Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - sensibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sensibilité 320 serge
fotografering: for lyset); gj. følsom. -ibilité f.
1. mottagelighet for (sanseinntrykk; følsomhet;
ømtålighet. 2. medfølelse, medkjensle. 3. (fysisk
apparats) følsomhet, finnet, -ible a. 1. mottage
lig (for inntrykk); følsom, ømfintlig; ømtålig;
étre å være mott. (føls.) for; sette pris på,
påskjønne; (attaquer q. par) son endroit (el.
c6té) (ta en på) hans ømme sted. 2. følsom,
lett t. å røres. 3. (om fysisk apparat) følsom,
fin; papier kopierpapir; plaque fotografi
plate. 4. som kan sanses, sanse-: monde —;
(au toucher) følelig; åla vue synlig. 5. kjenne
lig, tydelig, klar, handgripelig; (om sinnsbe
vegelse) sterk; (om hendelse) følelig, smertelig,
übehagelig; il m’est tres de (m. inf.) det er
mig meget übeh. å. -iblement [-iblomÅ] av.
følelig, kjennelig, -iblerie [-iblori] f. føleri,
sentimentalitet, -itif a. sansende; sanse-, -itive
[-iti-v] f. #> (følsom) mimose, sensualisme
[sÅsual-] m. 1. sensualisme. 2. sanselighet,
nydelsessyke. -iste s. & a. sensualist(isk). -ité f.
sanselighet, nydelsessyke; pl. sanselige nydelser.
sensuel [sÅsuæl] a. & s. sanselig (menneske).
sentenc|e [sÅtÅ-s] f. 1. tankesprog, fyndord,
sentens. 2. jur. dom, kjennelse; fg. dom, av
gjørelse. -ieux a. 1. som taler i (el. som inne
holder) tankesprog, fyndig, sentensiøs. 2. salvel
sesfull, viktig.
sentfeur [sÅt-] f. (vel)lukt; de velluktende,
lukte-, -i a. følt, (godt) opfattet; velvalgt.
sentier [sÅtje] m. sti; fg. (ogs.) vei; le de
la vertu.
sentiment [sÅtimÅ] m. 1. (sj.) følelse, kjensle;
bevissthet; fornemmelse. 2. følelse, sans (de for),
du beau skjønnhetssans. 3. følelse, stemning,
(sinns)bevegelse. 4. følelse, følelsesfull natur;
de følelsesfull: vers de —. 5. mening, an
skuelse; (parler) contre son mot sin over
bevisning. sentimental [sÅtimÅtal], pl. -aux,
a. (overdreven) følsom, svermersk, sentimental.
-isme m. hang t. det sentimentale; sentimental
(kunst)retning. -ité f. føleri, sentimentalitet.
sentine [sÅtin] f. & nederste skibsrum,
øserum; de (tous les) vices lastens huie.
sentinelle [sÅtinæl] f. skiltvakt; se perdu
(I. 5); en p. vakt (ogs. fg.); étre en —, faire
(la) stå s., stå (på) vakt; fg. (ogs.) passe på;
se relever (A 11).
sentir [sÅti-r] v. (se ogs. senti) A (transi
tivt) 1. føle, kjenne, merke, fornemme (m.
sansene); la faim være suiten. 2. føle (i sin
net); de la joie; ha følelsen av: son bon
heur; elle ne sent rien pour lui hun bryr sig
ikke om ham. 3. føle, merke, bli var, se, skjønne;
ane, kjenne på sig; faire la en få føle (kjenne,
merke); fremheve, betone, legge trykk på;
se faire kunne merkes, være følelig, melde sig.
4. lukte (n.); je ne sens rien jeg kan ingenting
(el. ikke) 1.; Fne pouvoir q. ikke kunne like
en. 5. lukte på: une rose. 6. lukte (smake)
av; fg. gi inntrykk av; la vanille lukte av
vanilje; ce vin sent le bouchon smaker av korken;
l’huile smake av studerlampen (nattestudier);
son gentilhomme d’une lieue gi inntrykk av
(å være) en fullendt adelsmann. 7. (fulgt av et
substantivert perf. part.) lukte, smake (p. en
viss måte); le brule lukte (smake) svidd.
B (intransitivt) lukte; bon, mauvais
1. godt, vondt; cela ne sent pas bon (fg.) det
tegner ikke godt. C. se føles, merkes (ogs.
fg.); luktes; føle, kjenne sig (p. en viss måte):
se malade; være selvbevisst (ogs. = ha selv
følelse); ne pas se (de joie) være fra sig (av
glede); se de qc. kjenne virkningen (ha min
nelser) av n.; se qc. kjenne at man har n.;
se du cceur pour kjenne lyst til; se (m.
inf.) kjenne at man ... (at man blir . . .); se
émouvoir føle sig beveget; ou vous -ez-vous
le plus mal? hvor gjør det mest vondt?
seoir [swa-r] v. (se ogs. séant, sis) 1. (før)
sitte. 2. klæ (å q. en); passe, sømme sig (å for).
sépale [sepal] m. #- begerblad.
sépar|able a. ad-, fraskillelig. -ation f. 1.
