Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - lixiviation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lixiviation 191 loriot
lixiviation [liksivJAsj3] f. "f utluting.
lob|e [lo(-)b] m. f lapp; $ flik. -é a. lappet,
fliket; (oiseau) å doigts -s med lappefot.
-ule m. liten lapp, flik.
local [lokal], pl. -aux, I. a. stedlig, lokal;
sted(s)-. 11. m. lokale, (hus)rum. -isation f.
lokalisering, -iser v. lokalisere, -ité f. lokalitet,
egn, sted, pl. (ogs.) stedlige forhold.
loc|ataire [lok|atæ-r] s. leier, -atif a. leie-;
som påhviler leieren. -ation f. 1. bortleie; (å
bail) bortforpaktning; teat. (bureau de)
billettkontor; prix de forhøiet pris. 2. leie
(av n.); husleie, -atis [-ati] m. leievogn, -hest,
-bolig. loch [lok] m. & logg.
locom|obile [lokom|obil] f. lokomobil. -oteur
[-oto-r], -trice, a. bevegelses-, -otif [-otif] a. be
vegende, bevegelses-, -otion [-osjo] f. bevegelse
(fra stedet). -otive [-oti-v] f. lokomotiv.
locution [lokysjo] f. uttrykk(s-måte), talemåte.
lof [lof] m. .& 1. loside; aller au loffe op;
virer pour halse rundt; revenir au (fg.)
fire, gi etter. 2. halsbarm; lever les -s stikke
halsene op. -er v. & loffe til.
logarithm|e [logaritm] m., y logaritme, -ique
a. (& f.) logaritme-; (ligne) logaritmisk linje.
loge [lo-3] f. 1. hytte; (markeds)bod. 2. av
lukke; (portner)bolig; (gale)celle; avlukket væ
relse (for konkurrerende i kunstakademiet);
bås; (hunde)hus. 3. (skuespillers) påklædnings
værelse; losje; premiere balkonglosje; étre
aux premieres -s (fg.) ha en utmerket plass,
anledning( til å se n.). 4. (frimurer)losje. 5. B
loggia. 6. blåsebelgskasse (i orgel). 7. -f. (frø)hus.
-able a. beboelig. -ment m. 1. innlosjering,
-kvartering; ophold, losji. 2. (beboelses)leilighet,
bolig; (mindre) værelse; beaucoup de mange
værelser, ram. 3. & kahytt. 4. f emballasje.
log|er [lo3-] v. 1. bo, losjere; aller å fadtel
ta inn på h.; donner å ta losjerende. 2.
innlosjere, -kvartere; gi husly, losji, levere
(varer) i hus; å pied et å cheval huse gående
og ridende (pers.); une balle skyte en kule,
kaste en ball (så den sitter fast); étre -é bo;
v. innkvartert; sitte (fast); me voilå bien -é
nu sitter jeg pent i det! se bosette (innrette)
sig; innlosjere (-kvartere) sig; sette sig fast
(ogs. X); bli sittende (fast), -ette f. liten bolig,
celle, losje, -eur, -euse s. en som leier værelser
ut, husvert; gjestgiver.
log|icien [k>3|isjæ], -ienne s. logiker; klart
hode. -ique I. f. logikk, tenkelære; skarp (klar)
tenkning; naturlig sammenheng. 11. a. logisk,
tanke-, følgeriktig; klart tenkende.
logis [lo3i] m. bolig, hjem; husly, losji; au
hjem(me); il n’y a plus personne au (fg.)
han har en skrue løs.
logb|griphe [logo|grif] m. logogriff, -(ord)gåte.
-machie [-maj"i] f. ordkløveri.
loi [lwa] f. lov; passer en bli til 1., få lovs
kraft; fondamentale, constitutionelle, or
ganique grunnlov; naturelle, de (la) nature
naturlov; homme de jurist; hommes (gens)
de jurister; rettspersonale; faire, donner,
dicter la (å q.) foreskrive (en) lover, byde
(over en); recevoir, subir la de, prendre
de q. underkaste sig (lyde) en; sous la —, les
-s de q. under ens herredømme (kommando);
se faire une de qc. g. sig n. til en plikt,
prinsipp; faire gjelde som regel, ha autoritet;
se hors (I. 1).
loin [lwæ] av. langt bort(e); langt (de fra);
vidt; aller reise langt bort; vare ved, leve
lenge; drive det vidt; ha slemme følger; pas å
pas on va m. lempe kommer man langt;
se mener (1); rejeter (bien) forkaste aldeles;
des yeux du cæur ute av øie ute av sinn;
de moi bort fra mine øine; (de moi) ces
pensées bort m. disse t.; de lå langtfra,
ingenlunde, tvertimot; de (m. inf.), que
(m. konj.) langt fra å, istedenfor å; au i
det fjerne, langt bort(e); de langveis fra,
p. lang avstand, lenge i forveien: parents de
langt ute beslektet; de en her og der;
nu og da; d’aussi (du plus —) qu’il me vit
med det samme han så mig; du plus qu’il
me souvienne så langt jeg kan huske tilbake.
lointain [lwætæ] I. a. langt borteliggende.
