Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - moindre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
moindre 211 momerie
. . . dess mindre; ... (et) plus jo mindre . . .
dess mere; n’en . . . pas derfor ikke mindre,
ikke dess m.; å for mindre, billigere; å
(que) de (m. inf.), å que . . . (ne) med mindre,
hvis ikke; å d’étre fou hvis man ikke er gal.
2. (foran a. el. av.) mindre, ikke så: il est
riche que vous; (m. best. art. el. poss. pron.)
minst: le courageux den minst modige.
3. de (foran sub st.) mindre, ikke så megen
(meget): de travail; færre, ikke så mange:
d’amis. 4. de (især foran tallord) mindre
enn, under: de 5 francs; en de rien i en
handvending, i en blunk. 5. le (m.) det
mindre; det minste, ringeste; (av.) minst;
c’est bien le (qu’il puisse faire) det er da det
minste (han kan gjøre); le du monde det
aller minste; om aldri så lite; le de (m. subst.)
(det) minst(e), (de) færrest(e); le de fautes
possible så få feil som mulig; (tout) au —,
pour le i det (aller)minste; au 5 francs
minst 5 f.; au (v. imper.) fremfor alt, endelig:
n’y manquez pas, au forsøm det endelig
ikke; du i det minste; iallfall. 11. pp. minus;
8 heures 5 (minutes) (kl.) 5 minutter på 8;
6 4 reste 2 fire fra seks er to. 111. m. 1. minus-
(tegn). 2. typ. tankestrek. -value [-valy]
f. verdiforringelse.
moirage [mwara-3] m. 1. vatring. 2. moiré
glans. moir|e [mwa-r] f. 1. vatret stoff, moiré:
antique stormønstret m. 2. moiréglans;
spillende glans (skjær), -é I. a. vatret, moiré-.
11. m. moiréglans; métallique vatret blikk.
-er v. vatre; (fg.) gi en spillende glans.
mois [mwA] m. 1. måned; 3 et fjerdingar;
6 1/a år; au månedsvis; étre dans son
sixiéme v. 6 måneder på vei (i svangerskap).
2. månedspenger, -lønn. 3. pl. = menstruation.
moise [mwa-z] f. (fastboltet] list, bindebjelke,
sperre; (jern)bånd.
moise [moi-z] m. kurvvugge.
moiser [mwaze] v. fastgjøre m. lister (los
holter).
mois|i [mwaz-] a. & m. muggen; mugg;
sentir le lukte muggent, -ir v. 1. gjøre mug
gen. 2. (se) mugne, -issure [-isy-r] f. mug
ning; mugg.
moissine [mwasin] f. vindruegren.
moiss|on [mwas-] f. 1. høst, innhøsting, slått,
skur; faire la høste. 2. høst, avling; rentrer
la kjøre inn (avlingen). 3. fg. høst, utbytte;
faire de høste, erhverve. -onner v. 1. høste
inn; fg. (ogs.) vinne, erhverve. 2. slå, skjære
(ned), meie; fg. bortrive, -onneur m. 1. slåtte
kar, høstkar. 2. blåkråke. -onneuse f. 1.
høstjente. 2. meie-, slåmaskin.
moitje [mwat] a. (litt) fuktig, klam. -eur f.
(lett) fuktighet, klamhet; lett svette.
moitié [mwatje] f. 1. halvdel, -part, det halve,
. . ~ halvt (av) . . .; chair, poisson litt
av hvert, tvetydig; se figue.
moka [moka] m. mokka(kaffe).
mol [mol] se mon.
molaire [molæ-r] a. & f. (dent) kinntann.
moldave [molda-v] a. moldauisk; M- s. mol
dauer.
mole [mo-1] I. m. (havne)demning, molo,
brygge. 11. f. månefisk.
molécul|aire [molekyl-] a. molekylar-, -e [-] f.
fysikk & (T molekyli
molene [molæ-n] f. <s> kongelys.
moleskine [molæskin] f. mollskinn (stoff).
molest|ation [molæst-] f. forulempe, plaging,
vold, molest, -er v. forulempe, plage.
molette [molæt] f. 1. sten (til å rive farver).
2. taljeblokk (i gruber). 3. hjul (i spore). 4. fot
galle (svulst h. hest).
moliér|esque [maljer-] a. i Moliéres manér;
Moliére-. -iste m. Moliéreforsker, -elsker.
moll|asse [mol-] a. 1. kvapset, slapp, vek;
(om tøi) løs. 2. (ogs. s.) slapp, lat (pers.); slapp
fisk. -e [-] se mou. -ement [-mÅ] av. 1. bløtt;
blidt. 2. bløtaktig; makelig. 3. slapt, svakt,
vekt. -esse f. 1. bløthet; (klimas) slappende
mildhet; svakhet (helse). 2. bløtaktighet; make
lig liv. 3. slapphet, vekhet; (stor) overbærenhet.
