Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
i Veien for den lige Udvikling af det rene Væsen, saa er
dette rigtigt, men naar han saa føier til, at overladt til sig
selv vil derfor Træet groe rankt og Strømmen flyde lige,
saa røber han, at hans Blik for det Væsensmæssige just
ikke er synderlig skarpt, thi det ligger i en Strøms Væsen
at flyde nedad men ikke at flyde lige, og det ligger i et
Træes Væsen at groe opad i Solskinnet men ingenlunde
altid at groe rankt. Naar han saa fremdeles paa Grund
af dennc Naturens Drift til væsensmæssig Udvikling siger,
at det er Naturen, der skal give Kunften dens Forskrifter,
saa er heri atter noget Sandt, men naar han derpaa føier
til, at Kunsten vilde komme ud i et veiløst Vildnis, hvis
den tillod Phantasien selv at skabe sit Ideal, saa er denne
Maade at blive Idealerne kvit paa, ikke synderlig grundig,
thi han overfeer, at den menneskeiige Sjæl, altfaa ogsaa
dens enkelte Evner, altsaa ogsaa Phantasien muligvis kan
have den samme, ja maaske endogsaa en langt dybere Drift
til væsensmæssig Udvikling, og at det Ideal, der fødes udaf
Phantasien overensstemmende med dens eget Væsen,
muligvis kan staae langt høiere end det, der fremkommer blot
som en Abstraction af Naturens Væsensmæssighed. Naar
han saa endelig flytter dette Raifonnement fra det Æsthetiske
over i det Ethiske, saa veed man, hvad man har at vente.
Han overfpringer ganske den Side af Mennesket, som vender
indad mod Aandens Rige, gjennem hvilket Mennesket føler
fig bundet fast til Gud; Religionen er for ham kun et
foreløbigt Middel til at erstatte Kulturens, Oplysningens
Mangler, Noget, der engang kan undværes og afskaffes, en
Illusion. Han kjender kun den Side af Mennesket, der
vender ud imod Verden og midt i det naturlige, fandfelige
Liv, midt i Mængden af Drifterne, som dog kun ere Jegets
Livsorganer men ikke selve dets Liv, søger han det ethiske
Ideal, Pligtmæssighedens Grund. »Mennesket er som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
