Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Religion, ere neppe Andet end bestemte Udviklinger af det
første Punkt, men dette, at den sunde Menneskeforstand
sættes som Dommer over, hvad der skal troes, med
Forbigaaelse af den levende Personligheds Trang, er den egenlige
Nerve i Rationalismens Væsen. Man skal nu ikke lade
sig narre. Datidens og ligeledes senere Forfattere bruge
ofte Ordene: Forstand og Fornuft, som om Fornuften var
en høiere, aandeligere Evne i Sjælen. De synes at ville
give sig Mine af at indrømme den personlige Trang Roget,
at tilfredsstille dybere Fordringer i Bevidstheden ved ikke at
stille Religionen, Christendommen overfor Forstanden men
overfor Fornuften. Men dette er kun et Spil med Ord,
hvorved selve Forstanden gjøres mystisk, hvilket er ligesaa
ulykkeligt, som hvis man vilde tage det Mystiske ud af
Følelsen, thi man kommer ikke Sandheden nærmere med en
Forstand, der bruser afsted med Dampkraftens Svimmel,
end med en Følelse, der er flad som en Landevei.
Nørregaard siger: »Ved Forstand forstaae vi en Evne i Sjælen
til at fatte, indsee og danne sig tydelige og almindelige
Begreber. Fornuft er derimod den Kraft i Sjælen, hvorved
vi ere i Stand til at indsee Tingenes Sammenhæng og
derefter dømme og slutte«. Men at sætte Forskjellen mellem
Forstand og Fornuft deri, at visse logiske Functioner ligge
under den Ene, andre under den Anden, er ikke at sætte
nogen Forskjel, og vilde man i de anførte Ord lægge en
særegen Vægt paa, at Forstanden kaldes en Evne og
Fornuften en Kraft, og deri finde en Antydning af Forskjellen
mellem theoretisk og prattisk, saa vilde man gaae udenfor
Nørregaards Tankegang. Bedre ranuner han Sømmet paa
Hovedet, naar han føier til: »Forstand tages undertiden i
en videre Betydning og Fornuften bliver da at betragte
fom den ved Undervisning, Eftertanke og Erfaring uddannede
Forstand«, forsaavidt her overhovedet er noget Søm at
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
