Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - êtrécir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
étrécir 133 évacuer
mektig; c’est å vous de, å det tilkommer Dem
å; det er Deres tur å; å (faire) qc. være i
ferd m. (å gjøre) n.; vous n’étes pas å (hører
ikke på) ce que je vous dis; longtemps å
v. lenge om; (toujours) å causer (alltid) stå
og snakke; å plaindre v. å beklage, beklagel
sesverdig. 7. de være fra (et sted); være av
(en slekt, et stoff); være (utført) av (en); høre
(med) til (il est de mes amis); delta i(— d’une
expédition): d’Église høre t. den geistlige
stand; d’un caractére difficile ha en vanskelig
k.; de qc. å q. interessere en; si j’étais (que)
de vous hvis jeg var i Deres sted; (upers.) 11 est
de la justice de rettferdigheten krever at; il
est d’un honnéte homme de det er en bra manns
plikt å. 8. en —: j’en suis jeg er med på det;
en å være kommet til, være nær ved (n.);
il n’en est pas å (ogs.) han lar det ikke komme
an på . . .; ou en sommes-nous? hvor langt er
vi kommet (de med)? hvordan står vi? (ogs.
hvad vil det si? ou en serions-nous hvordan
vilde det gå oss? nous en sommes lå, voilå ou
nous en sommes vi er kommet så langt (de med);
så vidt er det kommet m. oss; il ne sait ou il
en est han vet hverken ut eller inn; je sais ce
qui (ce qu’il) en est hvordan det henger sammen;
j’en suis pour ce que j’ai dit jeg står ved hvad
jeg har sagt; en pour son argent være narret
for sine penger, bli av m. sine penger; se frais 2,
peine (3); (upers.) il en est ainsi slik forholder
det sig, går det; il en est de det forholder sig
(går) med; il n’en est rien det er der ingenting
om; il en sera ce que det vil gå (slik) som;
qu’en serait-il hvad vilde der skje, hvad vilde
det gjøre? 9. (med y:) j’y suis, j’y reste her er
jeg, og her blir jeg; y (pour q.) være hjemme
(for en); y pour beaucoup (peu) ha stor
(liten) del i, bidra meget (lite) til; je n’y suis
pour rien jeg har ingen del i det; j’y suis jeg
er med. 10. pour være (bestemt) for, til (en);
(om tanke) være rettet mot, gjelde; pour q.
(ogs.) holde med en, være p. ens side; pour
qc. (ogs.) være (stemt) for, helle til n.; pour
que være stemt for, holde på å; pour partir
stå i begrep med å reise. 11. (i passé déf. og sms.
tider) gå; j’ai été le voir vært og besøkt ham.
12. som hjelpeverbum: a) (ved nogen intrans.
verb.): arrivé; b) (i passiv) aimé bli elsket;
c) (v. refleks, verb.) ha; (undert.) være: il s’est
caché har gjemt sig; il s’en est souvenu har
husket det; elle s’est fait une robe har sydd
sig en k.; ils se sont rendu des services har vist
hv. tjenester; il s’en est allé er gått sin vei.
11. m. 1. det å være, tilværelse, eksistens. 2.
vesen, individ, person; l’É- supréme, souverain,
le grand É-, l’É- des -s det høieste v., Gud.
étréc|ir [etres-] v. innsnevre, gjøre trangere;
s’- bli trangere. -issement m. inn-, forsnevring.
étr|eindre [-æ-dr] v. 1. binde (fast) sammen;
stramme. 2. kryste, knuge (ogs. fg.). -einte f.
sammenbinding, -snøring. 2. krysting, favntak.
étrenn|e [etræn] f. 1. (nyttårs)gave. 2. hansel.
3. første bruk, innvielse. -er v. 1. gi hansel.
2. innvie, bruke for første gang. 3. få hansel; F :
få en overhaling, pryl.
étres [æ-tr] m. pl. innretning, (de forskjellige) :
rum (i et hus).
étrésill|on [etrezij-] m. (vannrett) avstivnings
bjelke. -onner v. avstive. <
étrier [etri(j)e] m. 1. stigbøile (ogs. f: ørets
s.); avoir le pied å 1’- (fg.) være reiseferdig, -
(ogs.) godt i gang (med n.); coup, vin de I’-
avskjedsbeger, glass p. fallrepet; courir å franc [
ri(de) alt hvad remmer og tøi kan holde;
etre ferme sur ses -s (fg.) sitte fast i salen, være
urokkelig; perdre, vider les -s bli kastet av 1
salen (ogs. fig.). 2. bøile (omkring bjelke, stillas).
étrill|e [etri(-)j] f. 1. strigle. 2. F optrekkeri.
-er v. 1. strigle. 2. pryle (en); trekke (en) op.
