Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
selv, to Samvittigheder meget vel komme i Modfigelse med
hinanden. Indenfor det virkelige Menneske med dets grove
Udvorteshed, lever der et finere Menneske, der kun har
Virkelighed, forsaavidt der troes paa det; det voxer i Styrke
og Bestemthed med det virkelige Menneske men altid forud
for ham; det svæver foran ham og forkynder sig for ham
som det, han selv burde være, som det, han skal stræbe efter
selv at blive. Dette finere Menneske, denne Personification
af Menneskets inderste og eiendommeligste Natur, det er
Menneskets Engel, hans Genius, hans Ideal. Saasnart
Drengens Phantasi har faaet sine Vinger og flagrer ud,
bærer den hans Ideal foran ham, ofte indklædt i de
barolkeste Phantasterier og de tilfældigste Omgivelsers
Skygger, men altid afspeilende de dybeste Krav i hans Natur,
og selv det fuldfærdige Menneske, der ikke blot er modnet
til Livet, men ogsaa, forsaavidt Sligt kan siges, modnet til
Døden, gaaer endnu stadig bagefter sit Ideal, der ligetil det
fidste Øieblik lokker ham næermere og aftvinger ham et
høiere og bedre Forsæt, thi Idealet elsker Mennesket og
forlader ham ikke, før han knuser det, hvis han ellers kan
knuse det. Denne skjærende Smerte i Samvittigheden, naar
et Menneske veed med fig selv, at han har gjort det Urette,
det er hans Ideal, der flygter fra ham, men endnu i
Flugten kalder paa ham med et Skrig. Denne knugende
Anger i Samvittigheden, naar et Menneske betænker det
Urette, han har gjort, og gjennem Betænkningen søger bort
derfra, hjem til fig selv, det er hans Ideal, der tungsindig,
sørgende og tvivlraadig vender tilbage til ham. Denne lyse
Freidighed og dette ftore Mod i Samvittigheden, naar et
Menneske veed med fig selv, at han gjør og at han kan
gjøre det Rette, det er Idealet, der er blevet Kjød og Blod
i ham og straaler med sin Glæde igjennem hans Sjæl, thi
Menneskets Ideal, det er det, der er hans Samvittighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