11. m. det fjerne; (i malerkunst ogs. pl.) bak
grunn.
loir [lwa-r] m. & hasselmus, syvsover;
volant flyveekorn.
lois|ible [lwaz-] a. tillått, -ir m. fritid; le
dighet, tid, anledning (de til); étre (plein) de
ha tiden til sin rådighet, være ledig; (tout)
å i ro og mak, ved leilighet.
lombaire [lobæ-r] a. f lende-, hofte-.
lombard [loba-r] a. longobardisk, lombardisk;
L- s. longobarder, lombarder.
lombe [lo-b] m. f lend, hofte.
lombric [lobrik] m. regnorm, metemark.
lon|donien [lo|donjæ] a. londonsk; L- s.
londoner. -drés [-dræ-s] m. havannacigar.
long, longue [lo, log] I. a. 1. lang; de 2
métres 2 meter 1.; prendre (par) le plus gå
den lengste vei; gjøre sig det så besværlig som
mulig; sauce -ue tynn s. 2. lang(varig); lang
trukken, vidløftig; langsom, sen; étre å,
pour være lenge om å; étre å pousser, å
croltre vokse langsomt. 11. av. en dire si
(fortelle) meget, snakke vidt og bredt; en savoir
ha god greie (på); være dreven i. 111. long m.
lengde; avoir 2 métres de være 2 m. lang;
d’un pied de p. en fots 1.; (fg.) alenlang;
en efter lengden, p. langs; (tout) de son i
hele sin 1., så lang man er; (tout) au —, tout
du utførlig, vidløftig; au et au large
vidt og bredt; donner (en avoir) du et du
large gi (få) en ordentlig overhaling; se pro
mener de en large gå op og ned; (tout) le
de langs med; (tout) le (el. au) du jour
hele d. igjennem. IV. longue f. 1. å la med
tiden, til sist, i lengden. 2. lang stavelse; il
en sait les -s et les bréves det kjenner han ut
og inn; se observer (1).
longanimité [loganimite] f. langmodighet.
long-cou(r)rier m. skib (el. kaptein) i langfart.
longe [lo-3] f. I. (hests) grime(rem); marcher
sur sa (fg.) tulle sig bort, gå surr i det. 11.
(kalve)nyre-stykke; de chevreuil (halv)
dyrerygg.
longer [lo3e] v. gå (kjøre, ri(de), seile) langs
med, strekke sig langs med.
longévité [lo3evite] f. lang levetid.
longitud|e [lo3ity(-)d] f., geogr. & é lengde;
bureau des -s astronomisk institutt, -inal, pl.
-aux, a. efter lengden; lengde-.
longtemps [lotÅ] av. lenge, (i) lang tid.
longu|e [l3-g] se long. -ement [-mÅ] av. lenge;
omstendelig, vidløftig, -et a. temmelig lang,
lovlig lang. -eur f. 1. lengde; (sport:) heste-,
skibslengde; avoir 2 métres de være 2 m.
lang; en på langs. 2. langvarighet; tralner
en trekke i langdrag. 3. (mest pl.) langsom
het; omstendelighet; langtrukne steder (i bøker).
longue-vue f. kikkert.
lopin [lopæ] m. 1. bete, stykke. 2. stykke jern.
loquac|e [lok(w)as] a. snakksom. -ité f. snakk
somhet.
loque [lok] f. 1. las, fille. 2. bukseknapp
(t. lek).
loquetl [lokæ] m. 1. lårull (av sau). 2. knippe
hår (t. børste).
loqu|et2 [lok-] m. (dør)klinke; slå. -eteau [-to]
m. liten klinke, slå.
lord [lo-r] m. (eng.) lord; chambre des -s
(eng.) overhus; maire lord-major.
lorette [loræt] f. lettferdig kvinne.
lorgn|er [lorN-] v. skotte til; ha et godt øie
til; se på i kikkerten, lorgnettere; fg. ha (n.) i
kikkerten, -ette f. (teater)kikkert. -eur, -euse
s. pers. som kikker (lorgnetterer). -on m. lorgnett.
loriot [lorjo] m. & gulltrost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
