Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - presomptueux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267 preuve
presomptueux
mening. 2. innbilskhet, overmot, -tueux [-txrø]
a. & s. innbilsk, overmodig (pers.).
presque [præsk(o)] av. nesten. presqu’£le
rpræski(-)!] f- halvø. _ .
pressant [præsÅ] a. 1. trykkende, pmlig,
heftig; inntrengende, innstendig; påtrengende,
nærgående, voldsom; tvingende, kraftig. 2. nød
vendig, uopsettelig, uavviselig; l’occasion est
-e anledningen må straks nyttes, pressje [præ
(•)s] f. 1. trykk, press; (fg. ogs.) knipe, klemme.
2. trengsel; tilløp (av folk); ne pas faire
holde sig borte fra trengselen; la y est folk
stormer til. 3. inntrengende opfordring. 4. iver,
hast; moments de travle øieblikk; il n’y a
pas de det har ingen hast. 5. presse (maskin);
å copier kopipresse; å imprlmer bok
trykkerpresse; sous (i) trykken; mettre
sous la gå i trykken. 6. presse (det som
trykkes); (périodique) (dags)presse, (dag)-
blad; la petite småbladene; liberté de la
trykkefrihet; délit de la presseforseelse;
avoir une bonne (mauvaise) ha pressen for
(imot) sig. 7. & (matros)pressing. -é I. part.
(se presser). 11. a. 1. tett, sammentrengt;
(kort og) fyndig. 2. de plaget av ( de soif);
opfylt, gjennemtrengt av (en følelse); ivrig,
utålmodig efter; d’argent i pengetrang. 3.
fremskyndet; hastig. 4. som har hastverk;
étre ha h. 5. påtrengende (nødvendig), som
haster; aller, courir au plus ta fatt p. det som
haster mest. presse-citrons m. citronpresse.
pressent|iment [presÅt|imÅ] m. forutfølelse,
anelse. -ir v. i. føle forut, ane, kjenne på sig.
2. utforske, granske, sondere, føle (kjenne) sig
for hos (en).
presse-papiers m. brevpresse. press|er [præs-J
v. (se ogs. pressant, presse) 1. trykke, presse;
le sens d’un mot undersøke grundig et ords
betydning. 2. sammentrenge, rykke (n.) sammen;
ses lettres skrive tett(ere); son style
skrive kort og fyndig. 3. plage, pine, trykke.
4. forfølge hardt, trenge (inn på); (om fare)
true (en). 5. trenge inn på (m. spørsmål, bønner);
drive, tilskynde; q. de (m. inf.) opfordre
en innstendig til, tigge (og be) en om å. 6.
presse (matroser). 7. stadig kreve, rykke (en).
8. være påtrengende (nødvendig), haste; (om
sykdom) være alvorlig; le temps -e tiden gar,
der er knapp tid; rien ne -e det haster ikke.
9. se trenge ,sig (stimle) sammen; rykke
sammen; finnes i mengde; følge hurtig eft. hv.;
angripe hv. heftig; skynde sig (de med å), -ier
m. trykker (som arbeider v. pressen), -ion f.
trykk, press; (fg.) (ogs.) tvang; machine a
haute, å basse høi-, lavtrykksmaskin. -oir
m. (vin-, frukt) presse; p.-rum. pressurjage
[præsyr-] m, persing, -er v. perse, presse (saft
av); fg. presse penger av, utsuge, -eur m. vin-
perser.
prestance [præstÅ-s] f. statelig, røslig ut
sgghcLg.
prestation [præstAsjo] f. 1. ydelse; (en
nature) (bønders) veiarbeide; (en argent)
veiskatt; X en espéces lønning; en nature
naturalforpleining. 2. de serment edsav-
Igssglsg.
prest|e [præst] a. & int. rask, snar; avoir la
main være rapphendt, -esse f. hurtighet,
behendighet.
prestidigit|ateur [præstidi3it-] m. taskenspiller.
