Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—S9—
Da man 1817 skulde have Balles Lærebog indført
overalt i Landsbyskolerne i Jylland, negtede nogle Bønder
i Korning Sogn ved Veile at lade deres Børn opdrage og
undervife efter denne Bog, fordi den indeholdt ugudelige
Lærdomme, og de hol dt deres Børn fra Skolen. Efter
Forhandling med Præsten, Provsten og Biskoppen befalede
saa Cancelliet, at disse Udeblivelfer fra Skolen skulde straffes
med Mulkter og Mulkterne inddrives ved Udpantning. Det
skete, men Bønderne gav ikke efter. Tilsidft kunde man ikke
drive Udpantningen videre, fordi Bønderne vare blevne
Almisselemmer, men da de endnu ikke vilde give Kjøb, tog
man med Magt Børnene fra dem for at faae dem
opdragne og undervifte efter Balles Lærebog. Nu var der
rimeligvis i denne Bøndernes Adfærd adskillig Stivsind,
men denne har dog nok neppe været saa stor, fom den
bøddelagtige Raahed, hvormed Regjeringen behandlede dem, og
der var tillige adskillig ægte Fromhed i den. Men den
Omstændighed, at denne Bog, der i Kjøbenhavn fik
Bebreidelser, fordi den var for orthodox, derimod ude paa
Landet mødte Modstand, fordi den ikke var from nok, vifer,
at der dengang har været en betydelig Forskjel paa
Hovevftadsbefolkningen, der fandt det færdeles pasfende at give et
Gjæftgiverfted Navnet »Døden og Djævelen«, og
Landbefolkningen, der sang Psalmer til fit Arbeide, en Forskjel,
der var let forklarlig paa en Tid, da et Brev var otte
Dage om at komme fra Kjøbenhavn til Jylland og man
ikke kunde reise fra Sjælland til Fyen uden Pas. Nu kan
utan vel ikke indskrænke Fritænkeriets Omraade til
Kjøbenhavn alene, men detmaa dog nærmest kun søges i
Samfundets høiere Lag; de lavere synes at have hvilet, uberørte
af Tidens Bevægelser, i stille Fromhed eller at have ligget
uforstyrrede hen i dvask Ligegyldighed. Saa var det rigtignok
ogfaa til Gjengjæld saagodtsom eneraadigt i de dannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
