Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - tonalité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tonalité 350 tortue
stikke pipen i sekk. se mettre au de q. gå
inn p. (rette sig eft.) ens smak (el. meninger,
synsmåte); ma maison est montée sur ce lå
slik lever man i mitt h. (se ogs. monté 2); c’est
le qui fait la musique (la chanson) det er må
ten det kommer an på. 4. (farve)tone. 5. donner
du (å l’estomac) virke oplivende, styrke
(maven). tonalité [tonalité] f. J~ (tones) klang,
klangfarve; preg (dåm); tonalitet; tonesystem.
tondjaison [tod-] f. = tonte. -eur, -euse s.
en som klipper (f. eks. sauer), -euse f. klippe
maskin (t. hår, gress). tondre [to-dr] v. klippe
(ull el. hår, dyr, hekk, plen); q. (de frais)
snauklippe en; fg. flå (snyte) en; se laisser
la laine sur le dos la sig flå; sur un æuf
være meget gjerrig; kritisere allting.
ton|ifier [ton|ifje] v. gjøre spenstig, kvikke
op, styrke, -ique a. 1. f (ogs. m.) tonisk, styr
kende (middel). 2. gr. se accent (1). 3. i (ogs. f.)
(note) grunntone.
tonitruant [tonitryÅ] a. tordnende, buldrende.
tonn[age [ton-] m. (skibs) bære-, lasteevne;
(droit de) lastepenger, tonnasjeavgift. -e [-]
f. 1. tønne, fat. 2. tonn (= tonneau 4). 3. (før)
d’or tønne gull. -eau m. 1. tønne, fat;
des Danaides Danaidenes kar; bunnløst k.; få
fengt arbeid. 2. F fyllebøtte. 3. tønne, slag:
du méme —; d’un fort dum, nautet. 4.
tonn (vektenhet: 1000 kilogr.). 5. tønne(spill)
(bord m. huller t. å kaste efter). 6. (liten) chara
banc. -elet [-læ] m. (liten) tønne, -eller [-lje]
m. bøkker, -elle f. 1. løvhytte, lysthus. 2. ffij
tønnehvelv. 3. garn (t. akerhøns). -ellerie [-ælri]
f. bøkkerhåndverk, -verksted.
tonn|er [ton-] v. tordne; fg. (ogs.) buldre,
rase; sur les choux gjøre svært opstyr.
-erre [-æ-r] m. torden; (ogs.) lyn; coup de
tordenskrall; fg. t.-slag; (de Dieu), mille -sl
død og plage!
tonsurje [tosy-r] f. tonsur (kronraking; raket
flekk p. en geistligs hode). -er v. kronrake,
gi tonsuren, tonte [to-t] f. saueklipping; klippe
tid; (avklippet) ull.
tontin|e [totin] f. livrenteselskap; livrente, -ier,
-iére I. s. delfager i en t.
tontisse [totis] a. (& f.) bourre ullfnugg;
(toile) —, papier ullent tapet.
tonton [toto] m. (barnespr.) onkel.
tonture [toty-r] f. I. 1. klipping av klæde;
(avklippet) klæsfnugg. 2. klipping (av trær,
hekk, plen). 11. & (tømmerets) runding; spring.
topaze [topa-z] f. topas (gul edelsten).
top|e [top] int. (-lå) la gå! -er v. (i spill)
slå til, holde innsatsen; fg. slå til, si ja; å
gå med på, si ja til.
topinambour [topinÅbu-r] m. <?> jordskokk.
topique [topik] a. (& m.) 1. stedlig, lokal;
(reméde) topisk lægemiddel; utvortes middel.
2. passende, treffende; (lieu) almindelig
bevis, topo [topo] m. F 1. plan, (grunn)riss.
2. stabsofficer. -graphe s. topograf, -graphie f.
topografi, stedbeskrivelse. -graphique a. topo
grafisk.
toquade [toka(-)d] f. mani, innfall, grille;
svermeri.
toque [tek] f. hatt, barett.
toqu[é [tok-] a. & s. skrullet; de forlipt
(vekk) i. -er v. gjøre (se bli) skrullet; se
de forelske sig i.
toquet [tokæ] m. (liten) lue; ha litt på (v.
full.)
torche [tor/] f. 1. fakkel (ogs. fg., om det
som volder strid). 2. halmvisk; (malers) tørke
klut. 3. (bære)krans (t. byrder p. hodet). 4.
knippe (løk); rull (metalltråd). -cul m. n.
klosettpapir; fg. verdiløst skrift. torch|er [torj"-]
v. 1. (av)tørke, viske, skure, gjøre ren; F pryle;
slurve fra sig; bien (mal) -é godt (dårlig) gjort
(el. klædd); il n’a qu’å (peut) se (s’en) le
bec det kan han skyte en hvit pinn efter. 2.
kline (m. leir), -ére f. 1. (stativ, gryte, panne
t.) bekkrans. 2. kandelaber, -is m. (kline)leir.
