- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
78

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—1§—
Hjertet, Forstanden og Sandserne; igjennem den sidste er
man vissere paa sin Seir. En malet Sandhed rører
Sandserne, Sandserne sætte Lidenskaberne i Bevægelse, og
oprørte Lidenskaber bestorme Hjertet med en langt større
Vold end den stærkeste Forstand, der fører en heel Hær af
logiske Beviser i Felten«. For det Tredie forlanger han
en flydende Tunge, en god Hukommelse og saaledes
fremdeles; til tiende sidst forlanger han endelig ogsaa, at Taleren
skal være af et christeligt, ustraffeligt Forhold, hvilket
Forlangende dog kommer noget poot teetum og heller ikke har
nogen Mening i sig. Spidsen af Farcen naaer hen dog
først i det 40de Capitel om »Gebærderne«. Det vilde være
Synd mod Læserne ikke at afskrive et Par Sætninger.
»Man maa hverken aabne Munden saa meget, at Tænderne
blive blottede, ikke heller knibe Læberne for meget sammen,
begge Dele ere Mangel paa Opdragelse. At opblæse
Kindbakkerne, at bide paa Læberne og imidlertid standse iTalen,
at slikke sig om Munden eller at vride den til den ene
Side, ere saadanne Feil, som letteligen kan opvække Latter
endog hos de Tilhørere, der ikke gjerne lee. At harke eller
spytte ofte, er baade væmmeligt og mistænkeligt, man troer
sædvanlig, at Taleren imidlertid leder efter, hvad han vil
sige. I Besynderlighed maa han vogte sig- at han ikke
overspytter enten sig selv eller nogen af de omkringstaaende
Tilhørere; denne Forseelse kan forebygges ved i Tide at
bruge Tørklædet, dog uden at Talen derved bliver mærkelig
afbrudt. — Haanden ophæves, naar man taler om høie,
ædle og værdige Ting, eller om Himlen, Luften, Solen
o. s. v. Føler man en stærk Beundring, saa ophæver
man den ikke alene, men stiller den perpendiculaire, med
Fingrene lige i Veiret, og Fladen af Haanden udad; man
lader den derimod synke, naar der tales om Jorden, om
nedrige og foragtelige Ting. Naar Taleren taler om sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free