- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
87

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87
men faa, i hvilke der læres at elske Christum og Næsten,
at være ydmyg og taale Fattigdom, at tøile sine
Begjæringer og bære Korset. Vi ville hellere forklare eud tilbede
Treenigheden, hellere bevise Christi Nærværelse end ære ham
til enhver Tid og paa ethvertSted, hellere beskrive Angeren
over Synden end selv føle den, hellere nedsætte Fortjenesten
af gode Gjerninger end selv øve dem, hellere ofte
gjennembladdre den hellige Skrift end indøve os den christelige
Kjærllghed, kort, vi giøre Religionen til en Videnskab, hvis
Gransknlng er meget nyttig, ligesom Granskningen af Logik
og Metaphysik, til at faae Ry for Lærdom af.« Pludselig
greb darPietismen med Voldsomhed ind i dette Væv. Havde
Orthodoxien lagt Vægten paa Lærebegrebets følgerigtige
Udvikling, saa lagde Pietismen Vægten paa Lærens sunde
Tilegnelse. Dette var naturligt og godt. Men havde
Orthodoxien itabt sig iLærens peripheriske Ubetydeligheder, saa
opbrændte nu Pietismen sig selv i dens Centrale, og var
Orthodoxien endt som en tom Intelligens, der bragte
Religionen ud af Verden som noget Overslødigt, saa endte
Pietismen i en sværmerisk Følelse, der bragte Religionen ud
af Verden som noget Umuligt. I Pietismen kommer det
an paa at være vakt, men den misforstaaer Opvækkelsen,
naar den holder den fast i og for sig, thi Opvækkelsen er
kun Portens Opladelse, den Port, ad hvilken man ligesaa
let gaaer til Fanden som til Gud, og den faaer først sin
sande Betydning, naar den som Gjenfødelse bliver en plastisk
dannende Kraft, der gjennemtrænger og bemægtiger sig det
hele Menneske sra hans Inderste til hans Yderste. At
fastholde Stemningen, Gudberuselsen, som Andet end som Poesi
fører til et hysterisk, sygeligt Aandsliv, og denne Sygelighed
viser ogsaa Pietismen i sit Forhold til det virkelige Liv.
Det er nemlig dens Særkjende, at den sætter den øverste
Domstol tillige som den første, at den springer alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free