- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
23

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23
men kun en Sondring, eu Adskillelse, ned i den ubevidste
Masse, som Bevidstheden har gjort og ved hoilken det er
lykkedes den at løfte et enkelt Led, en enkelt Deel af den
frem til klart, bevidst Liv og Magt. Et Menneske er ikke
mere eller mindre udviklet, eftersom han har en større eller
mindre Masse Stof i sit Hoved, thi Stoffet er kun
Udviklingens Anledning, men eftersom han er sig dybere og
klarere bevidst, og deune Bevidsthedens Opvaagnen skeer ved
Adskillelse, ved Udsondring, ved Organisation af det
Ubevidste. Ligesom Bladene skyde frem, tæt sammenknugede
i omhylstrede Knopper og da, naar Løvspringets Øieblik
indtræder, sprænge Hylstret, der visuer tilside fom Skaller,
og udfolde sig To og To, saaledes spire Begreberne, tæt
sannnenknugede og omhylstrede, først frem i den menneskelige
Følelse, indtil Løvsprtngets Øieblik kommer; da træde de
ud i Bevidsthedens Sollys, To og To, thi det Nye gi det
enkelte Menneskes Udvikling er kun den Sondring, den
Adskillelse i det Gamle, hvorved Overgangen fra det Ubevidste
til det Bevidste fuldbyrdes. Ganske det Samme gjælder
om Historiens, om Tivernes Udvikling. Den klassiske
Oldtids Knltur sprængtes ved Adskillelsen mellem det Æsthetiske
og det Religiøse, mellem Kunsten og Religionen. I den
græske Kulturs Blomstringstid vare de Et og det Samme,
saa tæt sammenknugede, at, da Grækerne ikke kunde betegne
Sammenknyttelsen med et enkelt Ord, thi den var jo intet
Begreb, men blot en Taagemasse, der ikke har Kraft til
at udpræge sig selvstændigt i Sproget, saa brugte han en
Ordsammensætning ceato- magano-H det Skjønne og det
Gode, der omfattede begge Begreber paa een Gang. Først
da den æsthetiske Drift begyndte at gaae paa egen Haand
og den religiøse Trang ikke mere kunde finde hsin dybeste
Tilfredsstillelse i Fælledsskabet, begyndte det græske Liv at
sygne hen, og nu indtraadte hine Aar, fulde af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free