(tings) adskillelse; utskillelse; mur de skille
mur, -vegg. 2. (personers) adskillelse, skilsmisse;
uenighet, (vennskaps)brudd, (ektefolks) skils
misse, separasjon; faire skilles; de corps
separation fra bord og seng; de biens ophe
velse av sameie. 3. (grense)skjell, hegn, skille
mur, -vegg. -atiste [-atist] s. & a. (politisk el.
religiøs) separatist(isk). -ément av. adskilt,
særskilt, hver for sig. -er v. 1. skille (at); en
trois dele i 3 deler; (om forsamling) se opløse
sig. 2. (ut)skille, sondre, fjerne (de, d’avec fra);
fg. la raison -e I’homme des autres animaux
fornuften skiller m. fra dyrene. 3. skille, sette
splid (ondt) mellem. 4. jur. skille, separere;
de biens opheve sameiet mellem (ektefolk);
de corps (et de biens) skille fra bord og seng.
5. skille, danne skille imellem.
sépia [sepja] f. 1. i sepia (blekksprut). 2.
sepia (sort farve); s.-tegning.
sept [sæt] I. a. übøi. (foran kons. [sæ]) syv; (v.
regentnavn) den syvende. 11. m. 1. (tallet) 7;
syvtall, syver; le den syvende (i måneden).
2. F (fillesankers) piggkjepp. septante [sæptÅ-t]
a. übøi. (før og i dialekter) sytti, septembrje
[sæptÅ-br] m. september, -iseur m. september
mann (delfager i myrderiet i Paris 1792). septé
naire [sæptenæ-r] I. a. syv-; syvdagers; syvårig.
11. m. syvdagers (el. syvårig) periode. septenn|al
[sæptæ(n)n-], pl. -aux, a. syvårig. -alité f. syv
år. varighet. -at m. syvår. regjeringsmyndighet.
septentri|on [sæptÅtri(j)-] m. nord; au de
n. for. -onal [-onal], pl. -aux, a. (& m.) nordlig,
nordisk; les S-aux nordboene. septidi [sæptidi]
m. 7de ukedag (i republik. kalender), septiéme
[sætjæm] I. a. & s. syvende. 11. m. 1. syvendedel.
2. syvende dag; (svangerskaps) syvende måned.
111. f. 1. syvende klasse (i skolen). 2. «T septime.
-ment av. for det syvende.
septique [sæptik] a. septisk, som gjør at n.
råtner.
septuagé|naire [sæptua3e|næ-r] a. & s. syttiarig.
-sime [-zim] f. (diamanche de) la tredje
søndag før fasten. septuor [sæpttp-r] m. «T
septett. septupl|e [sæptypl] a. & m. syvdobbelt
(antall). -er v. gjøre (el. bli) 7 ganger større.
sépul|cral [sepyllkral], pl. -aux, a. grav-;
dødninge-. -cre [-kr] m. grav (især fra oldtiden);
bibl. -s blanchis kalkede gr. -ture [-ty-r] f.
1. begravelse, bisettelse, jordfesting; donner la
å begrave, jorde. 2. grav(sted), begravelses
plass.
séqu[elle [sek-] f. 1. sleng, hurv. 2. lang
rekke, ramse, -ence f. suite (i kortspill).
séquestr|ation [sekæstr-] f., jur. beslagleggelse;
innesperring, avsondring, -e [-] m., jur. I. 1.
beslag; mettre en legge b. på; innesperre.
2. beslaglagt gods. 11. sekvestrator, bestyrer
av beslagl. g. -er v. 1. jur. beslaglegge, sekve
strere; holde innesperret. 2. avsondre (en);
legge t. side.
sérail [sera(-)j] m. serai (tyrkisk) palass;
harem.
séraph|in [seraf-] m. seraf (engel); ordre des
S-s serafimorden (svensk orden), -ique a. se
rafisk, englelig; ordre fransiskanerorden.
serbe [særb] a. serbisk; S- s. serber.
sérein1 [s(o)ræ] a. (om himmel, vær) klar,
rolig, skyfri, mild; fg. (ogs.) fredelig, lykkelig;
(om ansikt) rolig, fornøid; goutte -e sort stær.
serein2 [s(o)ræ] m. kveldsdugg.
serenade [serena(-)d] f. serenade.
sérén|issime [-i(s)sim] a. høi, ophøiet (i titler);
Altesse (hans, Deres) nåde. -itéj. 1. (him
lens, værets) klarhet, ro, skyfrihet (ogs. fg.).
2. (som titel) høihet.
séreux [serø] a., f serøs, vannaktig.
serf [særf], serve [særv] s. & a. livegen;
træl (-kvinne).
serge [sær3] i. sars, serge (ull- el. silkestoff).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
