Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - lierre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lierre 189 linguiste
(i uttale), «trekke over»; (jouer) en parties
-ées slik at der skal vinnes 2 partier i trekk
(el. 2 p. av 3); fg. la partie est bien -ée saken
er i god gjenge; amitié slutte v.; conversa
tion knytte en samtale; commerce, sociéte
tre(de) i forbindelse; se (om personer) inngå
forbindelse (vennskap); étre -é v. sammen
hengende; stå i forbindelse; være venner. 3. J
sløife. 4. jevne (saus). 5. avtale: une partie
(tur, duell). 6. (malerkunst) se harmonere
(farver).
lierre [ljæ-r] m. ty eføi.
liesse [ljæs] f. en joie et en i fryd og gammen.
lieu, pl. -x, [ljø] m. 1. sted; vaste utstrakt
rum; natal fødested; en sur i sikkerhet;
(mettre) en de sureté (bringe) i sikkerhet;
(sette) i fengsel; mauvais beryktet hus;
(savoir qc.) de bon fra en god kilde; en ce
bas her nede (p. jorden); en haut p. høiere
steder; avoir finne s., hende, skje. 2. pl.
leilighet, bolig; vider les -x flytte ut. 3. -x
(d’aisances) klosett. 4. pl. (jur.) gjerningssted,
åsted: se rendre sur (begi sig til) les -x. 5.
familie, herkomst, byrd: étre (venir) de bon,
bas, haut være av god, lav, fornem h.; né
en haut av fornem familie. 6. rette sted;
(ce n’est pas) le de (m. inf.) stedet til å;
(nous en parlerons) en son p. rette s. 7.
plass (i rekken, i samfundet); en premier (se
cond) for det første (det annet); en dernier
til slutt; étre au et place de q. tre(de) i
ens sted, overta ens arbeid; en son (et place)
i hans (sitt) s.; tenir de tre(de) i s. for, er
statte; tenir de pére være i fars s.; au de
istedenfor; au que istedenfor å; mens derimot,
hvorimot. 8. grunn, anledning; avoir de ha
g. til; il y a de der er g. til; cette nouvelle
de surprendre overrasker (en) med rette;
donner å, de gi anledning til. 9. sted (hos
forfatter); -x communs almindelige bevissteder
(el. idéer); forslitte talemåter, floskler.
lieue [ljø] f. (fr.) mil ( = 4 km.); (geografisk)
mil; —marine sjømil; sentir qc. d’une ane n.
lenge i forveien; å cent (å mille) -s de (fg.)
milevidt fra.
lieur [ljo-r], -euse, s. (nek)binder(ske).
lieuten|ance [ljøtn-] f. stilling som nestøverste
(nestkommanderende osv., se -ant); løit
nants grad. -ant m. 1. stedfortreder, nestkom
manderende; (før) general du royaume
riksforstander; general generalløitnant. 3. X
(premier)løitnant; en premier, en second
prl. av første, annen klasse. 4. .&. styrmann;
de vaisseau løitnant i marinen, -ant-colonel
m. oberstløitnant.
liévre [ljæ-vr] m. hare; memoire (cervelle) de
dårlig hukommelse; lever un jage op en h.;
(fg.) bringe en sak frem (p. bane); c’est la que
glt le der ligger hunden begravet; se courir
(B. 1).
liga|ment m. ]f (sene)bånd. -menteux [-mÅtø]
a. senebåndsaktig, senebånds-. -ture [-ty-r]
f. ombinding; "f underbinding; bind; (typ.)
dobbeltbokstav; & surretau, surring.
lige [H3] a. & m. (homme, vassal) (vasall)
med übetinget lensplikt.
lign|ard [Un-] m. linjesoldat. -e [-] f. 1. linje,
strek; <T notelinje; mettre å la begynne ny 1.;
å la ny 1.! tirer å la trekke en (linjevis
betalt) artikel langt ut; (fg.) en grandes -s i
store trekk; (geog.) (équinoxiale) ekvator;
passer la passere linjen; de respect grense
linje (utenfor kysten); & d’eau, de flottaison
vannlinje, -gang. 2. linje, retning; en droite
i like 1., rette, bene veien; la —du devoir plik
tens vei. 3. rekke: mettre en premiere —;
placer sur la méme stille jevnsides; hors
uforlignelig. 4. X (retnings-, slag-, forsvars-,
angrepslinje; la —, troupes de linjetropper;
se mettre en —, marcher en marsjere op;
sur 3 -s i 3 1.; mettre en —2O 000 soldats stille
. . . på benene. 5. (slekts)linje; descendre de q.
en directe (en droite —) nedstamme i like 1.
fra en. 6. (jembane)linje, bane; (dampskibs-,
omnibus)linje osv.; (telegraf)ledning; de
douane tollgrense. 7. (som mål) linje (Vi 2 tomme).
