- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
58

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58
som et Krav i selve den menneskelige Natur, som en Fordring
af hans eget inderste Væsen, som et Bud af ham selv, af
hans Ideal, — og i samme Nu slaaer Samvittigheden sine
Øine op, Samvittighedsforholdet har dannet sig i
Mennesket, Moralen er blevet til, den nye Tid er brndt frem.
Heri ligger Betydningen af det attende Aarhundredes
høirøstede men forvirrede og ildeklingende Tale om det
Moralske, en Støi, som man har havt nemt nok ved at spotte
over, men som dog, naar Alt kommer til Alt, ikke fortjener
Spotten mere end det Barn, der er født igaar og derfor
ikke kan gaae idag. Og heri ligger Forklaringen af det
Særsyn, at Moralen som Videnskab og Moralen som
almtndelig Bevidsthed dengang traadte frem som Eet og det
Samme. Moralen som Videnskab var en simpel og
ligefrem Afklaring af den almindelige moralske Bevidsthed, og
alle de keitede, forfeilede og pudsige Forsøg, Videnskaben
gjør for at begrnnde sig felv, ganske de samme har den
almindelige Bevidsthed gjort i det levende Liv. Det er ikke
blot Moralen som Videnskab, der bliver til; det er selve
den moralske Bevidsthed, der vaagner og søger at orientere
sig; det er selve Samvittighedsforholdet, der danner sig 5
det levende Liv. Menneskene fra Midten af det attende
Aarhundrede havde ingen Samvitttghed. Betragt engang
Christian den Sjette, hans Dronning og alle deres
Omgivelser, saaledes som man kan lære dem at kjende af
Cnharlotte Dorothea Biehls Breve til Bitlow; betragt
Jeronimus, ikke Qblot ham i Æbeltoft, der bliver slaaet
afLignelsen om den Fugl Phønix, men Jeronimus overhovedet,
saaledes som Holberg har skildret ham. Overalt viser det
sig, at Drivfjederen til Menneskenes Handlinger var et
udvortes Bud og en udvortes Regel. Hvad enten det var
Guds Bud, der ofte stod skrevet i Fromhed, ofte ogsaa iq
Forfærdelse foran deres Øine, eller det var Overtroens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free