Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—7—3—
man satte mod Fritænkeriet? Var det den sande
Christendom? Lad os see det.
I en Afhandling om »Nærværende 18de Seculi
Charakter«, skrevet 1761, siger Suhm: »Hvad Seculum man
vil gaae igsennem, da skal man finde at af Vantro og
Overtro, som de to fornemste og almindeligste Charakterer
i al Religion, haver aldrig hver for sig alene udgjort dets
Eharakter, men at de begge have vandret tilhobe, og nu
Overtro, nu Vantro fundet meest Indgang, snart i et, snart
i et andet Land, men aldrig een af dem ene hersket paa den
hele Jord. Dog maa man tilstaae, at Vantro haver aldrig
været saa meget udbredet som nu«. Denne Vantro, der
gaaer saavidt, at »mange ansee det for ligemeget at være
Christen, Jøde, Tyrk, Hedning, ja endeel, som bramme af
Fornuften, og dog have aldeles ingen, idet de fastsætte ingen
l’rinoixria» saa at alene iuotinotue nnturntio bliver tilovers,
sammenblande og forkaste alle Ting, og ville ei engang vide
noget af den naturlige Religion at fige«, denne Vantro er
imidlertid ikke Philosophernes, Tænkningens lidenskabelige
Kamp mod Troens Under — »Nei stegte Kapuner,
ÆderDun, gode Champagne og Bourgogne Vine, Aretini Figurer
ere de Argumenter, den Philosophie, der bevæger dem«, og
slap, holdningsløs Foragt for Religionen er det Mærke,
denne Vantro bærer. Hvad er nu det Farlige ved denne
Vantro? og hvorledes bliver man af med den? .-Hvis ei
Religionen«, siger Forsatteren, »kan formaae de Store i
Verden til at hæmme de tte Onde, saa bør dog en sund
Politique gjøre det. Religionen kan ei forgaae uden at
Staten med det samme aldeles i det mindste svækkes, om
ei og tilligemed kuldkastes«. Den maa dersor dæmpes,
rigtignok ikke gserne ved Politimyndighed, men ved
»Ærbødighed hos de Store i Ord, i Gjerninger, i Gebærder
for Religionen og for dens Tjenere, om ei for endeel as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