4. (om sprog, stil, kunstnerisk behandling)
bløthet. -et I. a. (f. -ette) bløt; pain fransk
brød; se æuf (1). 11. m. 1. legg (del av benet).
2. frynse (p. møbel), -etiére [-tjæ-r] f. gamasje.
-eton [-to] m. multum (stoff), -ifier [-ifje] v.
f bløtgjøre. -ir v. 1. bli bløt; fg. (ogs.) bli
svak(ere), bli slapp; f falle (i pris); & (om
vind) løie av; (om tau) bli slakt; (om sjø, strøm)
bli roligere (svakere). 2. & fire. -usque [-ysk]
m. & a. i (animal) bløtdyr (ogs. skjellsord).
molosse [molos] m. 1. buhund.
molybdéne [molibdæ-n] m. (J molybden.
mome [mo-m] I. m. unge, hvalp. 11. f. jente;
kjæreste.
moment [momÅ] m. 1. øieblikk; stund, (kort)
tid, moment; un (s’il vous plait)! (å) vent
et ø.! undskyld mig et 0.! bon heldig (pas
sende) ø.; mauvais uheldig (übehagelig) ø.;
slem (drøi) tid; avoir de bons -s ha sine lyse
(el. heldige) ø.; avoir des -s de sévérité h. anfall
av strenghet, være streng en gang imellem;
n’avoir pas un å soi ikke h. et ø. fri; compter
les -s telle minuttene, være meget utålmodig;
å ce i det ø., den gang, nu; en ce for øie
blikket; dans un om et 0.; dans (sur) le
p. øieblikket, øieblikkelig; å tout (chaque)
hvert ø.; d’un å I’autre hvert ø., hvad ø.
det skal være; de en hvert ø., stadig,
uavbrutt; au (dans le) ou, que i det ø. da;
au de (m. inf.) i det ø. da jeg (han osv.)
skal (skulde) til å; du que, ou fra det ø. da;
(begrunnende) eftersom, når. 2. © (vektstangs)-
moment; (kraft)produkt. momentane [momÅtane]
a. momentan, øieblikkelig, kortvarig, -ment av.
(for) et øieblikk.
momerie [momri] f. narrestreker, skinhellighet,
hykleri.
moindrje [mwæ-dr] a. mindre, ringere; (m.
best. art. el. poss. pron.) minst(e), ringest(e).
-ement [-omÅ] av. (pas) le — (ikke) i minste
måte, det ringeste.
moin|e [mwan] m. 1. munk; se habit (3). 2.
varmebekken, -dunk. 3. (typ.) blekt trykk.
-eau m. 1. spurv; — domestique, franc gråsp.;
tirer (bruler, user) sa poudre aux -x spille sitt
krutt, penger; ikke ha noget igjen for bryet;
fg. vilain — vemmelig fyr. 2. F hest m. stussede
ører. -erie [-ri] f. munkesleng, -vesen, -kloster.
-esse f. nonne (foraktelig), -illon m. liten,
ubetydelig munk.
moins [mwæ] I. av. & m. 1. mindre: parlez —!
— que rien m. enn intet, ganske lite; — que
jatnais m. enn nogensinne (før), aldeles ikke;
non — que ikke m. enn, like så meget (i like
så høi grad) som; rien — que (se rien 1.2);
un franc de — én f. mindre (el. for lite); 3
francs en — 3 f. for lite; compter 3 frans en —
— dra fra 3 f.; il a 3 ans de — que moi han er
3 år yngre enn jeg; de — en — mindre og mindre;
sjeldnere og sjeldnere; — ... (et) — jo mindre
helvt; couper, partager par la — dele i 2 like
store deler; partager qc. par — dele n. likt
mellem sig; (om to stridende): partager le
différend par la — slå (like meget) av p. begge
sider; la — du temps den meste tid, for det
meste; en rabattre la –, de (la) — slå av halv-
parten, ikke tro det halve, slå av p. sin mening;
å — halvt, halvveis; å — chemin halvveis;
å — prix t. halv pris, itor det halve ; (trop long)
plus long) de — en halv gang (for lang, lengere);
étre de moitié dans qc. v. halvt om n.; ha part
i n.; se mettre de — g:å i kompani, slå sig sam-
men. 2. la — de rna vie, de moi-méme mitt
halve liv, min dyreste skatt; la — de q. (ogs.)
ens ektehalvdel (hustru). 3. (av.) halvt; —
moms halvparten så meget; — moins cher
halvparten så dyr(t); – . . . — . . . halvt (av)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
