Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - piété ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
piété 249 pinson
piété [pjete] f. 1. fromhet, gudsfrykt. 2. kjær
lighet, hengivenhet, ærbødighet, pietet.
piét|er [pjet-] v. 1. (om fugler) løpe. 2. holde
foten p. grenselinjen (i ball-, kilespill). 3. se
stramme sig op. -inement [-inmÅ] m. tramping;
tripping; hovslag, -iner v. 1. trampe på, trampe
ned. 2. trampe; trippe; skrape (om hest).
piét|isme [pjet-] m. pietisme, -iste s. &’a.
pietist(isk).
plét|on [pjet-], -onne I. s. 1. fotgjenger(ske).
2. (m.) landpostbud. 11. a. for gående: porte —.
piétr|e [pjætr] a. ussel, ynkelig, lurvet, -erie
[-ori] f. usselhet; skrap.
pieu, pl. -x, [pjø] m. 1. pel, påle; sengestolpe.
2. F seng; aller au gå t. køis.
pieuvre [pjø-vr] f. 1. (åttearmet) blekksprut;
(fantastisk) sjøuhyre. 2. F farlig fruentimmer,
«vampyr».
pieux [pjø] a. 1. (ogs. s.) from, gudfryktig
(pers.); (om tro) enfoldig, blind. 2. kjærlig,
hengiven, ærbødig.
pif I. int. (paf) plaff! piff paff! klask!
11. m. F 1. nese. 2. vin. piffard [pifa-r] m. lang
nese, potetnese.
piffr|e [pifr], -esse, s. storeter, fyllebøtte.
pige [pi-3] f. (barnespr.) faire la å q. gå
forbi en, overgå en.
pigejon [pig-] m. 1. i due; culbutant
tumler; voyageur brevdue; vole lek:
«høk og due». 2. tosk, tull; plumer un
plukke, flå en dumrian. 3. (handfull) kalk.
-onneau [-ono] m. ung due. -onner v. 1. kline
(m. kalk). 2. F ta ved nesen, plukke (en), -onnier
m. duehus, -slag; (fg.) høitliggende hus, dårlig
hus, rønne.
piger [pige] v. 1. måle. 2. glo på; beundre.
3. gripe, fakke, få.
pigment [pigmÅ] m. pigment, farvestoff (i
huden).
pignocher [piNole] v. 1. stikke i maten; nippe
til (n.). 2. male slikket. 3. F se slåss.
pignon [piNo] m. I. 1. gavl; å redans
trappegavl; F avoir sur rue ha sitt eget hus.
2. Q drev (hjul), tannhjul. 11. $ pinjenøtt,
-frø; se pin.
pignoratif [piNoratif] a. contrat pante
kontrakt.
pignouf [piNuf] m. Fl. skomakergutt. 2.
lømmel, laban. 3. gjerrig radd.
pilaire [pilæ-r] a. f hår-.
pilastre [pilastr] ni. 1. 0 pilaster, firkantet
pilar (i mur). 2. stolpe (i rekkverk); (gitter)-
ornament.
pilau [pilo] m. orientalsk rett av ris.
pile [pil] f. I. 1. stabel, (opstablet) dynge; en
opstablet; mettre en stable op. 2. (bro)pilar,
-kar. 3. $ (volta)søile; (elektrisk) element;
séche tørrelement. 11. 1. stampekar. 2. F
overhaling. 111. (mynts) bakside, revers; (jouer
å) ou face, croix (tete) ou (kaste) mynt
el. krone; å ou face (ogs.) p. lykke og fromme,
«på vona».
pil|er v. støte, knuse (fint); du poivre
støte pepper; F bli støtt, hoppe (i salen); gå
sig sår; trippe; sitte som p. nåler; snakke vondt
om folk; trekke p. vakt. -eur, -euse s. en
som støter (i morter).
pilier [pilje] m. 1. iS pille; butant strever.
2. (fg.) støtte: les -s de la société; stadig gjest,
stamgjest; d’église ivrig kirkegjenger.
pill|age [pij-] m. plyndring; tyveri, underslep;
mettre au plyndre; la maison est au det
stjeles stadig der i huset; (ogs.) alt går som det
kan, er i ett rot. -ard, -arde s. & a. plyndrer;
røver; plagiator; (om hund) bisk. -er v. plyndre;
stj ele fra (en); røve; kaste sig (grådig) over;
(t. hund) -e puss ta’n! -erie [-ri] f. plyndring;
tyveri, utpressing, -eur m. plyndrer.
pil|on m. 1. støter (t. morter); stempel;
mettre un livre au la en b. gå i papirmøllen.
