passende for
en, verdig for en. 3. aktverdig, bra, hederlig:
homme, magistrat. 4. verdig, anstandsfull;
avmålt, gravitetisk: homme —, maniéres -s.
-ement [-mÅ] av. verdig, p. en verdig måte,
passende, -itaire [-itæ-r] m. høi embedsmann,
dignitar, -ité f. 1. verdighet (ogs. i optreden).
2. verdighet, høi stilling.
digression [digræsjo] f. 1. digresjon, side
bemerkning, avstikker. 2. $ avstand fra solen.
digue [di(-)g] f. demning, dike; fg. (ogs.)
skranke.
dilacérer [dilasere] v. sønderrive, rive i
stykker.
dilapid|ateur, -atrice, s. & a. ødeland, ødsel.
-ation f. bortødsling. -er v. øde, sette over
styr.
dilat|abilité f. utvidelsesevne. -able a. ut
videlig. -ation f. utvidelse. -er v. utvide; fg.
lette, løfte (sinnet), fryde.
dilatoire [dilatwa-r] a. jur. forhalende.
dilection [dilæksjo] f. (rel.) kjærlighet.
dilemme [dilæm] filos. dilemma, vanskelig
valg.
dllettant|e [dilæ(t)tÅ-t] pl. -1, m. & a. musikk-,
kunstelsker; -elskende; dilettant, -isme m.
kjærlighet t. kunst (musikk); dilettantisme.
dilig|emment [dili.3-] av. til -ent. -ence f. 1.
iver, hurtighet, hast; faire skynde sig. 2. flid.
3. diligense, postvogn. 4. jur. å la de p. for
langende av, faire des -s contre inngi klage
over. -ent a. 1. ivrig, hurtig. 2. flittig.
dil|uer [-qe] v. fortynne, opløse. -ution [-ysj3] f.
fortynning, opløsning.
diluv|ien [dilyv-] a. syndflods-; geol. diluvial-,
oversvømmelses-; fg. overstrømmende; pluie -ne
skyllregn. -ium [-jom] m. geol. diluvium.
dimanche [dimÅ-J-] m. søndag; gras s.
før faste.
dlme [di(-)m] f. tiende.
dimensjon [dimÅsjS] f. utstrekning, størrelse,
mål, dimensjon; prendre ses -s ta sine for
holdsregler.
dlmer [dime] v. heve tiende (sur av).
dimin|uer [-u;e] v. 1. forminske; forringe,
sette ned (pris). 2. minke, ta av, bli mager;
falle (pris), -utif [-ytif] I. a. forminskende. 11.
m. 1. gr. diminutiv, forminskelsesord. 2. for
minsket efterligning. -ution [-ysjs] f. for
minskelse, minking; (om pris) nedsettelse, av
slag, nedgang.
dimissjoire [dimi(s)s-] m. dimissorium (til
latelse t. presteordinasjon v. en annen biskop),
-orial [-orjal] a. lettres -es = dimissoire.
dinanderie [dinÅdri] f. messingvarer.
dlnatoire [dinatwa-r] a. se dejeuner.
dind|e [dæ-d] I. f. kalkunhøne; fg. (dum)
gås. 11. m. kalkun, -on m. kalkun(hane); fg.
dumrian; étre le de la farce spille dumme
petter; garder les -s leve p. landet, «plante
kål«. -onneau, pl. -x [-ono] m. kalkunkylling.
-onnier, -ére, s. kalkungjeter(ske).
dln|ée [din-] f. middagsophold, -måltid (p.
reise), -er I. v. spise middag; de qc. spise
n. til m.; par cæur ikke få middag, «plystre
middag»; qui dort -e den som sover, sulter ikke.
11. m. middag(s-mat, -måltid), -ette f. liten
middag; barne-, dukkemiddag. -eur, -euse,
s. 1. middagsgjest. 2. (beau) storeter.
dioc|ésain [djos|ezæ] a. & s. stifts-; beboer
av et stift, biskop, -ese [-æ-z] m. (kirkelig)
stift, bispedømme.
dionysiaque [djonizjak] I. a. dionysisk, bak
kus-. 11. f. (pl.) dionysosfest.
dioptr|e [djoptr] f. & m. diopter, siktesprekk.
-ique I. a. dioptrisk. 11. f. dioptrikk, stråle
brytningslære.
diphtéri(t)e [difteri(t)] f. f difteri.
diphtongue [difto-g] f. diftong, tvelyd.
diploma Ite [diplomat] m. & a. diplomat;
diplomatisk, -tie [-si] f. diplomati; faire de la
bære sig diplomatisk at. -tique I. a. & f.
diplom-, dokument-; diplomatikk, dokument
tydning. 11. a. diplomatisk; corps gesandt
skapspersonale. dipl6m|e [diplo-m] m. diplom,
dokument; utnevnelse(s-brev). -é a. & s. (pers.)
som har diplom, bestalling.
diptére [diptæ-r] a. & m. tovinget (insekt).
diptyque [diptik] m. altertavle m. 2 fløier.
dire [di-r] I. v. (se ogs. dit) 1. si; (ut)tale,
meddele; j’ai dit jeg har talt, sagt hvad jeg vilde;
il dit et s’en alla med disse ord gikk han sin
vei; å q. de (m. inf.) si t. en at han skal;
vous n’avez qu’å De behøver bare å si fra;
vous m’en -z tant (ogs.) det er en helt annen
historie; un on dit et rykte; le qu’en dira-t-on
folkesnakk; on dirait, aurait (eflt) dit (de)
man skulde tro, ha trodd; (et) que (og så)
tenke sig at; avoir, trouver (beaucoup) å sur
ha noget (meget) å bemerke om (utsette på);
il y a bien, beaucoup å der er meget å inn
vende; il n’y a pas å her hjelper ingen inn
vendinger; cela va sans (se aller 3); voilå
qui est dit, c’est dit det er (altså) avgjort, et
ord; c’est tout —, cela dit tout dermed er alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
