Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAM
Opvæxt kun omgaaes med og opdrages af en Kanariefugl.
Fortsatte Forsøg viste ham, at det Samme var Tilfældet
med andre Fugle, og hans Forslag gaaer nu ud paa, at vi
slulle lade vore Spurves Æg udruge af Nattergale og
bruge Nattergalene som Gouvernanter for de unge Spurve,
hvorved vi ville opnaae istedetfor Spurvekvidder at høre
Nattergaleslag under vore Tage. Gamborg var henrykt over
sig selv og kunde han ikke ogsaa være det? Her var een
Sten lagt til den store Bygning.
Nu mente man vel sagtens neppe, at man her havde
fundet et ethisk Ideal, i hvilket Pligtmæssigheden lod sig
begrunde, men man saae paa den anden Side heller ikke,
at man var kommet heelt udenfor Sagen, ud i et sandt
Phantasteri. Man mente at have fundet en Fane, om
hvilken Menneskene kunne samle sig. Man mente, at kunne
drive Menneskene til at opfylde Pligten ved at vise dem
dette Billede af en Verdensforbedring, der endte i den bare
Fuldkommenhed, og en Menneskeslægtens Forædling, der
endte i den bare Dyd, og man holdt selv fast paa Billedet,
fordi en saadan Forestilling havde man Trang til. Hin
Slægt var ikke doven; den arbeidede som ingen Slægt i
Danmark har arbeidet siden. Men dens Arbeide var ideløst,
en instinktmæssig, hvileløs Travlhed, en Anstrengelse i
Fortvivlelse, og derfor greb Sindet midt i denne aandelige
Ørken, hvor Forstanden havde nippet hvert et Græsstraa
bort, hin phantastiske Forestilling, fordi den var det Eneste,
hvori det kunde finde Hvile. »Det var til alle Tider,«
siger J. E- Berger, »de bedre og ædlere Menneskers Lod,
at undflye det Nærværende og at leve i det Tilkommende.
Indbildningskraftens velgjøreude Magi maatte bortjage den
sørgelige Virkelighed af deres Synskreds, og af
Estertidens Skjød fremkalde for deres Øie en gylden Tidsalder,
Menneskehedens Fnldendelse. I dette lyse og herlige Haab
4808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