2. rørestikke (i glassverk). 3. treben. -onner
v. støte (i morter), stampe; røre om i (glass
masse).
pilor|i [pilor-] m. gapestokk, -ier v. sette i
gapestokken.
pil|ot m. påle (som rammes ned), -otagel
[-ota-3] m. nedramming av paler.
pilot|age 2 [pilot-] m. -& losing, losvesen,
-penger. -e f-] m. (& a.). 1. los; styrmann,
luftskipper; (fg.) fører, leder. 2. (bateau)
losbåt. 3. (drap) tykt, sterkt klæde. 4. kyst
kart. -er1 v. lose, styre; fg. føre (en) om, vise
vei.
piloter 2 [pilote] v. ramme ned paler (qc. i n.).
pilotin [pilstæ] m. .& jungmann, styrmanns
elev.
pilotis [piloti] m. 1. påle(verk). 2. = pilot.
pilule [pilyl] f. pille (medikament); ogs. fg.;
dorer la forgylle p., forsøte übehagelighetene.
pimbéche [pæbæj1] f. & a. snerpe; snerpet.
piment [pimÅ] m. fy spansk pepper; fg.
krydderi.
pimpant [pæpÅ] a. flott, fin, pyntet.
pimprenelle [pæpronæl] f. fy pimpinelle (av
rosefamilien); ogs. = boucage.
pin [pæ] m. fy furu; sylvestre, de Riga,
de Genéve, å måture almdl. f.; maritime
strandf.; pignon, parasol pinje.
pinacle [pinakl] m. (templets) tinde; (fg.)
mettre sur le, porter au heve t. skyene.
pina|cothéque [-kotæ()k] f. malerisamling.
pinard [pina-r] m. F vin, «støit«.
pinastre [pinastr] m. fy strandfuru.
pincard [pæsa-r] a. & m. (hest) som går p.
tærne, pincje [pæ-s] f. 1. tang; ildtang; pincett;
brekkstang; kubein (brekkjern); plate,
ronde flat-, rundtang; (å linge) klæsklype.
2. kniping, tak, grep; avoir bonne klemme
godt til, være sterk i klypen; F sujet å la
langfingret; (ogs.) utsatt for tyveri, underslep;
craindre la være redd for å bli fakket (arre
stert). 3. i tang; (krepse-, hummer)klo; tå (p.
hov, klov); fortann (h. planteetende). 4. legg
(på tøi). -é I. part. (se pincer). 11. a. 1. sammen
knepen. 2. stiv, tvungen, affektert.
pinceau [pæso] m. 1. pensel; fg. (ogs.) male
måte; fremstilling; coup, trait de p.-strøk;
fg. donner un coup de å q. sverte en. 2.
håndverkeres børste. 3. dusk, busk; kvast;
(stråle)bunt. 4. F fot; (feie)kost.
pincée [pæse] f. klype; pris (snus).
pincelier [pæsolje] m. (malers) olje-, skylle
krukke.
pincej-maille s. gnier. -ment m. 1. J" grep
(i strenger). 2. avkniping (av planteskudd).
nez m. lorgnett, pincer [pæse] v. 1. knipe,
klype, klemme; knipe i; l’oreille å q. knipe
en i ø.; robe qui -e la taille gjør smal om livet;
fg. q. (sans rire) gjøre narr av en (m. den
uskyldigste mine av verden); Fla —å q. trykke
en i neven. 2. knipe sammen: les lévres.
3. klemme, ta (m. en tang). 4. fakke, arrestere;
se faire gå i fellen, la sig fakke. 5. J- gripe i
(streng); spille pizzicato; de la harpe spille p.
h.; F sitte i arrest. 6. bite, svi, stikke: le froid -e.
7. .& le vent knipe tett op i v. pince-sans
rire m. skjelm, ertekrok (som setter op en uskyl
dig mine), pincette [pæsæt] f. 1. (mest pl.)
(liten) tang, pincett. 2. (mest pl.) (paire de)
-s ildtang. 3. baiser å la (en) klype en i
kinnene og kysse. 4. F pl. ben; se tirer les,
tricoter des -s ta benene på nakken, pin gon
[pæso] m, blå flekk (efter klyp).
pindarique [pædarik] a. pindarisk, i Pindars
stil.
ping(o)uin [pægwæ] m. 3s alke; pingvin.
pingre [pæ-gr] a. & m. gnier, lus.
pinier [pinje] m. fy pinje.
pinn|é [pi(n)n-] a. fy finnet, -ule f. % diopter.
pinson [pæss] m. & finke; (commun)
bo(k)fink; gai comme un glad, munter
(som en fugl).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
