Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
at Moder og Tante Clara maatte stanse for at
tale til hende, saa indtaget var de i hendes under
lige Væsen, udtryksfulde Øine og smaa venlige
Svar: „Trr! Trr!" som hun aldrig glemte, nåar
man talte til hende.
„Moumoutte Chinoise," maatte de saa sige,
„ser sandelig saa lykkelig ud her hos os; aldrig
bar vi scet et mere tilfreds Kattefjæs."
Ja lykkelig saa hun ud, og dertil Saa talt
nemmelig mod mig, som havde tåget hende med
hid. De unge Dyrs Lykke er vistnok ogsaa fuld
kommen; de har jo ikke som vi Forudfølelsen af
nogen uundgaaelig Skjæbne.
Hele Dage kunde hun ligge i velbehagelige
Botragtningor oller strække sig nonchalant i hele
sin Længde paa Brostenene og Mosen og forme
lig nyde Stilheden, som hverken Kanonernes Drøn
eller Havets Brusen her kunde forstyrre. Nu var
hun her i denne fjerne og rolige Havn naaet til
sin sidste Station — for blot at hvile uden Spor
af Tanke paa Livets Ende.
XI.
En vakker Dag aldeles pludselig forvandledes
Moumoutte Blanches Følelser for Moumoutte
Chinoise til det ømmeste Venskab. Den nærmede
sig uopfordret og rakte Snuden frem, for at den
anden skulde lugte paa den, hvad der mellem
Katte er ligt et godt Kys.
Jeg spurgte Sylvester, som temmelig [skep
tisk stod og saa paa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
