Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - insubordination ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
insubordination 177 interpeller
insubordjination [æsybord|inAsjo] f. opsetsig
het. -onne a. & s. opsetsig.
insuccés [æsyksæ] m. uheldig utfall, uhell.
insuffis|amment [æsyfiz-] av. utilstrekkelig.
-ance f. 1. utilstrekkelighet. 2. uduelighet.
-ant a. 1. utilstrekkelig. 2. uduelig.
insuffl|ation [æsyfl-] f. 1. innpusting. 2. op
pusting. -er v. 1. innpuste. 2. puste op.
insulaire [æsylæ-r] I. a. 0-. 11. s. øboer.
insult|e [æsylt] f. forhånelse, fornærmelse;
faire une tilføie en f.; faire å (for)håne.
-er v. (for)håne, krenke; å håne, spotte.
-eur, -euse s. en som fornærmer, håner.
insupport|able [æsyport-] a. uutholdelig, utåle
lig.
insurg|é [æsyr3-] a. & s. oprørsk; oprører.
-er v. s’- gjøre oprør.
insurmontable [æsyrmota(-)bl] a. uoverstigelig.
insurrecti|on [æsy(r)ræksj-] f. opstand, reisning.
-onnel [-onæl] a. oprørsk, oprørs-.
intact [ætakt] a. urørt, uskadd; fg. uplettet.
intaille [ætA(-)j] f. intaglio (sten med dyp
gravering).
intangible [ætÅ3i(-)bl] a. som ikke kan (må)
(be)røres.
intarissable [ætarisa()bl] a. som ikke blir tørr;
fg. uuttømmelig.
intégr|al [ætegr-] a. 1. hel, fullstendig. 2. %
calcul integralregning. -ale f., % integral.
-alité f. helhet. -ant a. integrerende, nødvendig
(medhørende). -ation f., beregning av inte
gralet, -intégre [ætæ-gr] a. rettskaffen, übe
stikkelig. intégr|er [ætegr-] v., ty bestemme
integralet av. -ité f. 1. helhet, fullstendighet.
2. rettskaffenhet, übestikkelighet.
intellect [ætæ(l)lækt] m. fatteevne, dømme
kraft, -if a. fatte-, opfattelses-. -uel a. 1. for
stands-, ånds-, 2. (ogs. s.) intelligent (pers.);
åndsarbeider. intellig|emment [ætæ(l)li3-] av. av
-ent. -ence f. 1. (de) forståelse (av), forstand
(på), innsikt (i), kjennskap (til). 2. fatteevne,
forstand, kløkt, intelligens. 3. åndelig vesen.
4. forståelse, enighet, (hemmelig) forbindelse;
étre d’- (å, pour) være i f., enige (om), -ent a.
1. forstandig, klok, intelligent; dyktig. 2. for
stands-. -ible a. 1. forståelig. 2. åndelig, over
sanselig.
intempér|ance [ætÅper-] f. umåteholdenhet;
umåtelighet; de langue ustyrlig tunge;
de plume skrivekløe, -ant a. umåteholden. -ie f.
ustadighet, barskhet (om vær).
intempestif [ætÅpæstif] a. utidig, übetimelig.
intend|ance [ætÅd-] f. 1. overopsyn, forvalt
ning. 2. X intendantur; intendantkontor, -bolig.
-ant m. 1. overopsynsmann, inspektør; hushov
mester; forvalter. 2. X (militaire) intendant.
-ante f. 1. intendants hustru. 2. priorinne.
intens[e [ætÅ-s] a. sterk, heftig, intens, -if a.
1. intensiv. 2. gr. forsterkende. -ité f. styrke,
heftighet, intensitet.
inten|ter [ætÅ|te] v. une action, un procés
(å, contre) anlegge sak (mot), -tion f. 1. hensikt;
formål; avoir (1’)- de ha til h. å; å 1’- de q.
(t. ære, t. beste) for en; m. hensyn t. en, for
ens skyld; avec m. vilje; sans ikke m.
vilje, forsett; d’- i tankene. 2. (pl.) ønsker,
vilje. 3. J- motiv, -tionné a. bien, mal vel-,
illesinnet. -tionnel [-sjonæl] a. tilsiktet, forsettlig.
intercal|aire [ætærkal-] a. innskutt; jour
skudd-dag; f feberfri dag. -ation f. innskyting.
