Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - largeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
largeur 186 légalisation
håndethet; gavmildhet; faire (ses) -(s) utdele
gåver (penger). -eur f. bredde; vidde, rumme
lighet; (fg. ogs.) stor; envisager avec se stort
på noget.
largu|e [larg] a. & 1. slakk, slapp. 2. (ogs. m.)
(vent) rum (vind); aller vent —, courir
seile rumskjøts, med slakke skjøter. -er v. .&
1. slakke av, fire av; kaste loss. 2. gi sig (i sam
menføiningene). 3. ha rum vind.
larigot [larigo] m. fløite (især i orgel).
larix [lariks] m. lerketre.
larm|e [larm] f. 1. tåre; pl. (ogs.) gråt; pleurer
å chaudes -s gråte sine modige t.; avoir la å
I’oeil være gråteferdig, på gråten; avoir le don
des -s h. lett for å gråte; rire aux -s le så t.
triller; faire venir les -s aux yeux lokke frem t.
2. (liten) dråpe. 3. -s de plomb spurvehagl.
-ier m. 1. øiekrok, tåresekk. 2. = -iére. 3.
(hests) tinning. 4. fiS & T kranslist. -iére f.
(hjorts) tåresekk. -oiement [-wamÅ] m. tåre
strøm. larmoy|ant [larmwaj-] a. 1. rinnende
(øine). 2. rørende, tårepersende. -er v. gråte,
sutre, -eur, -euse s. & a. tåreperse; tårepersende.
larron [laro] m. 1. (forsiktig) tyv; røver
(p. korset); il ne faut pas crier au det er ikke
optrekkeri; l’occasion fait le leilighet gjør
tyv. 2. tyv i lyset. 3. (tilfeldig) fold (ved inn
binding, trykning). larronn|eau [laron-] m.
tyvaktig pers. -esse f. tyvekvinne.
larv|e [larv] f. (insekt)larve. -é a., "f maskert,
snikende.
laryng|é -ien, a. strupe(hode)-. -ité
f. strupekatarr. lar|yngoscope [-ægoskop] m.
strupespeil. -ynx [-æ(k)s] m. strupehode, adams
eple.
las, lasse [la, la-s] a. trett; de (ogs.) lei
av; on va bien loin quand on est man skal
ikke tape motet for snart.
lascar [laska-r] m. 1. ostindisk matros. 2.
infanterist.
lasc|if [las-] a. usedelig; vellystig, -iveté f.
usedelighet.
lass|er [las-] v. 1. trette, utmatte. 2. trette,
kjede. 3. se bli trett, kjed. -itude f. tretthet,
utmattelse.
lasso [laso] m. lasso. lasting [lastæ-g] m.
lasting, latanier [latanje] m. viftepalme. latent
[latÅ] a. latent, hemmelig, skjult; (fysikk) cha
leur -e bunden varme.
lateral, pl. -aux, a. side-, -ement [-ml] av.
på (ved) siden; parallell (å med).
latin [latæ] I. a. latinsk; pays, quartier
studenterkvarter (i Paris); voile -e latinerfeil.
11. m. latin; de bréviaire, de cuisine kjøkken
latin; y perdre son spille umaken; étre au
bout de son vite hverken ut el. inn. latin|iser
[latin-] v. 1. latinisere, gjøre latinsk. 2. slå om
sig med latin, -isme m. latinisme; 1. uttrykks
måte, -iste m. latinkyndig, latiner. -ité f. lati
nitet, latinsk karakter; latin.
latitude [latity(-)d] f. 1. spillerum, frihet (de,
pour til). 2. geogr. & $ bredde. 3. himmelstrøk,
breddegrad.
latrines [latrin] f. pl. latrin, lokum.
latt|age [lat-] m. belegging m. lekter; lekte
verk. -e [-] f. 1. lekte. 2. (flat) jernstang. 3.
ryttersabel, pallask. -er v. 1. legge (spikre)
lekter på. 2. & stable (planker). -is m. lekteverk.
laudanum [lodanom] m. opiumsdråper.
laudatif [lodatif] a. rosende.
laudes [Io-d] f. pl. (katolsk) lovsang.
laur|éat [lor|ea] a. 1. laurbærkronet. 2. (ogs.
m.) prisbelønnet (elev, utstiller, medlem), -elle
f., 4> oleander, -éole [-eol] f., $ peppertre.
-ier m. laurbærtre; pl. (fg.) laurbær, -ier-cerise
m., f> laurbærkirsebær. -ier-rose m., $ oleander.
lav|able a. som kan vaskes. -abo m. 1. håndklæ.
2. vaskeservant, -rum. -age m. 1. vask, opvask,
utvasking; f utskylling. 2. skvip, skyllevann.