-on m. 1. vaskeklut, -fille, støveklut; F slurve;
subbe; le brule det er ufred i huset (uenighet
mell. mann og kone); F se donner (flanquer)
un coup de slåss. 2. halmvisk, -onner v.
tørke av; F slurve fra sig.
tor|col [tor|kol], -cou [-isu] m. & vendehals.
-dage [-da-3] m. snoing, tvinning. tord|boyaux
[tcrbwajo] m. dram (som river), tordjeur [tord-],
-euse s. tvinner(ske). -euse f. 1. tvinnemaskin.
2. i (blad)vikler. tord-nez [torne] m. nese
klemme (t. hest), tordre [tordr] v. 1. sno, dreie;
tvinne; vri: du linge (tøi); vri om, vri av
ledd, vrikke; rire å se vri sig av latter;
(c’est) -ant, å se t. å le sig fordervet av,’
se les mains (bras) vri hendene; ne fairi
que et avaler sluke maten i sig. 2. fg. for
vrenge (ord, mening).
tore [to-r] m. ring, rundstav (p. søile).
toreador [toreado-rj m. tyrefekter (t. hest).
tormentille [tormÅti(-)j] f. $> tepperot.
toron [toro] m. I. kordel (i tau). 11. ring (om
søilefot).
torpeur [torpor] f. sløvhet, dvale. torpill|e
[torpi(-)j] i. 1. h elektrisk rokke. 2. torpedo,
-er v. legge ut miner; torpedere, -eur I. m. 1.
mineutlegger. 2. t.-båt. 11. a. m. torpedo-.
torquette [torkæt] f. kurv (t. fisk ei. vilt).
torré|facteur [to(r)re|fakto-r] m. tørke-, riste
apparat; kaffebrender (redskap). -faction [-faksjo]
f. tørking, risting; (kaffe)brenning. -fier [-fje] v.
tørke, riste; brenne (kaffe).
torren|t [to(r)rÅ] m. strøm; fjell-, regnbekk,
foss; fg. strøm, vell (av n.); il pleut å -(s) det
øsregner; fg. céder au følge strømmen, gi
efter; laisser passer le la uværet drive over
(den første vrede legge sig), -tiel [-sjæl] a.;
pluie -le skyllregn. -tueux [-tqø] a. rivende,
stri; fg. vill, stormfull.
torride [to(r)ri(-)d] a. het, gloende; se zone.
tor|s [to-r] I. a. 1. snodd, vridd; tvunnet.
2. (F f. -te) skjev, vanskapt. 11. m. snoing,
tvinning; donner le å sno, tvinne, -sade
[-sa(-)d] f. (tvunnet) frynse; (hår)fletning; en
snodd, spiralformet.
torse [tors] m. torso, kropp (av statue) ut.
hode og lemmer; kropp, byste; faire des effets
de —: bryste sig; se modeler le spise godt,
legge sig ut; poser pour le vise (el. gjøre
sig t. av) sine legemlige fortrin.
torsion [torsjo] f. vridning, snoing, tvinning.
tort [to-r] m. I. urett, feil, n. (som man har)
å bebreide sig; avoir h. urett (se devoir I.
1); vous avez (grand) (ogs.) det er (meget)
uriktig av Dem (de at); avoir tous les -s (du
monde) h. urett i alle mater, h. tatt meget
feil; faire å gjøre urett (være urettferdig)
mot (sign. 2); donner å q. finne (vedgå) at
en har urett; gi en u.; mettre q. dans son
få uretten over p. ens side; å m. urette;
å ou å droit (raison) m. rette el. urette; å
et å travers på slump, p. måfå, i blinde;
bort i været. 2. skade; faire (du) å skade;
faire å q. de qc. ta fra (forholde) en n.;
redresseur (réparateur) de -s en (vandrende
ridder) som hjelper dem som lider urett; iron.
verdensreformator, tuktemester. torte [tort] a.
f. (se tors I. 2). tortilljage [tortij-] m. snakk,
tull. -ard I. a. vridd, skjev, kroket (tre). 11.
m. krøpling, -ement [-mÅ] m. tvinning, vridning
(hit og dit); vrikking (des hanches m. hoftene).
-er v. 1. tvinne, vri (hit og dit); vinde;
des hanches vrikke m. h. 2. F sluke, ete; tilstå.
2. komme m. utflukter, vringle; il n’y a pas
å her hjelper ingen bønn. -on m. 1. n. som
er viklet (tullet) sammen. 2. (bære)krans.
tortionnaire [torsjonær] I. a. 1. tortur-. 2.
voldsom, lovstridig, urettferdig. 11. m. bøddel
(v. torturen). tort|is [tort-] m. bunt (hamp);
dukke (garn), -u I. a. vind(skjev), kroket,
skakk; bakvendt, galt. 11. av. bakvendt, -ue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
