- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
85

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

te—99-M
det hedder, at Rationalismen seirede og slog sig ofast som
Tilstand i den danske Kultur i Begyndelsen af det nittende
Aarhundrede, saa vil det sige, at Tiden gjennemgik hin
Gjæring uden at synke ned i Stupiditet og at Gjæringen
lagde sig, da man fandt den Dør, ad hvilken man kunde
vandre den sande Christendom imøde, hvilket vil vise sig ved
at betragte den lidt nøiere saavel i Forhold til det, hvorfra
den kom, som i Forhold til det, den selv blev til.
I den første Halvdeel af det attende Aarhundrede
mødtes her i Landet to Erkefiender: Orthodoxien og
Pietismen, der imidlertid have det tilfælleds med hinanden, at de
begge fremkalde Rationalismen som en naturlig Reaction
og begge indeholde en Misvisning, der kun iRationalismen
kan finde sin Rettelse. Orthodoxien endte med at forvandle
Christendommen til en tom Intelligens og den kom ikke paa
nogen unaturlig Maade til denne Slutning. Da
Protestantismen brød frem af Katyolicismen, maatte det i dens
første Dage blive dens Opgave at fastsætte sit Lærebegreb,
og dette maatte fastsættes ikke blot overensstemmende med
det, Protestantismen vedkjendte sig som sand Christendom,
men ogsaa saaledes, at det tydeligt kunde skjelnes fra det
katholske Lærebegreb. Protestantismen er født i en polemisk
Situation, og da den selv i mer end een Henseende hviler
paa Friheden som Princip, fik den snart ikke blot Polemik
udadtil, men Polemik inde paa sit eget Omraade. Den
blev ikke blot en Kamp med Katholicismen, men den blev
selv en Brydning af talrige Modsætninger, af hvilke jo
navnlig den reformerte Opfattelse af Christendommen har
voldt Protestantismen mange sure Timer. Her gjaldt det
nu om at distingvere skarpt mellem de forskjellige
Qpfattelser, at definere sit Begreb med den høieste Grad af
Bestemthed og forsvare det med de subtileste Grunde. Man
disputerede i enhver Landsby, hvor Katholiker og Protestanter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free