étriper [etripe] v. 1. ta innvollene ut av; -
flenge buken på. 2. s’- trevle sig (op), (om tau). I s
a étriqufé [etrik-] a. knapp, snau, trang; mager
i (av innhold). -er v. 1. f tilpasse. 2. gjøre for
r snau (trang); fg. gjøre for mager.
i étriviére [etrivjær] f. 1. stigrem; allonger I’-
(iS-) gjøre (nye) vanskeligheter. 2. (coups d’)-s
- slag m. en rem, tamp; fg. ille medfart, over
/ haling.
e étroit [etrwA] a. 1. trang, smal; stram(t sit
b tende), knepen. 2. fg. tranghjertet, -synt; inn
-3 skrenket: esprit —. 3. inderlig: amitié -e. 4.
I streng, nøie; droit —. 5. å 1’- knepent, inn
) skrenket, knapt; se mettre å 1’- innskrenke sig
t (i levevis). étroit|ement [etrwAt|mÅ] av. trangt
1 osv. (se étroit); chaussé m. trangt skotøi.
5 -esse f. tranghet, smalhet; fg. (ogs.) snever
; hjertethet, trangsyn, innskrenkethet.
; étronconner [etrosone] v. kappe grenene av
i (tre).
étrusque [etrysk] a. etruskisk; E- s. etrusker.
étude [ety(-)d] f. 1. studium, studering, (kunn
l skaps)tilegnelse; (belærende) lesning; faire des
i (ses) -s studere, gjennemgå en (høiere) skole
; (skolen); faire de bonnes -s studere flittig
[ (grundig); des lecons lekselesing. 2. kunn
! skaper, (videnskapelig) dannelse. 3. (grundig)
; undersøkelse, studium; (inn)øvelse, innstudering;
étre å 1’- være und. overveielse, und. innstude
ring; mettre å 1’- ta und. 0., undersøke; inn
studere. 4. iver, umak, anstrengelse; forstillelse;
faire son de gjøre sig umak for. 5. forarbeide;
avhandling; (i kunst) studie(tegning); J- øvelse(s
stykke), etyde. 6. (salle d’)- lese-, arbeidsrum
(i skole); maltre d’- tilsynshavende lærer,
inspektør. 7. (juridisk) kontor; notarbestilling,
sakførerforretning; kontorpersonale. étudi|ant,
-ante [etydj-] s. 1. studerende, student; en
droit (en médecine) stud. jur. (med.); —és lettres,
és sciences stud. filol. 2. f. (ogs.) students
veninde. -é part. & a. 1. studert, undersøkt osv.
(se -er). 2. (ut)studert, søkt, kunstlet, påtatt,
-er v. 1. studere; lære, lese på; en droit,
dans les sciences st. jus, realfag. 2. (grundig)
undersøke, studere. 3. øve sig i (på), dyrke;
innstudere; J 1 (ogs.) øve sig. 4. utarbeide, gjen
nemtenke. 5. s’- å legge sig efter, legge vinn
på.
etui [etui] m. futteral, etui; de (å) chapeau
hatteske; å aiguilles nålehus; å violon
fiolinkasse; de mathématiques (tegne)bestikk.
étuv|e [ety-v] f. 1. (før) badstue; séche
romerbad; humide dampbad. 2. tørke-,
desinfeksjonsrum, -ovn. -ée f. stuing; stuet rett;
å 1’- stuet. -ement [-mÅ] m. 1. tørking (i ovn).
2. f bading (m. lunkent vann), -er v. 1. tørke
(i ovn). 2. stue (retter). 3. bade (sår).
étymolog|ie [etimok>3-] f. etymologi, (ords)
avstamning, avledning. -ique a. etymologisk.
-iste m. etymolog.
eucaliptus [økaliptys] m. $ eukalyptus,
gummitre.
eucharist|ie [økarist-] f. den hellige nadverd.
-ique a. nadverd-.
eucologe [økolo(-)3] m. bønnebok; ritual,
liturgi.
euh [ø] int. 1. hvad(for noget)! —, —! nå!
så la la! 2. hm! hø! (hoste).
eunuque [ønyk] m. evnukk, gjelding.
euphém|ique [øfem-] a. evfemistisk; formil
dende. -isme m. evfemisme, formildende uttrykk.
euphon|ie [øfon-] f. gr. vellyd(s-hensyn).
-ique a. evfonisk, vellyds-.
euphorb|e [øforb] f. f vortemelk. -iacées
[-jase] f. pl. v.-familien.
européen [oropeæ] a. europeisk; E- s. europeer.
eurythm|ie [øritm-] f. 1. harmonisk fordeling,
harmoni. 2. f’ regelmessig pulsslag.
eustache [østaj] m. lommekniv, foldekniv.
eux [ø] pr. m. pl. de, dem; sig.
évacu|ant [evaku-] a. & m. avførende (middel).
-ation f. 1. jf utrensing, -tømmelse; pl. uttømte
stoffer. 2. rømning (av et sted), -er v. 1. f ut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