-er v. skyte inn.
intercéder [ætærsede] v. be for.
intercep|ter [ætærsæpt-] v. stanse, sperre for;
opfange, snappe op. -tion f. avbrytelse, stans;
opsnapping.
intercess|eur [ætærsæs-] m. talsmann, for
beder. -ion f. forbønn.
intercurrent [ætærkyrrÅ] a. som kommer
imellem (støter til).
inter|diction [ætær|diksjo] f. 1. forbud. 2.
berøvelse, tap (av borgerlige rettigheter);
12 Fransk-norsk.
umyndiggjøring; suspensjon; (ecclésiastique)
interdikt, -dire [dir] v. 1. qc. å q. forby,
formene, nekte en n. 2. gjøre umyndig; suspen
dere; legge interdikt på. 3. gjøre bestyrtet,
målløs. -dit [-di] I. perf. part. av dire. 11. a.
bestyrtet, målløs. 111. m. umyndiggjort pers.
IV. m. interdikt.
intéress|ant [æteræs-] a. interessant; tiltalende,
sympat(et)isk. -é I. a. 1. interessert (å i); I’-
(ogs.) vedkommende. 2. egennyttig. 3. med part
i utbyttet: régie -e. 11. m. interessent, part
haver. -er v. 1. gjøre interessert, delaktig (å i).
2. interessere, vekke deltagelse hos (å for);
gi part (i). 3. interessere, underholde, fengsle
(leser, publikum). 4. angå, vedkomme; "f berøre,
beskadige. 5. le jeu gjøre spillet tillokkende,
spille om penger. interét [æteræ] m. 1. interesse,
andel, part. 2. interesse, fordel, nytte; viktig
het, betydning; avoir å være interessert i,
se sin fordel ved; cela est de mon det ligger
i min (egen) i., det er av viktighet for mig;
1’- de rna santé hensynet til min helbred; étre
(mettre, engager) dans les -s de q. stå (bringe
over) p. ens side. 3. egennytte. 4. interesse,
deltagelse, sympati; opmerksomhet, fornøielse
(hos leser, publikum); prendre å få i. for;
plein d’- interessant, underholdende. 5. rente;
gros høi r.; (mettre) å (sette) på r.
interfolier [ætærfolje] v. skyte inn rene bla
der i en bok, interfoliere.
intérieur [æterio-r] I. a. 1. indre, innvendig,
innvortes; nier -e innhav. 2. innenlandsk, innen
riks-. 3. indre, åndelig, religiøs. 11. m. 1. det
indre, innvendige. 2. innland(et); (le ministére
de) l’l- innenriksministeriet. 3. hus-, familieliv;
familiekrets; hjem; (tableau d’)- familielivs
billede, interiør; homme d’- hjemmemenneske.
4. (ens) indre, sjel. -ement [-mi] av. innvendig,
innvortes.
interim [æterim] m. interim, midlertidig
ordning; par midlertidig, -aire a. midlertidig.
interjjection [ætær|3æksjo] f. 1. gr. interjek
sjon, utropsord. 2. jur. d’appel appellering.
-jeter [-3Qte] v. appel (d’une condamnation)
appellere (en dom).
interli|gne [ætærli|N] I. m. mellemrum (mell. 2
linjer); fg. baktanke. 2. (typ.) reglett, -gner
[-Ne] v. (typ.) skyte, -néaire [-neæ-r] a. inn
skutt, skrevet mell. linjene.
interlocu|teur [ætærloky-], -trice, s. deltager i
en samtale, pers. man taler med. -tion f. 1.
samtale, dialog. 2. jur. foreløbig kjennelse.
-toire a. & m., jur. foreløbig (kjennelse).
interlope [ætærlop] a. 1. smug(ler)-, snik-. 2.
tvetydig, mistenkelig.
interloquer [ætærloke] v. forbløffe; stoppe
munnen på.
inter|méde [ætær|mæ(-)d] m., (teat.) mellem
spill, intermesso, divertissement, -médiaire
[-medjæ-r] I. a. mellemliggende, mellem-. 11. m.
mellemledd; -komst; -mann.
interminable [ætærmina(-)bl] a. endeløs, uende
lig.
intermission [ætærmisjS] f. avbrytelse, (mid
lertidig) ophør. intermitt|ence [ætærmit-] f.
ustadighet, avbrutthet; avbrytelse. -ent a.
ustadig, med avbrytelser; f intermitterende.
internat [ætærna] m. 1. kostskole(ophold,
-vesen). 2. kandidattjeneste (p. hospital).
internation|al [ætærnasjon-], pl. -aux, a.
mellemfolkelig, internasjonal; droit folkerett;
-ale f. internasjonalen (sang).
intern|e [ætærn] a. (& m.) 1. indre, innvendig.
2. (éléve) kostskoleelev. 3. (des hdpitaux)
(hospitals)kandidat. -ement [-omÅ] m. inter
nering, -er v. internere, anvise (tvungent)
ophold (i landets indre).
internonce [ætærns-s] m. internuntius (pavelig
gesandt).
interpell| ation [ætærpæ(l)l-] f. opfordring t. å
uttale sig, forespørsel, interpellasjon, -er v. op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