-ation f. t.-kunst.
prestig|e [præsti-3] m. 1. blendverk, syn
kverving, kogleri. 2. tryllemakt, betagende makt,
glans, innflytelse, -leux a. koglende; blendende,
betagende.
présum|able [prezym-] a. formodenthg, trohg,
sannsynlig, -er v. anta, formode; anse for;
(trop) de ha for god mening om, vente for
meget av, overvurdere.
présuppos|er [presypoz-] v. (foreløbig) for
utsette. -ition f. (foreløbig) forutsetning.
présure [prezy-r) f. osteløpe, kjese.
prétl, -e [præ, præ-t] a. beredt, parat, ferdig;
å m. inf. (ogs.) p. nippen til, nær ved å;
somme -e optalte penger.
prét 2 [præ] m. 1. (ut)lån; —de consommation
forbrukslån; å usage 1. som skal gis tilbake
in natura; sur gage(s) pantelån; maison
de lånekontor. 2. X lønning.
pretantaine [protÅtæ(-)n] f. courir la flokse.
prété [præte] i. part. (av préter). 11. m.
rendu gjengjeld, vederlag.
prétendant [pretÅdÅ] m. 1. en som gjør krav
(å på); (tron)pretendent, kongsemne. 2. frier, bei
ter. préten|dre [pretÅ|dr] v. 1. que (m. indik.)
påstå at; qc. bon påstå at n. er godt;
avoir fait, étre qc. påstå at en har gjort, er n.
2. (m. inf.) ha i sinne å, ville. 3. gjøre krav
på, kreve, forlange; trakte (trå) efter, fri;
que (m. konj.) forlange, ville ha at. 4. å trakte
efter; å I’esprit gjøre krav p. å kalles (smigre
sig m. å være) åndrik. du [-dy] a. 1. for
mentlig; såkalt. 2. (ogs. s.) tilkommende, for
lovede; frier.
préte-nom [prætno] m. stråmann, en som
låner n.
pretentaine [protÅtæ(-)n] = pretantaine.
prétentieux (pretÅ-) a. & s. fordringsfull,
stornøid (pers.); søkt, beregnet. -tion f. fordring,
krav; innbilning; homme å (sans) -s fordrings
fullt (-løst) menneske; avoir des -s gjøre krav
(sur på); gjøre store krav, være meget fordrings
full, innbilsk; elle a encore des -s hun tror
ennu hun er tiltrekkende; avoir des —de (vente
å arve) 2 millions; avoir la de (m. inf.) gjøre
krav p., smigre sig m., innbille sig å (kunne).
préter [præte] v. 1. yde, stille t. rådighet, gi
råderett over, låne, gi; aide, secours yde
hjelp; (son) attention (å) gi akt (på),
skjenke sin opmerksomhet; main(-)forte å
understøtte m. våbenmakt; silence lytte i
taushet; sa voix å føre ordet (optre som
forsvarer) for; si Dieu me -e vie hvis G. lar
mig leve (så lenge). 2. låne ut; å intérét
låne mot renter. 3. tillegge, -skrive. 4. å
(qc.) gi stoff (anledning), emne til; egne sig til.
5. (om stoffer) la sig strekke (utvide); fg. un
sujet qui -e (beaucoup) et rikt stoff (emne).
6. se å egne sig til; (villig) gå inn på, gi
efter for, finne sig i; innlate sig på, gå med
på, la sig bruke til; se qc. yde (låne) hv.
noget.
prétér]it m. gr. fortid; imparfait imper
fektum; indéfini, parfait perfektum, -ition f.
forbigåelse.
préteur [preto-r] m. pretor.
prét|eur [præt-] -euse I. s. utlåner(ske);
sur gage pantelåner. 11. a. villig t. å låne.
prétextje [pretækst] m. påskudd (de, pour til);
sous (el. sur) un und. et p.; sous que
und. p. av å; prendre pour —, prendre de
bruke som p.; il n y a pas de (å cela) her
gjelder ingen p. -er v. gi t. påskudd, late som,
undskylde sig med.
prétjoire m. 1. (før) inngjerding; pretors dom
stol; livvakt. 2. rettslokale, -orien [-orjæ] a.
1. pretorisk, pretor-. 3. (ogs. m.) pretoriansk;
pretorianer (soldat av romersk livvakt).
prétraille [prætrA(-)j] f. prestepakk, kleresi.
prétr|e [præ-tr] m. prest (ikke protestantisk);
grand yppersteprest; bonnet de $ kross
ved; X skanse m. 3 hjørner. -esse f. prestinne.
-ise f. presteverdighet, -skap, -stand.
préture [prety-r] f. pretorverdighet, -embede.
preuve [pro-v] f. 1. prov, bevis (de for, på);
littérale skriftlig b.; de cela, c’est que
til b. på det tjener at; å . . . til b. kan tjene
. . ~ som f. eks. . . .; donner, faire la de be
vise; faire (ses -s) de . . . avlegge prøver
på, (be)vise (sin, sitt) . . .; faire ses -s (ogs.)
vise sin dyktighet. 2. ty prøve; faire la de
gjøre prøve på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