3. utsalg til nedsatt pris.
lavande [lavÅ-dJ f., f lavendel.
lavandiére [lavÅdjæ-r] f., i vippstjert.
lavaret [lavaræ] m. sik (fisk).
lavasse [lavas] f. skvip, «skyllevann».
lave [la-v] f. lava.
lav|ement [-ml] m. 1. rel. tvetting. 2. klyster.
-er v. 1. vaske; avvaske, -tvette (ogs. fg.);
se de (fg.) rense sig for; je m’en -e les mains
jeg vasker (tor) mine hender (fg.); la tete
å q. skjelle en huden full; allez vous gå
fanden i vold! 2. beskylle (om hav, elv). 3.
gjøre i penger: sa montre. 4. fortynne (farve);
farvelegge m. tusj (sepia, vannfarve). 5. lime
(papir). 6. slemme, vaske ut. -ette f. 1. vaske
klut. 2. F tunge, kjeft, -eur, -euse s. 1. vasker,
vaskekone, -pike. 2. (erts-, gull)vasker. 3.
vaskemaskin, -is m. tusjtegning; -manér, -oir
m. 1. vaskeplass, vaskeri, bryggerhus; vaskekar.
(kjøkken)vask. 2. pussestokk (t. geværløp). -ure
f. 1. skyllevann. 2. liming (av papir). 3. (metall)-
avfall, slemming.
laxatif [laksatif] a. & m. avførende (middel.)
layer [læje] v. 1. hugge sti gjennem (skog).
2. merke trær (som ikke skal felles).
layette [læjæt] f. barnetøi (spebarn).
layeur [læjo-r] m. 1. en som hugger sti i
skog. 2. en som merker trær.
lazar|et m. karanteneanstalt; epidemisykehus.
-iste m. lazarist (misjonsprest), -one [-on(e)],
pl. -i, m. lasaron.
lazul|i [lazyl-] se lapis, -ite f. lasursten.
lazzi [lazi] m. 1. komisk stumt spill. 2. flau
spøk.
le [lq] m., la f., 1’ (m. el. f., foran vok. og st. h.);
pl. les I. (best. artikel). 1. (foran fellesnavn og
adj.) le pére faren; le vieux pére den gamle f.;
le pére du garcon guttens f.; le pére qui den
f. som; le lundi om måndagen; le riche den rike;
le vrai det sanne; (oversettes ikke i utrop:)
hé! la femme! hør her, madam! 2. (efter le,
la, les får en komparativ betydning av super
lativ:) le meilleur, le plus cher ami den beste,
den kjæreste v. 3. (ved personnavn) a) le Tasse
Torquato Tasso (således om nogen italienske
diktere og kunstnere); b) la Dubarry (om nogen
bekjente kvinner); c) le Michel denne (hersens)
Mikkel, han M.; d) i pl.: les Bourbons bour
bonene; les Durand familien D.; les Calvin
menn som Kalvin, en K. 4. (ved geografiske
egennavn, sj. ved bynavn) la France Frankrike;
la Loire; le Vésuve. 11. pr. (som objekt og pre
dikatsord) ham, henne; den, det; pl. dem.
lé m. 1. bredde (av tøi). 2. trekkvei (langs elv).
leader [lido-r] m. 1. leder (av politisk parti).
2. ledende artikkel, leder.
léche [læ/] f. tynn skive (av n. spiselig).
léchefrite [læ/frit] f. panne under stek på
spidd, lécher [le/e] v. 1. slikke, sleike; il s’en
léche les doigts (les babines) slikker fingrene
(sig om munnen); la poussiére, la boue
ydmyke sig. 2. slikke (om flammer, bølger).
3. male slikket, utpensle.
lecon [l(q)ss] f. 1. lekse (ogs. rel.); dire sa
si frem sin 1., bli hørt. 2. (undervisnings)time;
forelesning; pl. (ogs.) undervisning; faire des -s
holde f.; -s de choses anskuelsesundervisning.
3. lære, forskrift; advarsel; faire des -s gi f., a.;
faire la å q. foreskrive en hvad han har å
gjøre. 4. lesemåte (i tekst); fg. fremstilling
(av en sak), lecteur (læk-], -trice, s. 1. leser(inne);
foreleser(ske). 2. J- en som spiller fra bladet.
3. (m.) lektor (ved universitet utenfor Frankr.).
4. (m.) (literær, dramatisk) konsulent; typ.
manuskriptforeleser. -ture [-ty-r] f. 1. lesning;"
avoir de la være belest; salle de lesesal;
cabinet de lesesalong; leiebibliotek. 2. op
lesning; faire (la) (de qc.) lese op (n.); comité
de bedømmelseskomité (især for teater
stykker). 3. behandling av lovforslag.
ledit [lodi], ladite [ladit] a. (oven)nevnt.
legal, pl. -aux, a. lovlig, lovbefalt, -hjemlet,
rettslig; pays de valgberettigede. -isation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