8. (måle-, rette)snor; å la snorrett; å
plomb loddline; •& de sonde, de loch lodd-,
logglinje. 9. fiskesnøre, -ée f. avkom, slekt.
-er v. 1. linjere. 2. avmerke (m. krittsnor).
-ette f. tynt fiskesnøre, -eul [-61] m. bektråd.
lign|eux [Un-] a. treaktig. -Ite m. brunkull.
ligoter [ligote] v. binde (forsvarlig), bakbinde.
llgu|e [li(-)g] f- 1. (angreps-, forsvarsforbund.
2. forening, samfund, liga; la (sainte) L- den
katolske 1. (1576). 3. sammenrotting, komplott.
-er v. forene (i forbund); sammenrotte. -eur,
-euse s. tilhenger av (den katolske) liga.
Hias [liia] m. 1. ty syren. 2. (ogs. a.) lilla
(farve).
liliacées [liljase] f. pl. ty liljefamilien.
lilliput|ien [lilipys-] a. & s. lilleput-; lilleputi
aner.
limajce [-s] f. snegl (uten hus), -con [-so] m. 1.
snegle (m. hus); en spiralformet; se escalier.
2. f sneglegang (i øret).
lim|age m. av-, tilfiling. -aille f. filspån.
limand|e [limÅ-d] f. 1. |> sandflyndre. 2. (smal)
fjel. 3. & smerting. -er v. 1. spikre en fjel på.
2. & klæ med smerting.
limbe [læ-b] m. 1. rand (om sol, måne, måle
instrument); ty (blad)plate. 2. pl. de dødes
rike.
lim|e [li()m] f. 1. fil; douce slett f.; grosse
grovf.; coup de (fg.) avfiling; se repasser
(3). 2. pl. (villsvins) huggtenner. 3. de marée
skumstripe (p. stranden). -er v. file, avfile
(ogs. fg.). -eur m. filer, -euse f. filemaskin.
limier [limje] m. støver(hund); ogs. fg.
limit|atif a. begrensende, innskrenkende. -ation
f. avgrensing, begrensning, innskrenkning. -e
[limit] f. grense, -er v. av-, begrense; fg. (ogs.)
innskrenke. limi|trophe [-trof] a. tilstøtende;
grense-; de som grenser til.
limon1 [limo] m. dynd; ler (især bibl.).
limon 2 [lim3] m. 1. vognstang (til enspenner),
skåk. 2. trappevange.
limon3 [limo] m. lemon. limonjade [limon-] f.
limonade, -adier [-adje], -iére, s. som selger 1.,
drikkevarer, llmoneux [limonø] a. sølet; søle-.
limonier1 [limonje] m. limontre.
limon|ier2 [limon-] m. & a. (cheval) en
spenner(hest). -iére f. skjæker.
limosinage [limozina-3] m. (grovt) murverk.
limous|in [limuz-] I. a., L- s. (pers.) fra Limoges.
11. m. mursvenn. -inage m. = limosinage. -Ine
f. 1. grov kappe. 2. lukket automobil.
limpid|e [læpi(-)d] a. klar (ogs. fg.). -ité f.
klarhet.
limure [limy-r] f. filing.
lin [læ] m. lin; huile de linolje; (couleur)
gris de linfarve. linaire [linæ-r] f. ty torske
munn. linceul [læsol, læso(-)j] m. liklaken.
lincoir [læswa-r] m. T remstykke.
liné|aire a. 1. linje-; linear-: perspective —;
des sin geometrisk (el. maskin-)tegning. 2. ty
båndformet (blad), -al, pl. -aux, a. 1. linje-.
2. jur. i like (slektskaps)linje. -ament m. strek,
(grunn)trekk; (ansikts)trekk.
ling|e [læ-3] m. linnet; (vaske)tøi; de
corps undertøi; de maison lakener og hånd
klær; de cuisine kj økkenhåndklær; (de
table) dekketøi; (blanc) comme un som et
laken; mouillé (fg.) vaskefille (svak pers.).
-er, -ére s. 1. hvitevarehandler(ske), -fabrikant;
linsømsyer(ske). 2. (ogs. a.) (en) som har tilsyn
m. lintøiet; (f.) oldfrue, -erie [-ri] f. 1. hvitevare
forretning; linsøm. 2. linnetskap.
ling|ot [læg-] m. 1. (gull-, sølv)barre. 2. (J
(langaktig) bly (som ladning). 3. (typ.) utslut
ning. -otiére [-otjær] f. støpeform (t. barrer).
lingual [lægwal], pl. -aux, a. tunge-. lingu|iste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
